Fandrup

Fandrup er stadig fuld af krudt

Borgmesterens lille hjemby trives takket være et godt sammenhold

Borgmester Knud Kristensen (K) klippede snoren til Krudthusets nye udeareal sammen med Huxi Rask Rybjerg på fire år, som tit er på besøg sammen med sin bror Malthe på otte år hos bedsteforældrene Dorit og Karl Otto Rybjerg. Knud Kristensen stammer selv fra Fandrup.
Borgmester Knud Kristensen (K) klippede snoren til Krudthusets nye udeareal sammen med Huxi Rask Rybjerg på fire år, som tit er på besøg sammen med sin bror Malthe på otte år hos bedsteforældrene Dorit og Karl Otto Rybjerg. Knud Kristensen stammer selv fra Fandrup. Foto: Henrik Bo

FANDRUP: Søndag var landsbyen Fandrup ved Farsø klædt til fest og strålede ligefrem i solskinnet efter at have fået en lille tår vand fra oven.

Forsamlingshuset kaldet Krudthuset fyldte 10 år og kunne fejre det med en udvidelse på 500 kvadratmeter udeareal, så familiesammenkomster nu kan brede sig uden for huset.

Det hele er kommet i stand takket være frivillig arbejdskraft og et godt sammenhold.

På pletten var også Vesthimmerlands borgmester, Knud Kristensen (K), som fik en fin saks overrakt af fireårige Huxi Rask Rybjerg. Med lidt tålmodighed fik de to i fællesskab klaret selve klippearbejdet på det røde bånd ind til Krudthusets nye terrasse.

Og ganske vist kommer borgmesteren gerne rundt i hele kommunen i den slags anledninger, men Fandrup står ham alligevel særligt nær. Det er nemlig her, han er vokset op.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden