Arbejdsgruppe vil finde metoder til at sikre ensartede kvoter
NORDJYLLAND: Nu skal det være slut med fiskekvoter, der ændrer sig voldsomt fra år til år. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal finde metoder til at sikre stabile kvoter fremover.Samtidig vil Danmarks Fiskeriforening være med, når biologer på vegne af ministeriet sidst på året kortlægger tobis-bestanden for at fastlægge næste års kvoter af det vigtige industrifiskeri.
Det oplyser formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen, Strandby.
- Jeg har netop modtaget ministerens løfte om arbejdsgruppen, og jeg mener bestemt ikke, at der er tale om en syltekrukke. Målet er, at gruppen skal være færdig med sit arbejde i efteråret, og det vil vi presse på, for at den bliver, siger Svend-Erik Andersen.
Det er diskussionen om de aktuelle kvoter af den vigtige industrifisk tobis, der har affødt de nye initiativer. Tobis-kvoterne er i år skåret ned med 90 procent i forhold til sidste år, og det er gået hårdt ud over branchen, ikke mindst i Hanstholm og Skagen.

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar