Annoncørbetalt indhold
annoncørbetalt indhold

8 mio. tons plastik ender i havet: Sådan kan du hjælpe

Hvert år udledes op mod 8 millioner tons plast i verdenshavene, og det går hårdt ud over de mange dyrearter, der lever under havoverfladen. Nordsøen Oceanarium sætter derfor fokus på plastforurening hele efteråret - der er nemlig et hav af muligheder for at begrænse de store udledninger, og du kan være med til at hjælpe.

Plastik er et yderst populært og anvendeligt materiale, der er en fast bestanddel af de fleste danskeres hverdag. Men det store plastikforbrug har også store konsekvenser for vores miljø og ikke mindst dyrene under havoverfladen.

Vidste du for eksempel, at der hvert år udledes op mod 8 millioner tons plast i verdenshavene? Det svarer til et lastbilslæs i minuttet, som rammer mindst 700 af havets forskellige dyrearter.

Plastforurening er hvert år skyld i, at mindst 100.000 havpattedyr og skildpadder samt én million havfugle mister livet, og det mærker man på skræmmende tæt hold hos Nordsøen Oceanarium.

- Oceanerne indeholder i dag rundt regnet et ton plastik for hvert femte ton fisk, og vi mærker konsekvenserne på nærmeste hold hver dag. Vi oplever blandt andet fisk med halvlitersflasker, speedbådshåndtag, kapsler og aluminiumsdåser i maverne. Det er en skræmmende udvikling, lyder det fra Simon Madsen, der er formidlingschef hos Nordsøen Oceanarium.

Simon Madsen tilføjer desuden, at der i 2050 vil være lige store dele plastik og fisk i havene, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

Bliv klogere på, hvad du kan gøre for at afhjælpe plastudledning hele efteråret hos Nordsøen Oceanarium.

Derfor har Nordsøen Oceanarium valgt at stille skarpt på problematikken hele efteråret under temaet ”Plastik – et hav af muligheder”, hvor de vil gøre gæsterne klogere på udfordringerne ved den store plastudledning og sætte fokus på, hvad man selv kan gøre for at afhjælpe problemet.

- Plastforureningen påvirker os alle sammen, og de fleste er nok ikke bevidste om omfanget. Hvis verdenshavene er fyldt med plastik, går det jo også udover kvaliteten af fiskene i supermarkedet, som således vil indeholde mikroplast og påvirke danskernes sundhed. Derfor har vi valgt at stille skarpt på plastforurening og ikke mindst, hvad der konkret bliver gjort for at afhjælpe problemerne – der er nemlig et hav af muligheder for at begrænse plastikforbruget, og alle kan bidrage, forklarer Simon Madsen.

Simon Madsen fremhæver særligt to lokale projekter i samarbejde med Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO), hvor ”Kystlotteriet” bl.a. giver nordjyderne mulighed for at samle affald på de danske strande ved hjælp af opstillede kasser med indsamlingsposer. De fyldte poser afleveres herefter ved kassen med et lod med navn og adresse, så man kan deltage i lodtrækningen om en række flotte præmier.

KIMO-projektet ”Fishing for litter” giver lokale fiskere mulighed for at samle plastik og skrald fra deres redskaber til sortering fremfor at kaste det tilbage på ”den blå hylde”.

Fishing for litter har allerede resulteret i indsamlingen af op mod 500 tons affald.

Bliv uddannet miljøhelt i efterårsferien og få et flot diplom med hjem

Bliv uddannet miljøhelt i efterårsferien og få et flot diplom med hjem

Bliv uddannet miljøhelt

Der er lagt op til leg og læring hele efterårsferien, når Nordsøen Oceanarium slår dørene op for en perlerække af spændende aktiviteter for hele familien, der har til formål at uddanne akvariets gæster til miljøhelte. Det vil blandt andet være muligt at lede efter mikroplastik i makreller, samle plastik på ”stranden”, og alle miljøhelte får efterfølgende et flot diplom med hjem til køleskabet.

- Vi er sat i verden for at formidle viden om havets verden til alle aldre, og det er derfor vigtigt for os at involvere gæsterne så meget som muligt, så alle får en bedre forståelse for, hvad vi hver især kan gøre for at begrænse plastikforbruget og passe på vores miljø, siger Simon Madsen.

Bliv klogere på, hvad du kan gøre for at afhjælpe plastudledning hele efteråret hos Nordsøen Oceanarium.

Bliv klogere på, hvad du kan gøre for at afhjælpe plastudledning hele efteråret hos Nordsøen Oceanarium.

Dagsprogrammet byder henover efteråret på vekslende udstillinger og aktiviteter for alle aldre, herunder teaterforestillingen ”Hvalsangen”, foredrag om de store plastudledninger, og den populære ”Fødekædehistorie”, der vil have særligt fokus på plastikkens indflydelse på livet i fødekæden.

Oceanariet får desuden besøg af AVV (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest), som vil fortælle om, hvad affald bliver brugt til samt Dansk Råd for Genoplivning, der stiller op med hjerte/lunge-undervisere i anledning af den nationale hjertestarterdag.

Temaet ”Plastik – et hav af muligheder” kan opleves hos Nordsøen Oceanarium frem til 15. december 2019.

Læs mere om efterårets program og planlæg dit besøg på Nordsøen Oceanariums hjemmeside.

Vidste du, at…

•Der smides ca. 3 mia. cigaretskodder om året i den danske natur?

•Danskerne bruger ca. 460 mio. plastikposer om året?

•Tøjvask er en af de største kilder til mikroplast i havet?

•Oceanerne indeholder et ton plastik for hvert femte ton fisk?

•Plastikforurening rammer mindst 700 af havets dyrearter?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst