annoncørbetalt indhold

Hotel Herman Bang udvider efter kæmpe vækst

Frederikshavns ældste hotel står snart klar med 15 nye deluxe værelser og suiter.

Lars Dannervig foran Hotel Herman Bang.  <i>Foto: Michal Madsen, Octomedia.</i>

Lars Dannervig foran Hotel Herman Bang. Foto: Michal Madsen, Octomedia.

FREDERIKSHAVN:Vi møder Lars Dannervig mellem murbrokker, stilladser og byggestøv i de lokaler, der tidligere husede Det Nordjyske Mediehus og Radio ANR.

Her står snart 15 nye deluxe værelser og suiter klar i tillæg til Hotel Herman Bang i Frederikshavn, som Lars Dannervig til driver.

- Det hele startede ved lidt af en tilfældighed. Stenhøj Ejendomme havde købt ejendommen og havde planer om at lave 5 lejligheder på 1. sal. Jeg henvendte mig til selskabet, som fra starten var meget positive overfor idéen med at lave hotelværelser, og i et godt samarbejde med ejer, arkitekt og kommunen, havde vi hurtigt skitseret 15 enestående hotelværelser.

- Placeringen til disse værelser er helt fantastisk. Der er parkering lige ved indgangen til sit værelse, gågaden ligger på østsiden og Føtex og Palads Teatret ligger på vestsiden. Perfekt beliggende lige midt i byen.

Udvidelsen timet perfekt – stort ønske om flere værelser

Lars Dannervig fortæller, at hotellet i en længere periode har været fuldt booket, og derfor desværre har måtte skuffe mange af deres loyale stamgæster.

- Det gør vi noget ved nu. Vi ser frem til at byde alle velkomne i helt nye hotelværelser, som får en meget høj international standard. Værelserne er indrettet med den erfaring, jeg tager med fra 23 års hoteldrift, og alt er tænkt ned i den mindste detalje.

- Alle værelserne er store og har en separat afdeling med sofa og TV, som i øvrigt alle har indbygget Netflix forbindelse og Chromecast.

- Derudover får tre suiter også får eget minikøkken, for vi har en del gæster der tager gennemsnitligt længere ophold og efterspørger lidt ud over det traditionelle hotelværelse. De tre værelser får separat soveværelse og en stue med et lille køkken. De fungerer lidt som en lille ferielejlighed, der også bliver helt ideelt til sommergæsterne.

- Alle værelser får franske altaner, som giver et fantastisk lys ind i værelset, og hvor man kan åbne dørene op og nyde suset fra vores ”lille storby,” fortæller en smilende Lars Dannervig.

 <i>Foto: Michal Madsen, Octomedia.</i>

Foto: Michal Madsen, Octomedia.

Har vundet kvalitets- og service award to år i træk

Hotel Herman Bang, det tidligere Hoffmanns Hotel, er byens ældste hotel og har stolte traditioner. Hotellet er medlem af den internationale kæde Best Western, hvor hotellet i øvrigt de sidste to år i træk har vundet den eftertragtede Quality & Service Award som kun tildeles hoteller, som klarer sig særdeles godt.

- Jeg er meget stolt over vores Quality & Service Award, og vil i den anledning give alt opmærksomheden til hele mit personale, som dagligt bidrager med en fantastisk service overfor vores gæster hver eneste dag. Det er især gæsternes anmeldelser af os som vægter højt i den samlede vurdering, når der indstilles til denne fine pris.

Overnatning til alles ønsker og behov

Lars fortæller yderligere, at renoveringsarbejdet ikke slutter ved de 15 deluxe værelser:

- Udover vores 53 værelser på Hotel Herman Bang, og nu de 15 nye værelser i den tidligere avis-bygning, er vi også ved at gennemgå alle 30 værelser i vores Bed and Breakfast i Skolegade, det tidligere Mariehønen.

- Her får alle værelser en større makeover med renoverede badeværelser, nye gulve og helt nyt inventar, så vi fremover vil kunne tilbyde fine, lyse værelser til meget attraktive priser for de prisbevidste gæster.

- Vores Bed and Breakfast bruges meget af håndværkere, musikere, kunstnere eller gæster som måske skal på familiebesøg i nærområdet. Det er ofte gæster, der blot skal bruge en god seng at sove i og et hurtigt bad næste morgen, inden de hurtigt skal videre. Gæsterne på vores Bed and Breakfast kan tilvælge vores store, flotte morgenbuffet på Hotel Herman Bang.

Sådan ser et af de nyrenoverede Bed and Breakfast-værelser ud. <i>Foto: Michal Madsen, Octomedia.</i>

Sådan ser et af de nyrenoverede Bed and Breakfast-værelser ud. Foto: Michal Madsen, Octomedia.

Fest og andre arrangementer

I de historiske lokaler på Hotel Herman Bang tilbydes alle former for arrangementer

- I hotellets restaurant Empire, oplever vi stor efterspørgsel på at afholde fest, reception, mindesammenkomst og andre arrangementer. Lokalerne i huset her er lyse, her er højt til loftet og så er her gode parkerings- og udearealer, som gør det til et ideelt sted at holde sit arrangement.

- Vores køkken er meget alsidig og tilbyder alt fra en lille pizzabuffet til en stor flot 4-retters menu, og den mangfoldighed giver en super god dynamik i huset, siger Lars Dannervig.