Håndbold

VH styrker sig på ungdomsfronten

Klubben får fra næste sæson et U18 pigehold

Claus Fonseca skal træne det kommende VHU-hold for U18-piger. To af de største talenter, Ditte Aaen, tv., og Lærke Christensen kan blive aktuelle på holdet.Arkivfoto: Peter Broen
Claus Fonseca skal træne det kommende VHU-hold for U18-piger. To af de største talenter, Ditte Aaen, tv., og Lærke Christensen kan blive aktuelle på holdet.Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN: I bestræbelserne på at skabe et godt udviklingsmiljø for unge håndboldspillere i landsdelen får Vendsyssel Håndbold fra næste sæson et U18 pigehold, der skal spille under navnet Vendsyssel Håndbold Ungdom.

- Vi har overtaget FfI Håndbolds kommende U18 piger, og det er derfor glædeligt, at Strandby Elling, som i sidste sæson havde et samarbejde med FfI omkring Team Nord, har valgt at samarbejde videre med os om U18 holdet, siger VH-direktør Jan Hansen.

Der vil være et tæt samarbejde mellem VH’s 1. division damer og det kommende U18 hold, og klubbens kommende cheftræner, Christian Dalmose, får en vigtig rolle i ungdomsarbejdet.

U18 holdet vil blive trænet af Claus Fonseca, der i sidste sæson havde Team Nord U16 piger.

Også FfI’s håndboldformand, Nicolaj Horn, ser store muligheder i det fællesskab, der fremover tilbyder de unge spillere de rigtige udviklingsmuligheder i regionen. Også bestyrelsesmedlem i Strandby/Elling IF, Erik Bang, ser positivt på samarbejdet, der viser, at regionen har lysten og mulighederne for at skabe de helt rigtige rammer for de unge håndboldpiger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden