annoncørbetalt indhold

Efterspørgslen på boliger i Hirtshals stiger

Nybolig Hirtshals oplever stigende efterspørgsel på boliger i Hirtshals, hvilket ifølge indehaver Anders Hansen skyldes kombinationen af økonomiske fordele og områdets naturskønne omgivelser.

Hos Nybolig Hirtshals har man i længere tid oplevet en stigning i efterspørgslen på boliger i og omkring naturskønne Hirtshals. Ifølge ejendomsmægler og indehaver hos Nybolig Hirtshals, Anders Hansen, skyldes denne tendens blandt andet de mange økonomiske fordele for nuværende og kommende husejere:

- Når man taler huskøb, kan man ikke komme udenom økonomi – og her har Hirtshals bare en kæmpemæssig fordel. Faktisk kan huskøbere spare helt op mod 50 procent, hvis de udvider hussøgningen til Hirtshals. Vi plejer at oplyse, at man kan få hus, ny bil og sommerhus for de samme penge, hvis man eksempelvis sælger sit hus i Aalborg, og det giver altså stof til eftertanke.

En by i forvandling

Ud over de åbenlyse økonomiske fordele tilbyder Hirtshals et blomstrende byliv, hvor foreninger og erhverv samarbejder om at skabe et attraktivt miljø fyldt med oplevelser og aktiviteter for både nuværende indbyggere, tilflyttere og turister.

- Inden for de seneste år er der opstået rigtig mange spændende initiativer i Hirtshals, som involverer byens borgere, foreningsliv og handelsdrivende. Byen er gået fra at være en klassisk havneby til en aktiv og pulserende by i vækst med forskellige igangværende projekter, og blandt andet derfor har flere huskøbere fået øjnene op for Hirtshals, fortæller Anders Hansen.

By og natur i skøn forening

Det er ikke kun det blomstrende byliv, der tiltrækker huskøbere fra nær og fjern. De naturskønne omgivelser inden- og udenfor bygrænserne i Hirtshals betyder nemlig, at beboerne har muligheden for at integrere naturen i hverdagen, og det er ifølge Anders Hansen en attraktiv fordel for potentielle købere:

Flere og flere huskøbere efterspørger huse eller grunde, hvor de har naturen inden for rækkevidde, og her udmærker Hirtshals sig især med grønne skove, brede sandstrande og det vilde Vesterhav. I Hirtshals kan beboere således få opfyldt ønsket om både natur og by, og på den måde tilbyder Hirtshals faktisk det bedste fra begge verdener.

Find flere oplysninger om Nybolig Hirtshals på www.nybolig.dk.