Annoncørbetalt indhold
annoncørbetalt indhold

Kom til kæmpe fødselsdagsfest i Shoppen

Torsdag den 10. oktober er det 12 år siden, at Shoppen første gang slog dørene op i City Syd. Det fejres med et brag af en fødselsdagsfest med masser af gratis aktiviteter for hele familien.

I år er det 12 år siden, at aalborgenserne for første gang kunne udforske Shoppens 19.000 kvadratmeter store shoppemekka. Det markerer centeret med et brag af en fødselsdagsfest, som starter torsdag den 10. oktober:

- Vi glæder os til at byde hele byen velkommen til fødselsdag i Shoppen. Vi har knoklet for at kunne invitere indenfor til et 11 dage langt program fyldt med sjove aktiviteter og underholdning for både store og små, fortæller Kristinna Andreasen, som er marketingmedarbejder i Shoppen og fortsætter:

- Det tætpakkede program byder blandt andet på en masse gode fødselsdagstilbud i butikkerne, kreativ workshop med dekoration af krus og besøg af ballonklovnen Alfredo. Og så forkæler centeret sine kunder med kagemand fredag den 11. oktober fra klokken 15.00.

Lørdag den 12. oktober markeres fødselsdagen med 100 fødselsdagsnet, der deles ud i Shoppen. Indholdet er blandt andet chokolade og gode tilbud fra forretningerne, og så gemmer 60 procent af nettene desuden på et gavekort til en af centrets butikker. Så medbring dit held og vær klar fra klokken 11.00.

Tag på skattejagt med Spiloppen

I forbindelse med fødselsdagen sørger Shoppens maskot for den rette feststemning, når Spiloppen deler balloner ud til de første 100 besøgende torsdag den 10. oktober fra klokken 16.00. Spiloppen er et forholdsvis nyt ansigt i Shoppen, men mange har måske allerede mødt maskotten i løbet af sommeren, hvor han har delt slik og krammere ud.

- Det seneste år har vi oplevet, at et stigende antal børnefamilier besøger vores center. Derfor fik vi i maj maskotten Spiloppen, som børn og deres forældre løbende kan hilse på i Shoppen. Spiloppens opgave er blandt andet at skabe god stemning i det daglige, og så skal han desuden stå i spidsen for en masse sjove arrangementer, fortæller Kristinna Andreasen.

Spiloppen skal være vært for sit første arrangement i forbindelse med Shoppens fødselsdag, når han afholder den populære skattejagt i Shoppen. Skattejagten blev afviklet første gang i vinterferien, hvor omkring 300 børn deltog, og nu gentager centeret således succesen.

Du deltager i skattejagten ved at hente dit skattekort ved hovedindgangen og løse opgaverne i de markerede butikker på kortet. Når alle opgaver er løst, skal svararket indleveres i Børnenes Kartel, hvor det byttes til kuponer, som kan veksles til en lille symbolsk ting i flere af centerets butikker.

- Skattejagten er en virkelig hyggelig aktivitet, som bringer masser af liv til hele centeret. I Børnenes Kartel oplever vi, at det vrimler med ferieglade børn og forældre. Som en ekstra bonus kommer der desuden mange kunder forbi os, som måske ikke i forvejen kender til vores univers, fortæller Kirsten Springer, som er medejer i Børnenes Kartel i Aalborg.

Skattejagten foregår hver dag i butikkernes åbningstid og fortsætter hen over efterårsferien til og med fredag den 18. oktober.

Festen fortsætter i efterårsferien

Fødselsdagsfejringen fortsætter helt ind i efterårsferien, hvor der hver dag vil være sjove workshops og underholdning for børn. Der er blandt andet mulighed for at udforske kreativiteten og fantasien, når centeret afholder henholdsvis ”Den lille billedkunstner”, perleworkshop med perlebogsforfatter Anja Takacs og ansigtsmaling-workshop. Eller tag med på de syv have, når den seje pirat Long John kigger forbi og tryllebinder alle med sit piratshow.

Du kan også møde Mek Pek, som underholder med sit store Åh Abe Show:

- Vores fødselsdagsfest kulminerer fredag i efterårsferien med den populære børnesanger Mek Peks store Åh Abe Show. Det er første gang, Mek Pek skal optræde i Shoppen, og vi har store forventninger til besøget. Festlighederne i Shoppen afrundes søndag den 20. oktober, hvor Spiloppen deler guldmønter ud som afslutning på ugens efterårsjagt, slutter Kristinna Andreasen.

Læs mere om programmet for fødselsdag og efterårsferie i Shoppen på https://shoppen-aalborg.dk/det-sker/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst