Vesthimmerlands kommune vil have flere af kommunen unge til at tage en ungdomsuddannelse
VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune har som en af landets eneste kommuner både formuleret og iværksat en såkaldt ’unge-strategi’. Det er en plan for, hvordan man får især de udsatte unge gennem uddannelsessystemet uden at blive tabt. En arbejdsgruppe er nedsat til at holde tråd i initiativerne.Medlem af arbejdsgruppen og leder af kommunens ungdomsuddannelsesvejledning, Mette Sun Otte ser fordelen i, at skolerne lærer af hinanden og snakker mere sammen på tværs:
- Det er vigtigt, vi forstår, at de unge er i en proces, og at vi ikke bare opfatter dem som et ’her og nu-projekt’ for den enkelte skole. Derfor er det afgørende, at dem som afleverer og modtager elever på uddannelserne snakker sammen, forklarer hun.
Kommunens unge-strategi blev formuleret sidste efterår. Team-leder på HHX og HTX, Erhvervsskolerne Aars, Lisbeth Schaarup tror, at det kan komme mange unge til hjælp, at man nu har en klar plan at gå efter:
- For en elev kan det være fatalt, hvis man går på en uddannelse, og oplever en fiasko. Det er derfor altafgørende, at de får en rådgivning, så de finder en uddannelse, som passer til dem, forklarer hun.
Kommunens ungestrategi dækker indsatsen for de unge, der har færdiggjort grundskolen og er under 30 år.
FIND SELV MERE
- Vesthimmerland og omegn
- Ungdomsuddannelser
- Vesthimmerlands Kommune
- Uddannelse
- Skolevæsen
- Offentlig sektor

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar