annoncørbetalt indhold

Kombiner teori med praksis: Flere vælger erhvervsfaglig studentereksamen

Hos Aalborg Handelsskole er der rig mulighed for at kombinere teori med praktisk erhvervserfaring. Med en fireårig EUX Business bliver eleverne nemlig klædt godt på til erhvervslivet, uanset om de ønsker karriere inden for kontor, detail, handel, finans eller event.

Erhvervserfaring efterspørges ofte på arbejdsmarkedet, og hos Aalborg Handelsskole lægger man stor vægt på at kombinere teori med praksis og således klæde eleverne godt på til en fremtid i erhvervslivet. Med EUX Business får man nemlig en erhvervsfaglig studentereksamen, som består af lige dele skoleforløb og elevtid i en virksomhed.

EUX Business har blot eksisteret i fem år, men hos Aalborg Handelsskole oplever man en stigende interesse for den erhvervsfaglige uddannelse:

- Uddannelsen er utrolig populær, og det skyldes blandt andet den direkte tilknytning til arbejdsmarkedet, som giver eleverne masser af erhvervserfaring. Derudover er uddannelsen meget målrettet og giver eleverne mulighed for at arbejde med de områder, som de interesserer sig mest for, hvilket kan være alt lige fra administration, økonomi og revision til shipping, butik og indkøb. På uddannelsen får eleverne desuden mulighed for at deltage i op til fire ugers studie- og praktikophold i udlandet, for eksempel til England, Tyskland eller USA, lyder det fra Hans Jørgen Møller, som er forstander ved Aalborg Handelsskole.

Giver adgang til erhvervsliv og videregående uddannelse

EUX Business er en fireårig uddannelse, hvor de traditionelle gymnasiale fag kombineres med en erhvervsuddannelse inden for enten kontor, handel, detail, finans eller event. Uddannelsens første to år foregår med gymnasiale fag på Aalborg Handelsskole, hvorefter eleverne fortsætter på hovedforløbet, som består af to års elevtid i en virksomhed.

- Når de fire år er slut, kan du vælge, om du vil fortsætte i job, eller om du vil tage en videregående uddannelse. EUX Business giver på den måde dobbelt op på kompetencer og giver direkte adgang til erhvervslivet og en lang række videregående uddannelser, forklarer Hans Jørgen Møller.

En af eleverne, som læser EUX Business på Aalborg Handelsskole, er 20-årige Andreas Bach Sørensen, som i januar afslutter sit toårige skoleforløb:

- Jeg har været så heldig at få elevplads i Bilka, som jeg glæder mig meget til at starte på. En af fordelene ved EUX Business er helt klart den tætte forbindelse med erhvervslivet, som giver mulighed for at komme ud og prøve kræfter med de teorier og værktøjer, som vi lærer i løbet af skoleforløbet, forklarer Andreas Bach.

Han bakkes op af Anja Kristensen, som også er elev på EUX Business på Aalborg Handelsskole og snart afslutter sin toårige elevplads hos en byggevirksomhed i Hadsund:

- I sin tid valgte jeg EUX Business på grund af muligheden for at kombinere det faglige med det praktiske tidligt i uddannelsesforløbet, og derudover giver uddannelsen rigtig gode fremtidsmuligheder, både i forhold til job og videregående uddannelse, lyder det fra 24-årige Anja Kristensen.

Mulighed for fjernundervisning

EUX Business kan enten læses fysisk på Strandvejen i Aalborg eller via fjernundervisning, hvis man foretrækker en mere fleksibel undervisningsform.

- Vi oplever stor interesse for vores fjernundervisning, hvilket kan være en fordel, hvis man for eksempel er bosat længere nede i landet eller gerne vil have familieliv og karriere til at gå op i en højere enhed. EUX Business er nemlig ikke kun for de unge, som netop er kommet ud af folkeskolen, vi har også mange elever mellem 30 og 50 år, som måske har behov for at finde en ny karrierevej i livet, forklarer Hans Jørgen Møller.

Læs mere om EUX Business på https://www.ah.dk/eux-business.html

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.