Annoncørbetalt Indhold

Find gode tilbud på vin og spiritus til kældersalg i Aalborg

Der kræses om kunderne når Martin, Troels, Jesper og Charlotte handler ind til forretningen. Intet er tilfældigt udvalgt, og alle medarbejdere smager altid på varerne, inden de stilles på hylderne.

Jesper, Charlotte, Troels og Martin hos Vin & Vin Aalborg.
Jesper, Charlotte, Troels og Martin hos Vin & Vin Aalborg. Foto: Svenn Hjartarson.

Høj kvalitet og stor entusiasme for vin og charcuterivarer. Det er, hvad man som kunde kan forvente, når man træder ind ad døren hos Vin & Vin i Aalborg.

Bag disken står forretningsejere Martin og Troels, samt deres voksenelev Jesper og charcuteriekspert Charlotte. De har alle det til fælles, at de brænder for varer af højeste kvalitet.

- En stor del af vores arbejde består i at smage, smage og atter smage. Alle medarbejdere har på forhånd smagt alle varer, vi vælger at sælge i forretningen, så vi kan vurdere kvaliteten af produktet inden vi sælger det til kunderne, fortæller Martin Andersen, medejer af Vin & Vin Aalborg.

- Vi brænder alle sammen for høj kvalitet i vores produkter, og når kunderne først har smagt det, kommer de igen.

Martin Andersen har arbejdet som selvstændig vinhandler i Aalborg siden 2001, og er oprindeligt uddannet købmand. Troels Kamstrup er uddannet kok, og er sidenhen uddannet vinmand fra Vin & Vin Aalborg.

En stor drøm gik endelig i opfyldelse i november 2021, hvor Vin & Vin Aalborgs nybyggede forretning stod klar. Forretningen fik tilmed tilføjet en charcuteriafdeling i sommeren 2022, hvor man blandt andet finder lækre pølser, røgvarer, oste og luksus sandwich.

Forretningen har uddannet i alt tre elever, og til sommer uddannes deres fjerde elev, Jesper Lunde.

Foto: Svenn Hjartarson.

Et tilfældigt sammentræf gjorde Jesper til voksenelev

35-årige Jesper Lunde var i restaurationsbranchen 10 år, inden han valgte at blive voksenelev i Vin & Vin Aalborg. Til sommer bliver han færdig efter to års uddannelse:

- Jeg søgte et arbejde med nogle mere faste timer, fordi jeg savnede at tilbringe tid med min familie og mine børn. Jeg har været kunde i Vin & Vin siden dengang det lå nede på Frederikstorv, idet jeg altid har haft en naturlig interesse for vin. Derfor kendte jeg også Martin og Troels fra mine besøg i forretningen.

- Så mødte jeg tilfældigvis Troels en dag, og fik nævnt, at jeg lige havde sagt mit job op. Til det svarede han, at de måske stod og manglede en voksenelev, så jeg kom ned til en snak og så var det bare et perfekt match.

- Jeg har en gymnasial uddannelse, og har tiden bare haft nogle forskellige jobs, men nu blev jeg tilbudt at komme i voksenlære, og det kunne alle se potentialet i. Jeg har god erfaring fra branchen, og kan tage ansvar når det gælder, så det passede helt perfekt.

- Vi valgte, at jeg skulle gå på handelsskolen Business College Syd Mommark & Sønderborg Handelsskole på Sydals, hvor jeg kunne få en meget erhvervsspecifik uddannelse som salgsassistent med speciale i vin. Jeg har været på skoleophold i alt seks gange på de to år, og nu skal jeg snart i gang med at skrive fagprøve.

- Jeg tænker, at fagprøven skal omhandle det her kældersalg, vi skal lave i forretningen.

- Jeg håber, at jeg får lov til at fortsætte som medarbejder hos Vin & Vin Aalborg, for vi har i hvert fald en gensidig tryghed hos hinanden, og det er en branche jeg virkelig holder af.

Jesper Lunde, voksenelev hos Vin & Vin Aalborg. Foto: Svenn Hjartarson.

Den bedste vin til prisen

Det er tydeligt at mærke, at medarbejderne hos Vin & Vin Aalborg vægter kvaliteten af deres produkter utrolig højt. Det er dog ikke ensbetydende med, at de kun sælger meget dyre produkter:

- Man kan sagtens få en god vin til 70 kroner hos os, og så kan man være sikker på, at vi har jagtet og fundet den bedste vin på markedet til 70 kroner. Vi bruger lang tid på at finde de allerbedste varer til prisen, for det fortjener vores kunder, siger Martin.

Når man spørger medejer Martin Andersen, hvorfor lige vin og charcuterivarer tænder en ild i dem, er han ikke i tvivl.

- Alle mennesker elsker god mad. Og god mad stammer først og fremmest fra en god råvare, og dernæst en ordentlig tilberedning. Det er ikke så simpelt som det lyder, og derfor sætter vi jagten ind på de bedste råvarer, så vi kan tilberede og sælge dem her i forretningen.

- Når man handler vores produkter, vil alt være klar til servering. Charlotte har skåret charcuterivarerne op, og vi serverer dem endda på et flot bambusbræt med fødder, inden hun pakker det i en fødevaregodkendt papkasse til at tage med hjem.

- Så skal man egentlig bare tage bambusbrættet op af kassen, åbne vinen og så er der serveret – med brød og tapenade og det hele.

For at undgå at bruge unødig plastik, betaler man 100 kroner i depositum for babmbusbrættet. Når man kommer retur med brættet, har man mulighed for enten at få sine 100 kroner retur, eller få en vin til 125 kroner med hjem.

Charlotte sørger for lækker opskæring og anretning af charcuterivarerne Foto: Svenn Hjartarson.

Kældersalg med gode priser

Vin & Vin har gravet helt fantastiske tilbud frem, og nu kan du finde gode besparelser på forskellige vine. Det sker når de åbner op for deres Kældersalg torsdag d. 30. marts til og med 1. april på Vestre Alle 2 i Aalborg. Butikken holder åbent som normalt.

- Vi har simpelthen været ude og støvsuge lagere rundt omkring for de allerbedste tilbud på de allerbedste vine, og dem glæder vi os til at sælge videre af til Kældersalg.

- Vi har afholdt arrangementet før, hvor det i stedet hed containersalg. Men nu, hvor vi har fået mere plads i butikken, er der plads til at afholde det fra vores kælder i stedet, fortæller Martin.

Mød både Martin, Troels, Jesper og Charlotte til Kældersalg, hvor de vil være behjælpelig med kyndig vejledning og gode priser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden