Aars Fjernvarme vil sende sms’er til sine brugere under krisesituationer eller driftsforstyrrelser
AARS: Aars Fjernvarme introducerer nu som en ekstra service over for sine mere end 5000 forbrugere en SMS-service i tilfælde af krisesituationer eller driftsforstyrrelser- Det betyder, at vi vil sende en lynhurtig SMS-besked til de berørte forbrugeres mobiltelefon, oplyser regnskabschef Jan Larsen, Aars Fjernvarme. Via det nye system er det muligt at målrette informationen til geografisk bestemte områder. Det er en fordel, når driftsforstyrrelserne begrænser sig til forbrugere i enkelte kvarterer. Ordningen gælder både i Aars og i omegnsbyerne Hornum, Haverslev og Suldrup.
- Det betyder ikke, at vi svigter de stadig færre forbrugere, som ikke har mobiltelefon, understreger Jan Larsen. Aars Fjernvarme vil nemlig som hidtil informere om driftsforstyrrelser via vor hjemmeside www.aarsfjv.dk og de dertil knyttede nyhedsbreve.
Aars Fjernvarmes regnskabschef understreger, at det er frivilligt, om man ønsker at være med i den nye SMS-service.
- Forbrugerne kan framelde sig ordningen, da alle husstandens mobiltelefoner vil modtage SMS-beskeden, ligesom forbrugere med taletidskort eller hemmeligt nummer har mulighed for at tilmelde sig på vor hjemmeside, fastslår Jan Larsen.

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar