Annoncørbetalt indhold

- En MBA er ikke for alle

MBA Aalborg Universitet uddeling af eksamensbeviser Lars Krull Comwell Hotel hvide hus Foto: © Lars Horn / Baghuset.Dato: 19.01.18

Det kræver dedikation og hårdt arbejde at gennemføre Aalborg Universitets fuldt akkrediterede MBA-uddannelse, der henvender sig til både dagens og morgendagens ledere.

En Master of Business Administration - bedre kendt som MBA - udgør en af de mest anerkendte og eftertragtede lederuddannelser verden over. Aalborg Universitet er en blandt få danske udbydere af en fuldt akkrediteret videreudvikling af den klassiske MBA-uddannelse, og her forventer man igen i år rift om de få studiepladser:

- Vi oplever stor interesse for vores MBA-uddannelse fra ambitiøse ledere over hele landet og på tværs af brancher. Uddannelsen er praktisk orienteret og henvender sig bredt til nuværende såvel som kommende ledere i både den private- og offentlige sektor, der har mod på at dygtiggøre sig og blive udfordret på deres viden og faglighed, forklarer Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse samt studieleder for MBA ved Aalborg Universitet.

Han understreger endvidere, at en MBA er en krævende og intens uddannelse inden for det erhvervsøkonomiske fagområde, som stiller store krav til de studerende og deres arbejdsindsats:

- En MBA er ikke for alle. Det er en lederuddannelse på højeste niveau for motiverede ledere, der ønsker at tilegne sig nye kompetencer og blive generalister inden for økonomi, ledelse, strategi og forretningsudvikling - alt sammen til gavn for deres egen karriere og den organisation, de er en del af.

Indhold leveret af Aalborg Universitet

Familiefar, lederjob og MBA-uddannelse

Blandt dedikerede alumner fra Aalborg Universitets MBA er Anders Lund Hansen, der i dag er afdelingsdirektør i Jyske Bank, Koncern Finans med ansvaret for realkreditfinansiering. Han dimitterede i januar 2018 med det højeste karaktergennemsnit nogensinde ved uddannelsen.

- For at fremme min karriere søgte jeg et studie, som var akademisk ambitiøst og samtidigt praktisk anvendelsesorienteret. Jeg undersøgte markedet grundigt og fandt, at Aalborg Universitets MBA-uddannelse tilbød netop det. Så den valgte jeg til trods for, at det ikke var det mest nærliggende studiested, da jeg er bosat i København, fortæller Anders Lund Hansen.

Ud over udsigten til faglige udfordringer samt tilegnelse af ny viden og kompetencer var balancen mellem familieliv, lederjob og studium også et vigtigt parameter i Anders Lund Hansens studievalg: - MBA-Uddannelsen er heldigvis tilrettelagt sådan, at jeg har kunnet balancere mit arbejdsliv og privatliv samtidig med, at jeg fik et relevant kompetenceløft. Når jeg har siddet med en bog og taget noter, har jeg flere gange oplevet, at ungerne satte sig ned helt frivilligt ved siden af mig og begyndte at lave deres lektier. Det beviser, at man kan sige til sine børn, at de skal passe deres skole utallige gange, men hvis man selv rent faktisk gør det og ikke bare siger det, har det en helt anden effekt, fortæller han.

Indhold leveret af Aalborg Universitet

20-40 timers studie om ugen

Anders Lund Hansen lægger dog ikke skjul på, at MBA-uddannelsen har været både et udfordrende og krævende forløb. Han estimerer at have brugt mellem 20 og 40 timer om ugen på studiet, men det har ifølge ham selv og hans arbejdsgiver været alle anstrengelserne værd:

- MBA’en er en generalistuddannelse i ledelse, og det var et fantastisk supplement til den specialistbaggrund, jeg selv kom med. Både jeg selv og min arbejdsplads har fået meget ud af mit uddannelsesforløb, hvor jeg løbende er blevet mere analytisk skarp og indsigtsfuld, og jeg har derfor skabt et bedre fundament for at skabe positive resultater, siger han og fortsætter:

- På studiet oplevede jeg særdeles gode undervisere og dygtige medstuderende, og jeg har fået et bredt netværk, som jeg i dag kan trække på i mit ledervirke. Jeg er helt afgjort blevet styrket som leder med Aalborg Universitets MBA, og jeg kan klart anbefale den til andre, der lige som jeg har mod på at blive endnu bedre i deres virke.

Indhold leveret af Aalborg Universitet

Fakta om MBA på AAU

Aalborg Universitets videreudvikling af den klassiske MBA baserer sig på universitetets internationalt anerkendte undervisningsmodel med problemløsning og anvendelsesorientering. Uddannelsen kræver som udgangspunkt minimum tre års relevant erhvervserfaring samt en relevant akademisk baggrund for optag. Dog er det muligt at søge om dispensation, hvis man kan dokumentere den fornødne viden på anden vis.

MBA-uddannelsen på Aalborg Universitet består af fire semestre på deltid, der er tilrettelagt som en kombination af fremmødeundervisning, gruppearbejde på underundervisningsdage og forberedelse hjemme. Uddannelsens erhvervsøkonomiske profil henvender sig særligt til ledere og kommende ledere, der vil styrke deres faglighed inden for ledelse og økonomi. Det er også muligt at læse MBA’en med en specialisering i Commercial Banking, der er skræddersyet til finanssektorens behov og krav.

Det samlede uddannelsesforløb strækker sig fra februar 2019 til januar 2021. Alle datoer for samtlige undervisningsgange næste år er allerede planlagt og kan findes på AAU Executives hjemmeside sammen med andre praktiske oplysninger. Der er åbent for ansøgninger frem til den 15. november 2018.

Læs mere på www.aaumba.dk

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!