annoncørbetalt indhold

Gastronomi, natur og festlige arrangementer: Rold StorKro melder klar til sommeren 2021

På Rold StorKro glæder de sig til at dele sommerens aktiviteter med deres gæster. Man kan opleve naturen i sin skønneste form fra de omkringliggende vandre- og mountainbikeruter, og så er der lagt i kakkelovnen til masser af festlige og fornøjelige arrangementer.

De høje trækroner omfavner den snoede vej i Troldeskoven, og leder direkte ind til Rold StorKros fredelige og balancerede sfære. Her er der højt til loftet og fantastisk panoramaudsigt, som, for mange, danner de perfekte rammer om en afslappet ferie, eller bare en skøn dag i naturen.

Den herlige Rold StorKro er genåbnet, og ejerne Lars og Jørgen har i særdeleshed glædet sig til at invitere gæster ind til god mad og sjove arrangementer, i de fantastiske, naturidylliske omgivelser.

Her er alle slags ferieplaner velanskrevne, uanset om de inkluderer hiking, cykling, kano- eller vandreture. Og har man endnu ikke fået klarlagt, hvilken ferie man gerne vil opleve, er det muligt at deltage i én eller flere af kroens mange sommerarrangementer.

Sommerarrangementer på Rold StorKro 2021

På Rold StorKro står tiden stille for en stund, og den formidable udsigt tager pusten fra én, om man vil det eller ej. Det er netop disse omgivelser man bør besøge, hvis sommerens planer endnu ikke er udskrevet i kalenderen, for her er der lagt op til lidt af hvert.

Oplev eksempelvis StorKroens yderst gennemførte sommerprogram, “Sommer Med Det Hele,” som løber fra d. 14. juni til d. 20. august 2021. Sommerprogrammet foranstalter velkomstdrink ved ankomst, 3 retters sommermenu med tilhørende vine ad libitum, aftenkaffe, samt overnatning med morgenmad.

Der er desuden også lagt op til at trække i de blå, hvide og røde farver til “4. juli Festdag” i bedste amerikaner stil. Festarrangementet løber fra lørdag d. 3. juli til mandag d. 5. juli, og inkluderer underholdning på flygel samt en BBQ oplevelse af bedste skuffe.

Møder og konferencer

Det er også muligt at besøge kroen i arbejdsøjemed, hvis man skal afholde møder og konferencer. Her kan man med fordel booke dagsmøder, der indeholder morgenbuffet, frokost, eftermiddags kage, frisk frugt og fri kaffe, the og kildevand.

Det er også muligt at booke et helt konferencedøgn, hvor kroen stiller et enkeltværelse til rådighed med fuld pension. Dette inkluderer morgenmad, frokost og en 2-retters menu inkluderet, samt fri kaffe, the, kildevand og frisk frugt til alle deltagerne.

Kroen har plads til 10-120 personer til møde eller konference i deres 4 lyse lokaler, der alle er udstyrede med av-udstyr til diverse præsentationer. På menuen finder man også gratis Wi-Fi og højt, personligt serviceniveau, således møder og konferencer kan afholdes på mageligste manér.

Rold StorKros moderniserede omgivelser til selskaber

Rold StorKro har en helt enestående udsigt, og ejerne har i den grad gjort deres for, at udsigten kan komme til fulde; mange af kroens lokaler er blevet udstyret med panoramavinduer, som en del af ejernes måde at nytænke stedets potentiale på.

“Vi har bygget panoramavinduer ud fra vinduernes forhenværende placeringer. Udsigten til naturen, Gravlev Ådal og dådyrene i folden foran restauranten og selskabslokalerne fortjener panorama,” siger Jørgen Pedersen, medejer af Rold StorKro.

De seneste år har kroen fungeret som et samlingspunkt for selskaber af enhver art. Medejer, Lars, er mand for vejledning og gode råd ved fester, og han sørger for, at festen bliver som forventet; og ofte også en tak bedre.

Kroens ejere er også i fuld gang med at få installeret elevator i bygningen, således alle besøgende let og ubesværet kan komme rundt i huset. Derudover er der flere tiltag i støbeskeen, som kroen glæder sig til at udfolde.

Der er planer om indrettelse af flere lokaler, og sågar også en udendørs ‘Boma’ til aften- og nattehygge under stjernerne. En boma er en indhegning mod vilde dyr, som er nedsænket i terrænet og har plads til bål og siddepladser, således man kan nyde naturen og have tæt udsigt til dyrene.

Drivkraften på Rold StorKro

Virksomheden ledes af Bente, Jørgen og Lars, som alle tre har deres særlige ekspertiser i virksomheden. Når det kommer til markedsføring af kroen, er det eksempelvis Jørgens frue, Bente, der sørger for at leve op til de forventninger, man med rette kan stille til en moderne og aktiv virksomhed.

Bente sørger for at vedligeholde kroens hjemmeside, sociale medier og trykte publikationer, som kroen er blevet ret så kendt for at producere hvert år.

Fra venstre: Bente K. Pedersen, Jørgen K. Pedersen og Lars Kæp Jensen.

Fra venstre: Bente K. Pedersen, Jørgen K. Pedersen og Lars Kæp Jensen.

Foruden Bente, Jørgen og Lars, består drivkraften af Rold StorKro af et bredt personale der dagligt bidrager til kroens fantastiske sfære. Her består personalet af receptionister, kokke, tjenere og rengøringspersonale, som, foruden kroens elever, gennemsnitligt har været ansat i 21 år.

Det afspejler i særdeleshed den kontinuitet og loyalitet, som stedet emmer så kraftigt af, men de sørger stadig for at tænke nyt og modernisere kroen. Bag kulisserne arbejdes der hver dag til stadighed på, at gøre kroen et endnu bedre sted at besøge, arbejde og være for alle.