Voldsom bilulykke ved Asaa
Bilist fik tilsyneladende ildebefindende og kørte galt
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:29
ASAA: En 37-årig mand fra Asaa slap forholdsvis heldigt fra en voldsom trafikulykke ved hovedvejen nær Asaa fredag aften ved 19-tiden.
Manden kom kørende i en blå VW Passat personbil, men kørte pludselig galt og endte på en mark. Bilen blev totalskadet og fik store skader på fronten.
Ifølge de foreløbige meldinger, politiet har fået, slap manden med skader på benene.
Han blev med ambulance kørt til sygehuset i Aalborg.
Efter hvad politiet har fået oplyst, fik manden tilsyneladende et ildebefindende umiddelbart inden trafikulykken.
Vidner har oplyst, at bilen angiveligt kørte med høj fart, inden den forulykkede.
Manden var alene i bilen, da ulykken skete.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.