annoncørbetalt indhold

Bliver du også hjemme i år?

Flere og flere danskere vælger at holde sommerferien hjemme i Danmark. Det er der mange gode grunde til, og Aalborg Kyst er en af dem.

Det går godt for dansk turisme. Antallet af overnatninger på hoteller og feriehuse forventes at slå ny rekord i 2017, og det skyldes ikke mindst, at flere danskere holder ferie hjemme. Alene de seneste 12 måneder har vi 5,5 millioner danskere haft mere end 25 millioner turismeovernatninger, og det er markant flere end for blot få år siden.

De fleste vælger at overnatte på hotel, men også sommerhuse og camping følger godt med, og det er alt sammen gode nyheder for både turismebranchen og samfundsøkonomien.

Kysterne trækker

Det er først og fremmest de danske kyster, der trækker både danske og udenlandske turister. Det mærker man hos VisitAalborg, hvor Aalborg Kyst-området er blevet meget populært de seneste år:

- De færreste tænker over, at Aalborg Kommune har et særdeles attraktivt kystområde. Det er centreret omkring Hals med Hou i nord og Egense og Dokkedal i syd. Det er et helt unikt strand- og sommerhusområde, og så er der derudover nogle fantastiske naturoplevelser blandt andet med fritgående elge i Lille Vildmose, forklarer Inge Krogh Larsen, der er informationsleder for Hals-området i VisitAalborg.

Inge Krogh Larsen siger supplerende, at det dog er strandene, som trækker allermest. De er ekstremt milde og børnevenlige, og på strandene er der både plads til spil og leg på land og i vand:

- Strandene ved Hou og Hals er nogle af Nordeuropas fineste og mest børnevenlige. Her er der ingen grund til at bekymre sig over stærk strøm eller høje bølger. Børnene kan gå langt ud, før vandet overhovedet går til navlen. Derudover er strandene bilfrie, hvilket mange også foretrækker, når de har børn med, fortsætter hun.

Inge Krogh Larsen og hendes kolleger har samlet ikke mindre end 23 aktiviteter, som er oplagte at prøve for børn på Aalborg Kyst. Du finder de 23 forslag på hjemmesiden http://www.visitaalborgkyst.dk. Her kan du også læse meget mere om området og de forskellige overnatnings- og oplevelsesmuligheder.

I baglandet er det elgene der trækker

Men der er også andet end strand og vand, der trækker i Aalborg Kyst-området. En anden unik oplevelse i den østlige del af Aalborg Kommune er Lille Vildmose, hvor der er kommet nogle nye og ret bemærkelsesværdige beboere. Elgen er nemlig vendt tilbage til Lille Vildmose efter at være blevet fordrevet for mere ned 5.000 år siden.

- Der skal udsættes i alt ca. 12 elge, som på sigt skal vokse til en bestand på omkring 40. Elgene kommer til at leve i et 2.100 hektar stort område, hvor de frit kan bevæge sig rundt inden for et ca. 30 kilometer langt hegn. Der er fri adgang for besøgende i det indhegnede område, så hvis du er heldig, kan du komme tæt på de store dyr, forklarer Inge Krogh Larsen.

Det er ikke tilfældigt, at det er Lille Vildmose, der er valgt til elgene. Området har gennemgået, og gennemgår lige nu, en omfattende genopretningsproces, der skal udmønte sig i et vidtrækkende landskab bestående af højmoser og vådområder. Det giver ideelle levevilkår for elgene:

- Lille Vildmose er således skræddersyet til elgen, og det bliver spændende både at følge elgens og områdets udvikling i de kommende år.

Inge Krogh Larsen anbefaler alle, der gæster området, at tage et kig på elgene og eventuelt Lille Vildmosecentret, der er et formidlingscenter om området. Gæster kan både opleve en ørnesimulator, en biograf, en stor interaktiv udstilling, naturværksted med smådyr, naturlegeplads, vildsvin og meget andet.

Nu kan du vinde en sommerferie på Aalborg Kyst

Frem til 29. juni 2017 kan du endda vinde en sommerferie i et sommerhus på Aalborg Kyst i uge 31 til en værdi af over 8.000 kroner. Udover et sommerhus i en uge vinder man også billetter til Aalborg ZOO, Fårup Sommerland, Gokart i Mou, Lille Vildmosecentret og meget mere.

Du skal blot svare på et enkelt spørgsmål for at deltage i konkurrencen, som du kan læse mere om her:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.