annoncørbetalt indhold

Gæstefavoritter gentager kæmpe nytårssucces

Gæstefavoritterne Bryghuset Vendia og Bistro V gør en dyd ud af at forkæle restauranternes gæster – også til jul og nytår. Nordjyderne kan bl.a. glæde sig til gentagelsen af sidste års takeaway-succes samt en ekstraordinær nytårsfest.

Nordjyderne er vilde med den prisvindende restaurant Bryghuset Vendia i Hjørring og søsterrestauranten Bistro V, som har afdelinger i både Aalborg og Hjørring. Særligt spisestedernes takeaway-koncept til nytår har vundet indpas hos gæsterne:

- Det er efterhånden blevet en fast tradition at tilbyde nytårsmenuer, som vores gæster kan hygge sig med at tilberede hjemme i køkkenet. Konceptet er så populært, at vi sidste år leverede 1.500 menuer fra Bistro V og 1.200 menuer fra Bryghuset, hvorefter vi med beklagelse måtte melde udsolgt. I år har vi derfor optimeret antallet, men vil man sikre sig en af de populære menuer, er det en god idé at bestille i god tid, fortæller Kristian Rise, som er direktør for Bryghuset Vendia og Bistro V.

Nytårsmenuerne skal hentes i restauranterne, hvor der også udleveres en udførlig vejledning til den rette tilberedning.

Nytårsfest og julebal

Skal året rundes af med en festlig begivenhed i gode venners lag, er mulighederne store hos Bryghuset Vendia og Bistro V. Som noget nyt inviterer Bistro V i Hjørring nemlig til storslået nytårsfest, der inkluderer alt fra Dronningens nytårstale og lækker mad til champagne og kransekage.

- Vi glæder os enormt meget til at slå dørene op til vores nye nytårskoncept. Vi har arrangeret en helt klassisk nytårsfest, hvor der naturligvis ikke skal mangle noget. Aftenens menu består af en appetizer, fire retter og hertil vin ad libitum. Efter midnat fortsætter festen selvfølgelig i baren, hvor der er mulighed for at købe byens bedste cocktails, siger Kristian Rise.

Bryghuset Vendia har desuden en lang og kær tradition for at afvikle åbne julefrokoster, hvor mange af gæsterne booker næste års fest allerede inden, de går hjem. Festlighederne løber i år af stablen fredage og lørdage fra den 15. november til og med den 14. december.

Få julefristelserne med hjem

Hos Bryghuset Vendia og Bistro V er der desuden julemad for enhver smag. Foruden et udbud af en række lækre menuer i restauranten, kan de fleste af julefristelserne også bestilles ud af huset til private selskaber:

- Både Bryghuset og Bistro V har en række takeaway-julemenuer og -buffeter, som kan sammensættes af udvalgte, lækre retter. Bistro V tilbyder desuden takeaway-juletapas til selskaber, hvor man også kan sætte sit eget præg på menuen ved at vælge blandt ti forskellige retter, fortæller Kristian Rise.

I forbindelse med selskabsløsningerne er der mulighed for at vælge en eksklusiv totalløsning, som er populær blandt restauranternes gæster. Her bliver mad og drikkevarer leveret og serveret af en kok og tjener, som står til rådighed under hele middagen. Når gæsterne har spist, tager de sågar opvasken med retur.

Specialøl fra Bryghuset Vendia

De mange delikate anretninger hos Bryghuset Vendia og Bistro V bliver kun endnu bedre i følgeskab med velvalgte drikkevarer. Øllene på Bryghuset Vendia og Bistro V er alle produceret på bryghusets eget bryggeri, som er tilknyttet restauranten.

- Det er en stor fordel, at bryggeri og restaurant har samme lokation, for det betyder, at vores kokke og brygmestre har mulighed for at arbejde tæt sammen. Det sikrer, at gastronomi og hjemmebrygget øl spiller sikkert sammen hver gang, siger Kristian Rise.

Det fulde sortiment af husets egen bryg består af ni forskellige øl samt en aktuel sæsonvariant, der lige nu består af en kraftig julebryg, som er særdeles velegnet til julens mad.

Ølsortimentet kan naturligvis nydes til maden hos Bryghuset Vendia og Bistro V, men kan også købes to-go i restauranternes delikatesseafdelinger. Her har gæster desuden mulighed for at købe lækkerier som kaffe, te, hjemmelavede småkager, gløgg, marmelade, færdigretter samt et udvalg af restauranternes vine til fordelagtige engrospriser.

Læs mere om restauranternes mange jule- og nytårsmenuer og arrangementer samt se konkrete priser på Bryghuset Vendia og Bistro Vs hjemmesider her, her og her.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst