VKM blev fejret
En ny udstilling, musikalsk underholdning og taler var med til at markere Vendsyssel Kunstmuseums 50 års jubilæum.
HJØRRING: Vendsyssel Kunstmuseum er blevet 50 år, og det blev fredag eftermiddag fejret på bedste vis med taler, musik og en ny udstilling.
Det kneb med pladsen, for mange ville være med til at fejre museet, som lige fra starten har bygget på folkelige kræfter.
Gennem 37 af årene har formanden for museets bestyrelse heddet Troels Bidstrup Hansen, og det var da også ham, der bød velkommen til Hjørrings borgmester Arne Boelt, som holdt en jubilæumstale, der gav løfter om, en hjælperfest for alle ildsjælene omkring museet.
Museets direktør, Sine Kildeberg fortalte om udstillingen ”Tid og Tegn - 50 år med Vendsyssel Kunstmuseum”. Den er med værker fra museets samling og desuden værker af kunstnerne Gitte Bach, Milena Bonifacini, Dorte Buchwald, Malene Hartmann, Søren Jensen, Søren Martinsen, Knud Odde, Daniel Svarre og Ida Sønder Thorhauge.
Foruden Trio Tano underholdt talentklassens rytmiske sangere fra Hjørring Musiske Skole.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.