Annoncørbetalt Indhold

Book årets julefrokost hos Fårup Skovhus

Der går ikke længe før årets julefrokoster skal afvikles, både privat og rundt omkring i de nordjyske virksomheder. Derfor præsenterer Fårup Skovhus nu sit bud på dette års julefrokoster, som er åben for booking allerede nu.

Idylliske Fårup Skovhus på Saltumvej 63, 9493 Saltum.
Idylliske Fårup Skovhus på Saltumvej 63, 9493 Saltum.

Opdateret 20. januar 2026 kl. 09:59

På Saltum Strandvej 63, 9493 Saltum, finder man det idylliske Fårup Skovhus. Her kan man deltage i forskellige arrangementer, holde selskab for og med sine kære samt nyde et lækkert måltid i skovhusets egen restaurant, og det står Bo Hilfling Larsen i spidsen for.

Bo er uddannet slagter, og købte som 26-årig Fårup Skovhus da det kom til salg. Siden har han tilføjet 3 store sale og en udvidelse af køkkenet på, således han kunne øge kapaciteten ved de arrangementer, der holdes i skovhuset:

- Da jeg overtog Fårup Skovhus, havde det fungeret udelukkende som sommerrestaurant, men mit ønske var dog at drive en helårs restaurant. Derfor tænkte jeg, at det var nødvendigt at udvide med flere kvadratmeter, så jeg kunne have plads til reservationer af eksempelvis konfirmationer.

- Det tog lang tid at bygge forretningen op til det, det er i dag. Jeg åbnede i juni 1989, hvor sommeren helt automatisk bragte gæster i restauranten, men da efteråret kom blev jeg overrasket over antallet af gæster, eller mangel på samme. Derfor kom lagde vi en slagplan for forskellige arrangementer, heriblandt vores hyggelige søndagsjulefrokost.

Slagter og indehaver Bo Hilfling Larsen skærer ud til sine gæster.

Julefrokost for det voksne publikum

Det er i år atter muligt at booke en plads til Fårup Skovhus’ julefrokoster med musik og julebuffet. Her spilles der i sandhed op til dans, og det er muligt at booke billet alle fredage og lørdage fra d. 19/11 til og med d. 11/12 i tidsrummet 19 til 01.

Derudover er der i år mulighed for at købe to forskellige pakker. I den første pakke giver billetten adgang til julebuffet og musik på Fårup Skovhus, og i den anden pakke giver billetten yderligere drikkevarer ad libitum. Disse drikkevarer dækker over øl, snaps, vin, vand, kaffe og spiritus, og dette gælder hele aftenen lang. Læs meget mere om disse julefrokoster, både med og uden alt inklusiv, på Fårup Skovhus’ hjemmeside .

Lækker buffet hos Fårup Skovhus

Jul i Fårup Skovhus

Når fredagens og lørdagens julefrokoster er ryddet op, er det desuden også muligt at købe billet til de hyggelige søndagsjulefrokoster hos Fårup Skovhus, hvor man kan nyde minimum 30 lækre juleretter fra det store julefrokost tag-selv-bord sammen med hele familien. Søndagsjulefrokosterne løber af stablen alle søndage fra d. 21/11 til og med d. 12/12 mellem klokken 12 og klokken 15.

Dette er en oplagt mulighed for at samle familie eller venner til en dejlig stund i ægte juleånd, og så foregår det tilmed i de dejligste og mest idylliske omgivelser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden