annoncørbetalt indhold

Har din teenager også svært ved at vælge uddannelse?

De færreste unge er sikre på, hvad de vil arbejde med i fremtiden. For de fleste er den bedste løsning derfor at vælge en ungdomsuddannelse, der sigter bredt.

Det kan virke uoverskueligt at skulle tage stilling til fremtiden, når man som ungt menneske efter folkeskolen skal vælge mellem de mange uddannelsestilbud. Derfor kan løsningen være en ungdomsuddannelse, hvor fremtidsmulighederne er mange, og hvor der er plads til at afprøve interesser og kompetencer og skifte retning undervejs.

Netop på det grundlag baserede Magnus Hørdum Hansen sit valg, da han for tre år siden skulle vælge, hvor fundamentet for fremtiden skulle opbygges:

- Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge, for jeg vidste ikke, hvad jeg ville arbejde med senere i livet. Valget stod mellem HHX og STX, men endte med at blive STX. Det, der gjorde forskellen, var, at jeg på det almene gymnasium havde længere betænkningstid over, hvad jeg gerne vil læse, når jeg er færdig, siger Magnus Hørdum Hansen, der i dag går i 3.g på Hasseris Gymnasium.

Mange fremtidsmuligheder

En analyse foretaget af Ekspertgruppen fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 75 procent af de unge lægger stor vægt på et stærkt fagligt miljø samt det at tage en ungdomsuddannelse, der holder deres fremtidige muligheder åbne.

Magnus Hørdum Hansens uddannelsesvalg giver ham adgang til 334 videregående uddannelser, når han til sommer tager sin studentereksamen. STX udbyder nemlig forskellige studieretninger inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Elever på det almene gymnasium gennemgår samme obligatoriske fag; dansk, engelsk, samfundsfag, historie, matematik, oldtidskundskab og religion samt et valgfrit, kreativt fag som f.eks. billedkunst, musik eller idræt. På den måde kan interesser og kompetencer afprøves med højniveaufag og valgfag.

STX høj på faglighed

Og netop kombinationen af de bredtfavnende fag ser Emil Stiil Vium, der dimitterede fra Aalborg Katedralskole i 2018, som en stor fordel i det ungdomsliv, der venter efter gymnasiet:

- Jeg fandt ud af i 2.g, at jeg gerne ville læse til læge. Men det betød ikke, at de fag, der ikke var relevante i forhold til den uddannelse, var overflødige. Jeg ser det som en stor fordel at have en bred bund af kompetencer, og især valgfaget filosofi har givet mig grundlæggende værktøjer, jeg stadig bruger i dag, siger Emil Stiil Vium, der i dag læser Medicin på Aalborg Universitet.

Det var både den faglige bredde og det høje ambitionsniveau, der var årsagen til, at han tog beslutningen om at skifte fra handelsgymnasiet, HHX, til STX:

- Jeg startede på HHX grundet min nysgerrighed på iværksætteri. Men min tvivl om, hvad jeg ville i fremtiden, blev ikke mindre, og jeg følte mig ikke udfordret nok på min faglighed. Derfor skiftede jeg til STX, hvor jeg så et bedre match, og hvor jeg samtidig blev inspireret af de mange spændende jobmuligheder, uddannelsen åbner op for.

Mangfoldig kultur med plads til alle

Foruden den faglige trivsel er den sociale trivsel essentiel i de unges uddannelsesrejse. I undersøgelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet fremgår det, at cirka halvdelen af unge baserer deres valg af ungdomsuddannelse på forventninger om at opnå en personlig og social udvikling. På de fire Aalborg-gymnasier – Aalborg Katedralskole, Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium og Nørresundby Gymnasium – spiller den faglige og sociale trivsel tæt sammen.

- Jeg oplevede, at mangfoldighed fylder meget på STX. Med det store udvalg af studieretninger følger forskellige mennesker med forskellige interesser og kompetencer. Der er plads til alle – både fagligt og socialt, siger Emil Stiil Vium.

Læs mere om STX på Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium, Nørresundby Gymnasium og Aalborg Katedralskole

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.