Børn på Østermølle udvikler sprog

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

 Patrick Mølbæk vil gerne ud at cykle, så derfor peger han ivrigt på symbolet for den to-hjulede, der naturligvis er med i hans personlige PODD-bog. Iben Jensen (t.h.) er altid parat til at hjælpe, hvis Patrick ikke lige kan finde det billede, han leder efter. Og lærer Tina Andersen er klar til at lytte og give feedback på børnenes meddelelser. Foto: Peter Mørk
Patrick Mølbæk vil gerne ud at cykle, så derfor peger han ivrigt på symbolet for den to-hjulede, der naturligvis er med i hans personlige PODD-bog. Iben Jensen (t.h.) er altid parat til at hjælpe, hvis Patrick ikke lige kan finde det billede, han leder efter. Og lærer Tina Andersen er klar til at lytte og give feedback på børnenes meddelelser. Foto: Peter Mørk

Trods svære handicap er det muligt for eleverne på Østermølle at lære at kommunikere på forskellige måder.

"Mor kommer og henter mig på fritidshjemmet i dag", "Jeg vil gerne ud på legepladsen" eller "Jeg vil spise min madpakke nu".

Sådan lyder nogle af de sætninger, som Iben eller Patrick kan komme og sige, selv om ingen af de to har et egentligt talesprog.

Iben og Patrick er elever på Østermølle, en grundskole for udviklingshæmmede børn i Thy.

Skolens lærere og pædagoger arbejder fagligt målrettet med styrke børnenes muligheder for kommunikation og dermed overskride de naturgivne forudsætninger.

PODD-bogen er en af de kommunikationsmidler, som Østermølle er længst med i Danmark.

Hver elev får konstrueret sin egen bog med billeder af de personer, omgivelser og ting, der betyder noget i den enkeltes hverdag.

Den er opdelt i 45 kategorier, såsom familie, skole, fritidshjem, udendørs aktiviteter, indendørs aktiviteter, kroppen og mad.

Iben Jensen på ti år var den første på Østermølle, der fik lavet en bog. Det skete lige før sommerferien sidste år, og bogen blev til på baggrund af input fra alle, der kender Iben.

Hun er tydeligvis meget glad for den. Bladrer, peger og siger også nogle få ord. Fortæller om det ny badeværelse, de skal have derhjemme. Og jubler "ja", når hendes besked bliver genfortalt af den, der lytter.

- Iben har faktisk fået flere ord og lyde på, efter at vi er begyndt at bruge bogen. Den er guld værd, siger Tina Andersen, der er lærer i 1'eren - den klasse, som Iben og Patrick går i.

Også for Patrick Mølbæk er der sket en markant udvikling, efter at han nu har fået mulighed for at kommunikere på en ny måde.

- Før skulle han fysisk have fat i os, når han ville noget. Nu kan han nøjes med at pege, fortæller Tina Andersen.

Birthe Skydt, der er afdelingsleder på Østermølle, synes, det er vigtigt at signalere overfor omverdenen, at der faktisk undervises fagligt meget velfunderet, engageret og målrettet på Østermølle.

- Kommunikationsundervisningen er meget vigtig. Det handler om, at børnene får magt over noget i deres liv, sådan at de bliver set og mødt i forhold til deres behov og ønsker, siger Birthe Skydt.

Læs hele artiklen i Thisted Dagblad onsdag

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere