Jubilæumspriser på ægte tæpper: - Du kan låne et tæppe med hjem
Garant i Aalborg har et af Jyllands største udvalg af tæpper, og på toppen af Skalborg Bakke går ekstraordinær service og gode tilbud hånd i hånd.
På toppen af Skalborg Bakke har Jan Engmark og Allan Andersen skabt et sandt tæppeparadis.
Og lige nu fejrer Garant Aalborg deres 60-års jubilæum, og det betyder gode nyheder for alle tæppeelskere.
- Vi har et af Jyllands største udvalg af ægte tæpper, som vi kører tilbud på lige nu, fortæller Jan Engmark, der sammen med Allan Andersen er indehaver af Garant Aalborg.
Hvert tæppe i deres samling er håndplukket for sin skønhed, historie og uovertrufne kvalitet.
- Et ægte tæppe er som et kunstværk i sig selv. Det er et unikum, hvilket betyder, at du ikke finder nogen andre med det samme tæppe som dig, siger Jan.
Lige nu er efterspørgslen på de håndknyttede og håndvævede tæpper stor, og det er der flere grunde til.
- Ægte tæpper er kendt for deres holdbarhed og tidløse skønhed, der kan gå i arv i flere generationer, fordi de er så slidstærke og holder i mange, mange år, siger han med et smil.
Du får et ægthedsbevis
De persiske-, indiske- og pakistanske tæpper hos Garant Aalborg har sine rødder dybt forankret i en ældgammel tradition.
De komplekse mønstre, de levende farver og de præcise knytteteknikker har gennem årtusinder været en del af en kulturelarv, der er blevet videreført fra generation til generation.
Men disse tæpper er mere end et smukt kunstværk.
- De fungerer som effektive lyddæmpere, hvilket skaber et mere behageligt og støjsvagt miljø i dit hjem. Samtidig er de robuste nok til at modstå daglig slid og spild, siger han.
Når du investerer i et ægte tæppe fra Garant Aalborg, får du også en ægte fortælling og kvalitetssikring.
- Vi kan tilbyde kunderne en enestående kvalitet med ægthedsbevis, der dokumenterer tæppets oprindelse og kvalitet, siger Jan.
Bæredygtige vintagetæpper
Hvis du søger noget helt særligt til dit hjem, bør du udforske det fascinerende udvalg af vintagetæpper hos Garant Aalborg.
- Disse unikke tæpper er fyldt med historie og karakter, der er blevet omhyggeligt restaureret, farvet og syet sammen igen for at give dem et nyt liv, forklarer Jan.
På denne måde kan man stadig se det oprindelige mønster i tæppet.
Garant Aalborg tilbyder også et imponerende udvalg af tæpper i vintage patchwork, der er skabt ved at genbruge de mindst slidte dele af gamle tæpper, der ikke kunne restaureres i deres helhed.
- Disse dele er omhyggeligt udvalgt, skåret ud og sammensat med andre stykker for at danne helt nye, unikke tæpper.
Vælg selv materiale og størrelse
Garant Aalborg er ikke kun kendt for deres ægte tæpper, men også for at have Jyllands største udvalg af afpassede tæpper.
Når du bestiller et afpasset tæppe, har du mulighed for at vælge den præcise størrelse, form, farver og mønstre, der passer til dine behov og din boligindretning.
- Vores afpassede tæpper er perfekte, især når du har specielle pladskrav eller ønsker et unikt designelement i dit hjem, forklarer Jan og tilføjer:
- Vi har lige leveret nogle store tæpper på 3x4 meter og 3,5x5 meter, så vi kan opfylde selv de mest krævende behov.
Derudover har de et bredt udvalg af løbere i forskellige længder, herunder helt op til 8 meter, hvilket er ideelt til entréer eller lange korridorer.
Lån et tæppe med hjem
At vælge det perfekte tæppe blandt flere hundrede ægte tæpper kan være en udfordrende opgave.
Heldigvis tilbyder Garant Aalborg en ekstraordinær service, der kan gøre valget lidt nemmere.
- Du må også gerne låne et tæppe med hjem, hvis du er i tvivl. På den måde kan du se, hvordan det passer ind i dit hjem, og hvordan det føles under dine fødder, fortæller Jan.
Derudover kommer Jan Engmark og hans hold også gerne hjem til dig for at hjælpe med at træffe det rigtige valg.
- Med vores omfattende viden og erfaring med ægte tæpper er vi naturligvis altid parate til at yde råd og vejledning.
Kom forbi Garant Aalborg i dag og udforsk deres store udvalg af tæpper og gode tilbud i den ikoniske 16-kantede bygning med pagodetag på Hobrovej 347, 9200 Aalborg SV.
Hvis du ønsker inspiration allerede inden dit besøg, kan du tage et kig på Garant Aalborgs hjemmeside.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.