Annoncørbetalt Indhold

Drop Linket: Køb gaven selv – hvis du tør

Det er lokalt, du finder den personlige gave, der går lige i hjertet hos modtageren. Det er de slet ikke i tvivl om hos Hjørring Handel. Lokale, kærlige gaver er pakket ind i personlig service og forventningens glæde. Og du giver ovenikøbet også en kærlighedsgave tilbage til byens handelsliv. Hvorfor er det så, at vi alligevel gang på gang tyr til gaveportaler og ønskeskyer, når vi skal give gaver?

Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel har masser af gode grunde til, at du skal købe dine julegaver lokalt. 
Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel har masser af gode grunde til, at du skal købe dine julegaver lokalt.  Foto: Hans Ravn

Opdateret 04. november 2024 kl. 15:36

Hvad er den gode gave?

Julen nærmer sig, og med den kommer også en række overvejelser. For hvad definerer egentlig en julegave? Og hvorfor giver vi dem?

Sådan spørger Rikke Ejsenhardt, Handelschef i Hjørring. Hun giver selv svaret:

- En gave er mere end bare en fysisk genstand. Det er en gestus og en måde at vise omsorg, kærlighed og taknemmelighed på. Når vi giver en gave, udtrykker vi vores følelser. Vi skaber en forbindelse til modtageren, siger hun og fortsætter:

- Forventningen ved at modtage en gave, er også en stor del af oplevelsen. Det er spændingen ved at åbne pakken, nysgerrigheden, og det er glæden ved at vide, at nogen har tænkt på én.

Alligevel kan det i en tid, hvor ønskesedler og gaveportaler dominerer, være let at glemme det personlige touch, der gør en gave virkelig speciel.

- Jeg vil derfor opfordre alle - personer som virksomheder - til at handle lokalt og vælge gaver med hjertet. Ved at støtte lokale virksomheder kan du give unikke og meningsfulde gaver. De glæder ikke kun modtageren. De støtter også vores lokalsamfund, siger Rikke.

Susanne fra Matas på Springvandspladsen foreslår Estée Lauders juleæske. Æsken koster 1.229 kroner, men værdien af æsken er 4.100 kroner, og den indeholder både luksus-hudpleje og make- up. Det er den ultimative forkælelsesgave til hende, du holder af, siger Susanne, der lige har fået et stort udvalg af gaveæsker hjem.  Foto: Hans Ravn.

Der findes to scenarier, når det kommer til julegaveshopping, mener Rikke:

- Forestil dig julebelysningen i Dejlige Hjørrings gader. Det bløde lys på en mørk decemberdag. Store snefnug daler ned, og dine poser er fyldt med julegaver til hele familien. Lige om lidt skal du mødes med din familie til varm gløgg og æbleskiver. Du mærker julefreden sænke sig.

Eller: Forestil dig en aften, en uge før jul. Familien er samlet for at se "Tinkas Juleeventyr."

Imens kaster du for 20. gang et blik på telefonen for at tjekke leveringsstatus for dine julegaver. Dem har du bestilt online for at undgå julestress og lange køer i butikkerne. Hjemmesiden lovede levering indenfor 2-4 hverdage. Nu er der gået fem dage, og pakken er stadig ikke sendt.

Mon gaverne når frem, eller skal du bruge aftenen den 23. december på at pakke gaver ind i sidste øjeblik, tænker du.

- To vidt forskellige scenarier, og det hele handler om, hvilken vej, man vælger, siger Rikke.

Spørger du hos Vibholm, så har Anne (til venstre) og Amanda et stort udvalg til både ham og hende. De fine Julie Elgaard X Vibholm sløjfer i sølv eller forgyldt, fås i 3 størrelser: Small til 499 kroner, Medium til 599 kroner og Large til 999 kroner. Julie Elgaard X Vibholm Sløjfe ringene i sølv eller forgyldt koster 499 kroner. Maanesten øreringene, der hedder Honey, koster 750 kroner, mens Maanesten øreringene med navnet Esta koster 950 kroner. Herreuret er fra Cavi, og det koster 1.599 kroner. Foto: Hans Ravn

Juleønsker eller bestillinger

”Ønskeskyen” har de seneste år vundet danskernes hjerte. Det er svært at komme udenom. Men hvordan er det egentlig, vi skal bruge den?

– Prøv at kigge på Ønskeskyen og de andre gaveportaler med lidt mere lokale øjne. Er ønsket nu en ring fra Maanesten, så drop linket. Det fører jo typisk til en ikke-lokal onlineshop, ja måske endda en udenlandsk webshop. Køb den hos f.eks. Vibholm i Østergade i stedet, siger Rikke.

– Alt kan fås i Hjørring, og i en butik kan du se varen, og du kan få råd og vejledning. Du er også sikker på, at den kan byttes, siger hun og fortsætter:

- Jeg ved godt, at det er fristende at købe en masse billige produkter på nettet. Men har du egentlig lyst til at give dit nyfødte barnebarn legetøj fyldt med kemi, eller en trøje, der er fremstillet af børnearbejdere?

Hoodien kan fås lokalt

Et andet eksempel kunne, ifølge Rikke, være teenageren, der ønsker sig en sort hoodie. Linket på hans eller hendes ”Ønskesky” fører til en kinesisk hjemmeside.

– Men hvorfor overhovedet følge det link? Teenageren ønsker sig en hoodie. Sådan én er der helt sikkert flere af vores lokale butikker i Hjørring, der har på hylderne, siger Rikke og fortsætter:

– Vis personalet i butikkerne, hvad ønsket er, så kan de garanteret finde noget lignende - eller måske endda noget endnu bedre.

Er det en hoodie, der står højt på ønskesedlen, så foreslår Nicolai (til venstre) og kollegaen en af de hættetrøjer, som de selv har på. De er af mærket LE BAISER, og de koster 500 kroner. Foto: Hans Ravn

Men hvad nu, hvis det alternativ, man finder, ikke er det, modtageren ønskede sig?

– Mit bedste juleråd er, at de bedste gaver er dem, man slet ikke vidste, at man ønskede sig. Og så skal vi huske på, at ønskesedlerne ikke er bestillingslister. De er blot inspiration.

– Og oveni får du som giver forventningens glæde ved at give en personlig gave. For ikke at tale om glæden og overraskelsen hos modtageren, der pakker op, siger Rikke.

Hun opfordrer i det hele taget til at tænke ud af boksen.

– En julegave kan jo også være en oplevelse. Det kan være en mulighed for at lave noget kreativt, en unik smagsoplevelse på en lokal restaurant, eller det kan være en kulturel oplevelse hos byens teatre eller spillesteder, siger hun og fortsætter:

- Og ellers er vores Hjørring Gavekort, der kan bruges i omkring 100 butikker i Dejlige Hjørring også altid en rigtig god mulighed.

Hos Sabbie foreslår Sabbie en lakridspibekop som en unik julegaveidé til både ham og hende. Hun fortæller, at den håndlavede kop ligger perfekt i hånden, og at den har en smuk og helt unik lakridspibehank. Det er muligt at vælge mellem sød eller salt lakrids, og prisen er 449 kroner.  Foto: Hans Ravn

Butikkerne betaler for julestemningen

Det er svært at komme udenom, at tomme butikker præger gågaderne over hele landet. Hos Hjørring Handel har Rikke og kollegaerne ikke lyst til at komme med løftede pegefingre.

Alligevel er budskabet svært at komme udenom. Det er ganske enkelt nødvendigt for butikkernes overlevelse, at Hjørrings borgere bruger deres by, understreger Rikke.

– Det gør ikke bare en kæmpe forskel for den enkelte butik. Det er også vigtigt at huske, at det er butikkerne, der via deres medlemskab af Hjørring Handel, betaler for julebelysning, ”Sommerby,” Krummetoget og musik om sommeren, siger hun.

Hos Arnes Vinimport er Arne klar til at lave de fineste gavekurve til både private og erhverv efter kundens ønsker. Priserne starter fra 200 kroner, og her har Arne pakket en julekurv med topvin fra Rioja og den lækreste chokolade. Foto Hans Ravn.

Drop julegaveportalerne

Kommunens virksomheder får også en tidlig julehilsen fra Hjørring Handel. Her ved de nemlig godt, at det er nemt at lade medarbejderne vælge deres gave på en julegaveportal.

- Men tænk lige, hvor meget mere personlig julehilsenen bliver, når virksomheden selv har valgt julegaven i en lokal forretning. Her kan de endda få den pakket ind og leveret med en personlig hilsen, siger Rikke og fortsætter:

- Vi har et bredt udvalgt af lokale forretninger, som hellere end gerne hjælper med julegaverne. Det behøver slet ikke være så svært. For en julegave kan være mange ting. Glæd dine medarbejdere med gode vine, ting til boligen, lækker hudpleje eller et gavekort til en butik eller restaurant i byen, siger Rikke.

– Det er nemlig sådan en julegave, der understreger, at arbejdspladsen sætter pris på én, konstaterer hun med et smil.

Julestempelkampagne

Der er i det hele taget mange fordele ved at lade julehandlen foregå lokalt. En af dem er Hjørring Handels ”Handl lokalt Julekampagne.” Her kan du, alt imens du handler julegaver, være med i konkurrencen om en MEGA shoppetur i byens butikker.

Hver gang du handler for 100 kroner, får du et stempel på dit stempelkort. Og når du har handlet for 1000 kroner, og dermed udfyldt dit stempelkort, indleverer du kortet. Så er du automatisk med i lodtrækningen om den store shoppetur. Udover hovedpræmien er der også en række mindre gevinster.

Hjørring Handel har forskellige aktiviteter i december. Læs om dem https://hjhandler.dk/detsker/. Her finder du også åbningstiderne i december.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden