Annoncørbetalt indhold

Boligmarkedet: Overraskende udvikling i Aalborg

Der er i øjeblikket 1.760 boliger til salg i Aalborg Kommune. Den dyreste ligger i Hasseris og koster godt 15 millioner kroner, og den billigste ligger i Tylstrup og koster kun 225.000 kroner. Der er således et stort prisspænd mellem de dyreste og billigste boliger, men prisen handler ikke bare om beliggenhed. Den handler i høj grad også om udbud og efterspørgsel efter bestemte typer af boliger.

Men hvordan går det så med udbud og efterspørgsel i de kommende år? Morten Dahl fra HOME i Aalborg er en af de mæglere, der ved mest om boligmarkedet i Aalborg, og han forudsiger, at efterspørgslen på boliger vil fortsætte med at stige, men at det vil være ejerlejligheder, der får de største stigninger. Det er der særligt to grunde til.

Tidligere fra villakvarteret til ejerlejlighed

For det første er der en tendens til, at ægtepar med voksne børn flytter tidligere fra villakvarteret til en lejlighed på eksempelvis havnefronten. Hos HOME oplever man, at flere seniorer end tidligere ønsker en centralt beliggende lejlighed - gerne med elevator og en altan med udsigt og sol. Især elevatoren er en mangelvare i de ældre etagebyggerier, og det trækker også flere mod de nybyggede lejligheder langs havnefronten:

Indhold leveret af HOME

- Efterspørgslen efter nybyggede lejligheder langs fjorden er stor. Lige nu har vi et lejlighedsprojekt til salg med panoramaudsigt over Østre Havnebassin. Det opfylder netop de krav, som seniorerne har, og det er den type lejligheder vi nemt kan sælge flere af, siger han.

Med andre ord er sølvbryllupskvarteret godt på vej til at flytte fra villavejen i Gug eller Vejgaard til havnefronten i Aalborg eller Nørresundby. Det er en tendens, der vil fortsætte og muligvis blive forstærket. Samtidig flytter unge senere fra lejligheden til villakvarteret, hvilket blandt andet skyldes, at unge i dag får deres første barn i en senere alder. Dermed er antallet af år, hvor vi foretrækker at bo i villa med have, blevet reduceret, og det medfører blandt andet, at villaer beliggende i yderområder kommer under pres:

- De unge villakøbere ønsker typisk en villa med soveværelse, 2-3 børneværelser og gerne to badeværelser. De vil rigtig gerne bo i de etablerede villaområder i selve Aalborg, eller i nogle af de populære nærliggende lokalområder som eksempelvis Gug, Hasseris, Klarup og Frejlev. Også Vodskov, Vestbjerg og Vadum nord for fjorden er blevet populære. Her er der både købere til huse, der er renoveret, men også til de som trænger til at blive moderniseret. Også her er efterspørgslen større end udbuddet, og derfor er vi meget interesserede i flere huse her, forklarer Morten Dahl videre.

Indhold leveret af HOME

Store demografiske forskydninger

For det andet er der den demografiske udvikling, som er yderst interessant at kigge på for Aalborgs vedkommende. I øjeblikket tæller kommunen godt 26.000 personer i alderen fra 40 til 49 år og cirka samme antal i alderen fra 50 til 59 år, og det er netop den aldersgruppe, der begynder at flytte fra villa til lejlighed. Men antallet af 40-49 årige falder med ikke mindre end 7 procent over de næste 10 år:

- Inden for de kommende 10 år sker der nogle markante demografiske skred i Aalborg Kommune. Antallet af 40-49 årige falder, mens antallet af 30-39 årige stiger med ikke mindre end 26 procent. I dag har vi 25.360 i denne aldersgruppe. I 2026 har vi flere end 32.000, og det er altså en voldsom forandring i et boligmarked, hvor der "kun" er 1.200 boliger at vælge imellem, forklarer Morten Dahl.

Det er typisk de 30-39 årige, der flytter fra lejlighed til villa, og dermed vil efterspørgslen efter villaer alt andet lige stige. Samtidig er der jo befolkningsvæksten, som særligt Aalborg Kommune kan mønstre:

- Vi skal ikke glemme, at der hvert år bliver cirka 2.500 borgere mere i Aalborg Kommune. Det er med til at holde hånden under prisen - også selvom der bygges mange nye boligejendomme i disse år, fortsætter Morten Dahl.

Informationsmøde om boligmarkedet

Morten Dahl rådgiver dagligt et stort antal købere og sælgere, og nu er han og HOME i Aalborg vært ved et informationsmøde, hvor både købere og sælgere er velkomne til at komme og høre mere om boligmarkedet i Aalborg. Det afholdes i Aalborg i løbet af februar måned, og her kan man møde Aalborgs forhenværende borgmester Henning G. Jensen, der også har skiftet villaen ud med en lejlighed.

Alle interesserede er velkomne til informationsmødet, og tilmelding kan foretages ved at sende en e-mail til Morten Dahl på dahl@home.dk

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!