August 2016


Etik

NORDJYSKE Medier

NORDJYSKE Mediers etiske retningslinjer


Indhold:

s. 3 Etik til opslagstavlen

s. 6 Forord

s. 7 Formålsparagraf og medieansvarslov

s. 8 God presseskik hos NORDJYSKE Medier Hurtighed/troværdighed

Overskrifter

  1. 9 Billedpolitik

    1. Berigtigelser

      Kendelser fra Pressenævnet Præciseringer

      Arkivadgang

    2. Kildekritik

s. 12 Privatlivets fred/gyldne kæder Selvmord

Særligt følsomme emner

    1. Politi og ret

      Navns nævnelse

    2. Undtagelser til reglerne om navns nævnelse Fotos af dømte

      Navneforbud

    3. Ulykker

      Begravelser Efterlysninger/overvågningsfoto

    4. Retssager

    5. Illustrationer,retssager

    6. Debat

s. 19 Habilitet

Klausuler

Journalisters digitale profil

s. 20 Fordomsfri sprogbrug og beskrivelse


Bilag

s. 21 NORDJYSKE Mediers formålsparagraf (bilag 1)

s. 22 Presseetiske regler (bilag 2)

s. 25 Medieansvarsloven (bilag 3)

Etik til opslagstavlen


NORDJYSKE Mediers grundpiller

Troværdighed – Ansvarlighed – Redelighed – Engagement - Hurtighed


NORDJYSKE Medier bringer hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder, foretager bevidste journalistiske til- og fravalg og sikrer at meninger og reportage ikke sammenblandes. NORDJYSKE Medier bringer ikke politiske statements eller deltager i kampagner og demonstrationer, og vi ser det som vores pligt at afvise pression mod redaktionen såvel ude- som indefra.


Hurtighed:

Troværdighed må aldrig sættes over styr af hensyn til kravet om hurtighed.

Vi efterprøver alle oplysninger og er præcise, hvis vores oplysninger stammer fra andre medier.


Rettelser og berigtigelser

Vi retter alle faktuelle fejl, vi har bragt. Vi trækker ikke oplysninger tilbage, fordi kilden har fortrudt sin deltagelse i vores historier. Bragte artikler fjernes/afindekseres som udgangspunkt ikke.

Vi ændrer som udgangspunkt ikke i arkivmateriale, der er faktuelt korrekt. Arkivmateriale tilrettes ved faktuelle fejl og tilvejbringelse af ny viden. Dette sker med mindst mulig indgriben og med tydelig angivelse af at artiklen er korrigeret.


Kilder

Vores kilder fremstår principielt med navn og foto. Anonymitet skal alene bruges til at beskytte kilder mod alvorlige repressalier, hvis vi skønner, at deres oplysninger er af afgørende betydning for offentligheden.

Vores oplysninger skal som grundprincip bekræftes af mindst to kilder.


Kilders brug af skriftlige svar

Vi har som udgangspunkt altid været i direkte kontakt med de kilder, der citeres i vore medier, og det fremgår klart af artikler og indslag under hvilke omstændigheder vi har fået oplysningerne, og hvordan vi har kvalificeret dem. Vi accepterer normalt ikke, at centrale kilder ikke vil tale direkte med journalisten, men henholder sig til skriftlige svar. Anvendes skriftlige svar fremgår det klart af artikel/indslag, at journalisten ikke har været i direkte kontakt med kilden på en måde som ikke kan forveksles med direkte citat, og kilden vil blive kontaktet efterfølgende for opfølgning.


Billeder og illustrationer

Fotos, illustrationer og videoklip skal være journalistiske relevante for at kunne bringes. Vi deltager ikke i kampagner og demonstrationer, men vurderer den enkelte sag ud fra journalistiske principper. Den journalistiske sammenhæng skal være tydelig og er afgørende for, om vi bringer en illustration eller lader være.

Vi fokuserer ikke på makabre detaljer i billeder fra ulykker og katastrofer.

Vi bringer ikke billeder af mennesker, som ikke kan værge for sig, herunder trafikofre, bevidstløse og kvæstede. Internationale hændelse, som terror, krig og flygtningesituationer behandles efter samme kriterier, så vi heller ikke her viser nærbilleder af døde eller sårede personer.


Navns nævnelse

Vi offentliggør som udgangspunkt navnet på dømte i straffesager, når straffen er på minimum et års ubetinget fængsel, med mindre der er grunde der taler imod det. (At navnet ikke er journalistisk relevant eller af hensyn til offeret jf. etiske retningslinjer). I specielle tilfælde kan navn derfor også nævnes ved kortere straffe, hvis dette er journalistisk relevant. For eksempel i forbindelse med spektakulære sager eller hvis der er tale om personer med såkaldt gyldne kæder.

Beslutning om navns nævnelse ved straffe på under et år, og i det hele taget ved tvivlsspørgsmål, træffes altid i samråd med medieredaktør/chefredaktion. Det samme gælder omkring offentliggørelse af genkendelige fotos af dømte.

I straffesager og civile søgsmål, som i særlig grad har offentlighedens interesse, fordi de implicerede er offentlige personer/organisationer eller virksomheder – kan navn nævnes i sagen fra dens begyndelse, hvis det er journalistisk relevant.

Navns nævnelse forbindelse med fx terror- og international kriminalitet sker efter samme principper som ovenstående.


Politi og ret

Vi er omhyggelige med korrekte fakta i omtale af begyndende, verserende eller afsluttede retssager. Vi omtaler kun detaljer fra en retssag og anklageskrifter, hvis det har væsentlig offentlig interesse – eller er væsentligt for at kunne forstå sagen.


Efterlysninger/overvågningsfoto

Vi bringer kun efterlysnings- og overvågningsbilleder, hvis det skønnes journalistisk relevant – eller har en væsentlig offentlig interesse.

Fortællemåde:

Vores sprog er nøgternt i omtale af retssager, ved ulykker, katastrofer eller personlige tragedier. Vi skal i vores beskrivelser og sprogbrug at være fordomsfri i forhold til køn, etnicitet, religion, seksualitet og politisk ståsted og undgår at understøtte stereotype opfattelser af enkeltpersoner og befolkningsgrupper.


Er du i tvivl, så slå op i de etiske retningslinjer.

Forord

NORDJYSKE Mediers etiske retningslinjer dækker alle medieplatforme og er tænkt som en vejledning for arbejdet med redaktionelle udgivelser.


Retningslinjerne dækker ikke alle områder og alle arbejdsprocesser men skal støtte den faglige praksis. Retningslinjerne har primært til formål at angive mulige retninger og metoder i forhold til historier, som kan opfattes som vanskelige, fordi de er kontroversielle eller særligt følsomme.


I dagligdagen og i forhold til en del indhold – herunder servicestof – vil det være helt uproblematisk at fravige de etiske retningslinjers krav om eksempelvis flere kilder.

Dette må til enhver tid være en faglig vurdering og et spørgsmål om almindelig sund fornuft.


NORDJYSKE Medier værner om ytringsfriheden og agerer journalistisk i henhold formålsparagraffen for NORDJYSKE Medier og de presseetiske regler. Vi bringer hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder, foretager bevidste journalistiske til- og fravalg og sikrer at meninger og reportage ikke sammenblandes. NORDJYSKE Medier bringer ikke politiske statements eller deltager i kampagner og demonstrationer, og vi ser det som vores pligt at afvise pression mod redaktionen såvel ude- som indefra.

Kapitel 1: Formålsparagraf og medieansvarslov


Troværdighed, ansvarlighed, redelighed, engagement, hurtighed.

Det er de fem grundpiller i de etiske og journalistisk spillerregler, der gælder for indholdet i NORDJYSKE Mediers udgivelser.


De etiske retningslinjer er forankret i medieansvarsloven og i NORDJYSKE Mediers formålsparagraf.


Centrale citater fra formålsparagraffen:

”De nordjyske medier skal bringe hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder af betydning for Nordjylland og give redelig orientering om og kommentarer til tidens spørgsmål. De nordjyske medier skal værne om ytringsfriheden og borgernes ret til at blive informeret ved at søge enhver oplysning fremdraget, der er væsentlig for folkestyrets udøvelse og for den enkeltes medleven i samfundsudviklingen.”


Chefredaktionen skal indestå for, at de nordjyske medier er saglige og sobre i deres tekst-, lyd- og billedvalg, og at indholdet er båret af troværdighed og alsidighed.”

(se hele formålsparagraffen bilag 1)


Centralt citat fra medieansvarsloven:

”§34: Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.” Lovens brede formulering er udbygget med de presseetiske regler, som NORDJYSKE Medier sammen med alle væsentlige medier i Danmark har tilsluttet sig.


Hovedpunkterne i de presseetiske regler:

  1. Korrekte oplysninger.

  2. Kritisk efterprøvelse af nyhedskilder.

  3. Særlig efterprøvelse af krænkende oplysninger.

  4. Sammenhæng mellem angreb og ansvar – den angrebne part skal have mulighed for at forklare sig.

  5. Sammenhæng mellem artikel og overskrift.

  6. Respekt for privatlivets fred.

  7. Berigtigelse på eget initiativ og åbenlyshed i berigtigelsen.

  8. Specielle hensyn ved selvmord og forbrydelser.

  9. Reel saglighed i dækning af retssager.

  10. Varsomhed med oplysninger om politianmeldelser og om tidligere forhold.

  11. Respekt for andres tillid.

  12. Adskillelse i journalistisk og reklamemæssigt indhold.


    Se i øvrigt bilag 1,2,3

    Kapitel 2: God presseskik hos NORDJYSKE Medier


    NORDJYSKE Mediers forankring i det nordjyske samfund og i egen formålsparagraf har på en række punkter betydet en skærpelse af det fælles, etiske regelsæt.


    Skærpelser af de etiske regler: Hurtighed:

    Digitale medier har hurtighed som et grundvilkår. Disse medier reagerer ofte hurtigere end både politi, domstole og andre myndigheder. Derfor skal de etiske retningslinjer ikke kun være beskrevet men også indarbejdet, så de for NORDJYSKE Medier udgør et værn mod forkerte, misvisende, utroværdige oplysninger.


    Det er et ufravigeligt grundprincip, at krav om hurtighed aldrig må gå forud for korrekthed og dermed troværdighed.


    Sådan sikres korrekte meddelelser i alle medier:


    Grundprincip:


I tilfælde af uenighed om rettelse eller præcisering mellem NORDJYSKE Medier og de, der ønsker det, henvises efter aftale med chefredaktionen til Pressenævnet. Der skal altid oplyses adresse og klagefrist. ( 12 uger fra offentliggørelse)


Kildekritik

Den kildekritiske holdning er grundlæggende for NORDJYSKE Mediers troværdighed (se formålsparagraf s. 8). Der må ikke kunne rejses mistanke om, at nogen eller nogen sag bliver særligt tilgodeset eller modsat behandlet særligt kritisk. Dokumentationen skal kunne bære journalistikken.


Centrale krav til dokumentation:


Privatlivets fred

NORDJYSKE Medier respekterer privatlivets fred ud fra grundtanken, at privatlivets forhold kun vedrører offentligheden, hvor der er en direkte forbindelse mellem den private og den offentlige interesse.

Den nøjagtige grænse er dog flydende og i tvivlstilfælde udelukkende baseret på en chefredaktionel afgørelse.


Gyldne kæder

Situationer, hvor hensynet til privatlivet må vige for den offentlige interesse:


  1. Eksempelvis privat omgang med bestemte personer (rockere, kriminelle og lignende), i sager hvor der kan opstå tvivl om habilitet eller direkte deltagelse i kriminelle handlinger, i sager hvor vedkommendes private interesser kan stride imod varetagelse af et offentligt hverv eller embede.


  2. Dette gælder især personer, som på offentlighedens vegne har påtaget sig et bestemt ansvar og dermed repræsenterer offentligheden bredt, herunder:



Undtagelser til reglerne om navns nævnelse

I særlig tilfælde kan en sag være så spektakulær og vække så stor offentlig interesse, at NORDJYSKE Medier vælger at tilsidesætte reglerne om navns nævnelse. Det gjorde sig eksempelvis gældende i sagen om det såkaldte stadiondrab i Aalborg, hvor NORDJYSKE Medier nævnte navnet på den 15-årige gerningsmand med henvisning til sagens brutalitet og offentlige interesse. I disse tilfælde træffes afgørelse om navns nævnelse af chefredaktionen.


Fotos af dømte

NORDJYSKE kan vælge at bringe genkendelige fotos af dømte, når dette skønnes journalistisk relevant. Det afgøres altid i samråd med chefredaktionen.


Navneforbud

NORDJYSKE protesterer mod navneforbud, når dette skønnes relevant, men respekterer dommerens afgørelse. Navneforbud opretholdes som udgangspunkt, når en dom ankes. Gør den det, respekteres navneforbud – uanset straffens længde.


Ulykker

Grundprincip:


I sagsforløbet lægges vægt på:

I retten

Referater fra retsmøder:


Illustrationer

Tiltalte/dømte må ikke fotograferes på vej ind og ud af retten, medmindre pågældende selv ønsker det.


Ved ubetingede fængselsdomme over et år kan NORDJYSKE Medier vælge at bringe billeder af dømte, hvis dette vurderes journalistisk relevant.


Ved udmåling af behandlingsdom, omtales sagen principielt ikke med dømtes navn, da dommen netop er udtryk for, at dømte under udførelsen af en kriminel handling ikke har været stand i til at overskue sine handlinger – dermed er personen uegnet til almindelig straf.

Debat

NORDJYSKE Medier ser det som en væsentlig opgave at sikre en god, fordomsfri og rummelig debat.


NORDJYSKE Mediers debat redigeres inden for rammerne af straffe- og injurielovgivning og presseetiske regler, herunder også princippet om, at de, der bærer gyldne kæder, må tåle mere end andre. I visse tilfælde får en angrebet part - afhængig af indholdet - lejlighed til at svare samtidig med kritikken. Det gælder dog ikke, så længe kritikken alene går på politiske forhold og derfor er en del af en løbende diskussion.

NORDJYSKE respekterer ytringsfriheden men


Debatindlæg, der er kraftigt krydret med grove udtryk og/eller øgenavne, afvises eller returneres med anmodning om et nyt indlæg renset for grovhederne. Meget afhænger af sammenhæng og tone, eksempelvis vil der være situationer, hvor ordspil som "Lars Uløkke", "Villy Søvngænger" og lignende, vil kunne accepteres. Racistiske og andre hadske indlæg afvises uden diskussion.


Kritik af redaktionen bringes normalt ukommenteret, medmindre der er behov for faktuelle rettelser. Hvis kritikken involverer medarbejdere, får de som minimum indlægget til gennemlæsning inden trykning, men kritikken bør almindeligvis komme uimodsagt frem.


Al debat – uanset medie – forudsætter, at afsenderen overfor NORDJYSKE Medier har afgivet fulde navn og adresse. I tvivlsfælde tjekkes oplysningerne med folkeregisteret.


Debatindlæg i dagbladet og ugeaviserne redigeres før de bringes. Og alle debatindlæg forsynes med fulde navn og adresse.


Debat på nettet baseres på den moderator-håndtering, hvor vi overvåger debatten og, hjulpet af brugeranmeldelser af indlæg, griber ind, hvis der er grund til det. Indgrebet følger ovenstående retningslinjer. Udgangspunktet er at alle debattører på nettet fremstår med fulde navn. Adressen skal også være kendt af NORDJYSKE Medier. Adressen anvendes ikke på nettet.


I forhold til upassende indhold i debatindlæg på nettet kan vi:

Bilag 1: Formålsparagraf for NORDJYSKE Medier


Selskabets hovedformål er at drive nordjyske trykte, elektroniske og digitale medier, der uafhængigt af såvel politiske partier som personer og organisationer skal varetage samfundets og specielt Nordjyllands tarv.


De nordjyske medier skal bringe hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder af betydning for Nordjylland og give redelig orientering om og kommentarer til tidens spørgsmål.


De nordjyske medier skal værne om ytringsfriheden og borgernes ret til at blive informeret ved at søge enhver oplysning fremdraget, der er væsentlig for folkestyrets udøvelse og for den enkeltes medleven i samfundsudviklingen.


Chefredaktionen har frihed til selvstændigt at vurdere hver enkelt sag og til at disponere i overensstemmelse med denne vurdering. Den har pligt til at afvise pression mod redaktionen såvel udefra som indefra. Medierne skal redigeres afbalanceret og i demokratisk ånd.


Chefredaktionen leder og fordeler det redaktionelle arbejde og drager omsorg for, at de nordjyske medier er kritisk konstruktive i deres holdninger, herunder i holdningerne til samfundets styrende organer såvel på landsplan som lokalt, og at medierne værner såvel om samfundets fælles interesser som om det private initiativ samt vogter borgernes frihedsrettigheder.


Chefredaktionen skal sikre, at princippet om, at reportage og mening ikke sammenblandes, overholdes, og at også opfattelser, der ikke harmonerer med redaktionens egen, kan komme til udtryk, når det klart tilkendegives, hvem der står bag.


Chefredaktionen skal indestå for, at de nordjyske medier er saglige og sobre i deres tekst-, lyd- og billedvalg, og at indholdet er båret af troværdighed og alsidighed.


Selskabet kan udover nordjysk medievirksomhed drive anden virksomhed med trykte, elektroniske og digitale medier samt enhver dermed forbundet virksomhed, ligesom selskabet kan foretage kapitalanbringelse.

Bilag 2: Presseetiske regler


Kilde: www.pressenaevnet.dk


Vejledende regler for god presseskik


Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik (medieansvarslovens § 34, stk. 1). Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen tager udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra 1991, men standarden ”god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, og tager stilling til nye situationer, der opstår.

De vejledende regler for god presseskik er blevet justeret den 22. maj 2013.


”Vejledende regler for god presseskik”

(Som vedtaget på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde 23.-24. april 2013 samt på Danske Mediers generalforsamling 22. maj 2013)

Grundlæggende synspunkter

Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør medierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse. Medierne bør stille synlig og klar vejledning om, hvorledes der kan klages over mediernes indhold og handlemåde, til rådighed.

Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler.


En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod vedkommendes samvittighed og overbevisning.

Reglerne omfatter det redaktionelle stof, som offentliggøres i medierne. Reglerne omfatter også redigerede debatindlæg. I det omfang der bringes uredigeret debat, bør der offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg.


Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige medier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.


Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personer og lignende. Reglernes indhold

  1. Korrekte meddelelser


    1. Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

    2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

    3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

    4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

    5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

    6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.

    7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.


  2. Adfærd i strid med god presseskik


    1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

    2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.

    3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billedmateriale, herunder amatørbilleder, skal der vises hensynsfuldhed og takt.

    4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte kommercielle interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.

    5. Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor.

    6. Ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.

    7. Offentliggørelse af skjulte optagelser bør kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.

    8. Meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.


  3. Retsreportage


    1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.

    2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed.

    3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

      En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

    4. Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, trosbekendelse, seksuel orientering eller organisationsforhold bør alene nævnes, når det er relevant for sagen.

    5. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.

    6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

    7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

    8. En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

Bilag 3: Medieansvarsloven


Kilde: www.retsinformation.dk /Pressenaevnet.dk


Bekendtgørelse af medieansvarsloven

LBK nr 914 af 11. august 2014

(LBK nr 85 af 9. februar 1998, med de ændringer, der følger af lov nr. 433 af 31. maj 2000 og ved lov nr. 1625 af 26. december 2013)

Kapitel 1

Lovens område


§ 1. Loven gælder for følgende massemedier:

  1. Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres.

  2. Lyd- og billedprogrammer, der spredes af DR, TV 2/Danmark, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed.

  3. Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog § 8, stk. 1.


Kapitel 2

Almindelige bestemmelser -Indenlandske periodiske skrifter


§ 2. Ved udgiver af et skrift forstås den, for hvis regning skriftet udgives.

Stk. 2. Et skrift anses for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet.

Stk. 3. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt.


§ 3. I ethvert indenlandsk periodisk skrift skal det være angivet, hvem der efter stk. 2 er skriftets ansvarshavende redaktør, herefter kaldet redaktøren.

Stk. 2 . Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig afgørelse om skriftets indhold. Der kan kun være én redaktør. Stk. 3. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler udgiveren og redaktøren. En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke.


§ 4. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der har retlig interesse heri, oplysning om identiteten af de personer, der er omfattet af § 10, § 10, jf. § 9, stk. 2 og 3, § 14 og § 27, stk. 1.


Radio og fjernsyn

§ 5. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, skal over for Pressenævnet angive, hvem der efter stk. 2 er redaktør.

Stk. 2. Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig beslutning om at udsende et program eller indslag. Der kan kun være én redaktør.

Stk. 3. Ethvert radio- eller fjernsynsforetagende skal på begæring oplyse, hvem der er redaktør.

Stk. 4. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler radio- eller fjernsynsforetagendet og redaktøren. En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke.


§ 6. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der har retlig interesse heri, oplysninger, der kan identificere nærmere angivne udsendte programmer og identificere de personer, der er ansvarlige efter reglerne i § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk. 1, og § 27, stk.1


§ 7. Redaktøren skal sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af alle udsendelser i 6 måneder.

Stk. 2 . Uanset at den i stk. 1 nævnte frist er udløbet, skal kopi af udsendelser, om hvis indhold der er indgivet klage eller rejst sag, opbevares, indtil 6 måneder efter sagen er afgjort. Opbevaringspligten består, så længe en sag behandles ved Pressenævnet eller domstolene.


Andre massemedier

§ 8. Foretagender, der udgiver de i § 1, nr. 3, nævnte massemedier, skal for at være omfattet af lovens regler have indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

Stk. 2. For anmeldte foretagender gælder reglerne i §§ 5-7.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsens indhold og form.


Kapitel 3

Strafansvar for mediernes indhold - Indenlandske periodiske skrifter


§ 9. Strafansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift kan kun pålægges forfatteren til en artikel i skriftet, redaktøren og udgiveren, jf. dog §§ 14, 25 og 27.

Stk. 2. Reglerne om ansvaret for artikler finder tilsvarende anvendelse på billeder og lignende fremstillinger.

Stk. 3. Løbesedler, plakater og opslag m.v. anses for bestanddele af det skrift, hvortil de henviser, eller hvorfra de hidrører.

§ 10. Forfatteren til en navngiven artikel i skriftet er ansvarlig for indholdet af artiklen efter lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. En artikel anses for navngiven, såfremt den med forfatterens samtykke offentliggøres under dennes eget navn eller billede. Det samme gælder, når artiklen offentliggøres under forfatterens pseudonym eller mærke og det er alment kendt, hvilken person der anvender det pågældende pseudonym eller mærke.

Stk. 3. Er der angivet flere forfattere til en navngiven artikel, uden at det fremgår, hvilken del de hver især er forfatter af, er de alle ansvarlige for artiklens indhold efter lovgivningens almindelige regler.

Stk. 4 . Er forfatteren til en navngiven artikel et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, er den pågældende juridiske persons ledelse ansvarlig for artiklens indhold efter lovgivningens almindelige regler.

Stk. 5. I de i stk. 4 nævnte tilfælde kan ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar.

Stk. 6. En tekst, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven.

§ 11. Redaktøren er ansvarlig for indholdet af en unavngiven artikel i skriftet, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 2 . Redaktøren er tillige ansvarlig for indholdet af en navngiven artikel i skriftet, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren efter § 10 på grund af den pågældendes manglende tilknytning til riget, eller fordi den pågældende mangler den til pådragelse af strafansvar fornødne tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.

§ 12. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes artiklen eller udtalelsen af reglerne i §§ 10 og 14.

§ 13. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en navngiven artikel i skriftet, hvis den med redaktørens vidende er skrevet af en fast medarbejder ved skriftet, hvis den er skrevet efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren, eller hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred.

§ 14. Den, der i en artikel citeres for en navngiven udtalelse, er medansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, såfremt udtalelsen er gengivet korrekt og den pågældende har godkendt, at udtalelsen gengives navngiven.

§ 15. Udgiveren er ansvarlig for skriftets indhold, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren efter §§ 11-13 enten på grund af manglende eller ukorrekt angivelse af redaktøren eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes udgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 2. Er udgiveren et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Er udgiveren staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.


Radio- og fjernsynsudsendelser

§ 16. Strafansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i § 1, nr. 2, kan kun pålægges forfatteren til en tekst, den, der fremsætter en udtalelse, redaktøren og radio- eller fjernsynsforetagendet, jf. dog § 20, stk. 2, § 25 og § 27.

Stk. 2. Reglerne om ansvaret for tekster og udtalelser finder tilsvarende anvendelse på film, billeder og lignende.

§ 17. Forfatteren til en tekst, der udsendes, er ansvarlig for indholdet efter lovgivningens almindelige regler, såfremt den pågældende har givet samtykke til tekstens udsendelse. Dette gælder dog ikke, når der er givet forfatteren tilsagn om anonymitet, jf. dog § 20, stk. 2.

Stk. 2. det i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for tekstens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 3. I forskudte udsendelser er redaktøren endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst, såfremt forfatteren ikke har givet samtykke til, at teksten udsendes, eller ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.

§ 18. Den, der fremsætter en udtalelse i en forskudt udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre:

  1. den pågældendes identitet ikke fremgår af udsendelsen, eller:

  2. den pågældende ikke har givet samtykke til, at udtalelsen udsendes, eller:

  3. der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf.

Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der har fremsat udtalelsen, på grund af den pågældendes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed.

§ 19. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i en udsendelse fra det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren eller den, der har fremsat udtalelsen, har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes den pågældende af reglerne i §§ 17, 18 og 20. En tekst, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven.

§ 20. Den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. I dette tilfælde er redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der fremsætter en udtalelse, på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed.

Stk. 2. Strafansvar for indholdet af tekster eller udtalelser, der fremføres eller fremsættes i direkte transmissioner i radio og fjernsyn af offentlige møder eller andre aktuelle begivenheder, ifaldes efter lovgivningens almindelige regler.


§ 21. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse som nævnt i § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, hvis

  1. den med redaktørens vidende er forfattet eller fremsat af en fast medarbejder ved radio- eller fjernsynsforetagendet, eller

  2. hvis den er forfattet eller fremsat efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren, eller

  3. hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred, samt ved direkte udsendelser vidste, at teksten ville blive udsendt eller udtalelsen ville blive fremsat.

Stk. 2. Redaktøren er endvidere medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, hvis der trods tilsagn om anonymitet som nævnt i § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, ikke er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.


§ 22. Den, der oplæser eller på anden måde formidler en tekst eller udtalelse, er ikke ansvarlig for tekstens eller udtalelsens indhold.


§ 23. Radio- eller fjernsynsforetagendet som sådant er ansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren på grund af manglende eller ukorrekt angivelse af denne eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes radio- eller fjernsynsforetagendet som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 2. Er radio- eller fjernsynsforetagendet et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Er radio- eller fjernsynsforetagendet staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.


Andre massemedier


§ 24. Strafansvar for indholdet af de massemedier, der er nævnt i § 1, nr. 3, ifaldes efter reglerne i §§ 9-15 eller §§ 16-23 afhængig af massemediets karakter.


Fælles bestemmelser


§ 25. Lovgivningens almindelige ansvarsregler finder anvendelse for lovovertrædelser, der begås gennem indholdet af et massemedie, og som kan medføre straf af fængsel i 6 år eller derover.

§ 26. Et medieforetagende hæfter umiddelbart for bøder og sagsomkostninger, der idømmes efter reglerne i §§ 9-25.

Stk. 2. Retten skal ved fastsættelse af bøde, der idømmes efter reglerne i §§ 9-25, navnlig lægge vægt på lovovertrædelsens karakter og grovhed, det pågældende massemedies udbredelse samt den fortjeneste for massemediet, som er eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen. Retten kan i stedet for dagbøder anvende anden straf af bøde.

§ 27. Den, der har ladet en annonce indrykke, er ansvarlig for indholdet heraf efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder den, der har bistået hermed.

Stk. 2. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af annoncer efter lovgivningens almindelige regler. Opfylder redaktøren ikke sin oplysningspligt efter §§ 4 og 6, er denne ansvarlig for annoncens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.

§ 28. Rigsadvokaten bestemmer, om der af det offentlige skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie, der er omfattet af loven.


Kapitel 4

Erstatningsansvar for mediernes indhold - Indenlandske periodiske skrifter


§ 29. Erstatningsansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift påhviler dem, der efter reglerne i §§ 9-15 og §§ 25 og 27 kan ifalde strafansvar.


§ 30. Udgiveren af et indenlandsk periodisk skrift hæfter umiddelbart for de erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 29.


Radio- og fjernsynsudsendelser

§ 31. Erstatningsansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i § 1, nr. 2, påhviler dem, der efter reglerne i §§ 16- 25 og 27 kan ifalde strafansvar.

§ 32. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.

Stk. 2. Hæftelsen omfatter dog ikke erstatning for skade forvoldt ved direkte transmission af offentlige møder eller af aktuelle begivenheder, medmindre skaden er forvoldt i tjenesten af en ansat i den pågældende institution eller virksomhed.


Andre massemedier

§ 33. Erstatningsansvar for indholdet og udbredelsen af de i § 1, nr. 3, nævnte massemedier ifaldes efter reglerne i §§ 29-32.


Kapitel 5

Presseetik

§ 34. Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Stk. 2. Klager over overtrædelse af stk. 1 kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet, jf. dog stk. 3. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Stk. 3. Klager over Danmarks Radios, TV 2's eller TV 2's regionale virksomheders overtrædelse af stk. 1 skal senest 12 uger efter offentliggørelsen indgives til disse. De pågældende virksomheders afgørelse kan senest 12 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.


§ 35. For indholdet af reklamer i radio og fjernsyn og klager over indholdet af reklameindslag gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.


Kapitel 6

Genmæle

§ 36. Anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Stk. 2. Anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende.

Stk. 3. Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 12 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået.

Stk. 4. For genmæle vedrørende indholdet af reklamer i radio og fjernsyn gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

§ 37. Pligten til at offentliggøre et genmæle påhviler redaktøren.

§ 38. Genmælets indhold skal i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.

Stk. 2. Genmælet kan af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle.

§ 39. Genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Stk. 2. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger.

§ 40. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 12 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses.

Stk. 2 . Klage over et ufyldestgørende genmæle kan senest 12 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet.


Kapitel 7

Pressenævnet

§ 41. Der oprettes et Pressenævn bestående af en formand og en næstformand og 6 andre medlemmer, der beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være jurister, beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. 2 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund, 2 medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse, og 2 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.

§ 42. Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 3 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt et medlem beskikket som offentlighedens repræsentant.


§ 43. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om:

  1. hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. § 34, og

  2. hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering.

Stk. 2. Formanden kan afvise :

  1. klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, jf. stk. 1, eller som er åbenbart grundløse, og

  2. klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold. Stk. 3. Formanden afviser sager, hvor klagefristen i § 34, stk. 2 eller 3, eller § 40 ikke er overholdt.


§ 44. Klage til nævnet skal indgives skriftligt.

Stk. 2. Nævnet kan af egen drift optage en sag til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. I tilfælde heraf indhentes en udtalelse fra den forurettede. Den forurettedes navn nævnes kun, såfremt tilladelse hertil foreligger.

§ 45. Nævnet indhenter en skriftlig udtalelse fra det massemedie, som klagen vedrører, og kan under sagens behandling indhente supplerende oplysninger hos parterne.

Stk. 2. Nævnet kan endvidere kræve udleveret et eksemplar af skriftet og en båndoptagelse af den radio- eller fjernsynsudsendelse, som klagen vedrører.

§ 46. Sager for nævnet skal fremmes mest muligt.

Stk. 2. Undlader vedkommende massemedie inden 7 dage efter modtagelsen af nævnets henvendelse at fremsende sine kommentarer til nævnet, kan sagen behandles på det foreliggende grundlag.

Stk. 3. Nævnet kan indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. Såfremt klageren uden lovligt forfald udebliver fra sådan forhandling, kan nævnet afvise klagen eller behandle den på det foreliggende grundlag. Hvis det indklagede massemedie udebliver, behandles sagen på det foreliggende grundlag.

§ 47. Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

§ 48. Nævnets afgørelse træffes efter stemmeflerhed ved begrundet kendelse, medmindre en forligsmæssig løsning er opnået mellem parterne. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis en kendelse ikke er enstemmig, skal dissensen anføres i kendelsen.

§ 49. Nævnet kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

§ 50. Nævnets kendelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 51. Nævnet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres.

§ 52. Justitsministeren fastsætter Pressenævnets forretningsorden efter forhandling med nævnet. Stk. 2. Nævnet bistås af et sekretariat.

Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at udgifterne til nævnets virksomhed skal afholdes af massemedierne efter en fordeling, som fastsættes i nævnets forretningsorden.


Kapitel 8

Straf m.v.

§ 53. Overtrædelse af § 3, stk. 1, jf. stk. 3, § 4, § 5, stk. 1, jf. stk. 4, § 5, stk. 3, §§ 6, 7 og 8, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2. Undladelse af at efterkomme pålæg om offentliggørelse efter § 49 og § 54 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf.

§ 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.


§ 54. I en dom, hvorved nogen findes skyldig til straf, erstatning eller mortifikation for indholdet af et massemedie, kan retten bestemme, at indholdet af dommen snarest muligt skal offentliggøres i mediet i et af retten nærmere fastlagt omfang. Pligten til offentliggørelsen påhviler redaktøren.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske uden vederlag og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.


Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 55. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 147 af 13. april 1938 om pressens brug.


§§ 56-58. (Udelades) (* 1).


§ 59. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1-54 og § 58 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Justitsministeriet, den 11. august 2014


Karen Hækkerup


(* 1) §§ 56-58 vedrører ændringer i andre love. 2).