annoncørbetalt indhold

Modefarven grøn klæder ikke alle

Husmure, rækværker og belægningssten er misfarvet med grimme alger som aldrig før – men hjælpen er lige ved hånden

Selv om grøn traditionelt er en af forårets hotteste modefarver, er det formentlig de færreste, der synes, at grønne alger klæder husets murværk, rækværket eller belægningsstenene på terrassen.

Algerne elsker en våd og lun vinter, hvor de kan slå rod på steder, hvor solens stråler sjældent rammer. Den vinter, som vi netop har lagt bag os, har givet optimale betingelserne for algevækst, og derfor ser vi dette forår endnu flere alger end tidligere.

- Alger er uvelkomne gæster, som vi gerne ser forsvinde så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at fjerne alger på træoverflader, ellers vil en tyk algebelægning holde på fugten og dermed give grobund for råd i træet. På sten og fliser kan alger også være med til at give mos og flisepest gode vækstbetingelser, gør Thomas Bang Johst, indehaver BoligTex Farver & Interiør, opmærksom på.

Hjælpen er nær

Selv om opgaven umiddelbart kan se uoverskuelig ud, så er hjælpen lige ved hånden.

Nogle vælger at finde højtryksrenseren frem og sætte fuldt tryk på strålen. Vandet kan i nogle tilfælde skylle algerne væk, men den kraftige vandstråle kan til gengæld ødelægge strukturen på belægningsstenene, så alger fremover vil have lettere ved at sætte sig fast.

Andre vælger at skrubbe algerne væk med en stiv kost, men da der sagtens kan sidde usynlige algesporer på overfladen, er den mest effektive metode at smøre algefjerner ud på belægningssten, træværk eller husfacade.

Inden afrensningen påbegyndes, kan fliserne med fordel vædes med rent vand først, så de er våde når algefjerneren påføres. Ligeledes anbefales det, at mos mellem fliserne fjernes inden afrensning.

Hav tålmodighed

- Sprøjt midlet på hele området. Brug f. eks. en havesprøjte, en pensel eller en malerkost til at smøre algemidlet ud med. Undgå at sprøjte pletvis, så kommer algerne hurtigere på de flader, der ikke er behandlet, og lad så algemidlet sidde og virke - algerne vil falde af i løbet af en uge eller to, så det gælder om at være tålmodig, smiler Thomas Bang Johst.

Det er en god idé at behandle et større område end dét, der umiddelbart er dækket af alger, for der sidder masser af algesporer på de omkringliggende arealer. Man kan se, at algerne er døde, når de er blevet sorte, og med et passende mundstykke på højtryksrenseren kan de døde alger umiddelbart skylles væk, eller man kan lade regnen om arbejdet.

Efter rengøringen kan man med fordel imprægnere overfladen med midler, der beskytter effektivt mod vandindtrængning og derved gør det nemmere både at renholde og rengøre overfladerne.

Lunt og tørt

Alger kan i princippet fjernes året rundt, men det giver god mening at gøre det to gange årligt - nemlig forår og efterår. Her i foråret er det bedst at gå i krig mod de grønne belægninger, når kviksølvet begynder at stige i termometeret.

- Det skal helst være nogenlunde tørt, når man påfører algefjerner, så det får mulighed for at sidde og virke. Samtidigt må det ikke være for varmt, for så risikerer man, at midlet fordamper, inden det når at virke, forklarer Thomas Bang Johst.

Hos BoligTex Farver & Interiør finder kunderne et bredt udvalg af effektive rense- og plejemidler. Butikkerne i Frederikshavn og Brønderslev holder åbent, og personalet er klar med råd og vejledning – naturligvis med den anbefalede afstand til kunderne, hvor vi følger alle anbefalinger fra myndighedernes anbefaling. Desuden er det muligt at købe alle disse plejemidler samt øvrige store udvalg til boligen ude og inde på webshoppen www.boligtex.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.