Annoncørbetalt indhold

Naturelskende boligkøbere søger mod Hirtshals

I Hirtshals har de direkte adgang til strand, hav og havn, hvilket også trækker turister til byen. Men nu har mange boligsøgende også fået øjnene op for Hirtshals’ rige natur- og kulturliv, lyder det fra Anders Hansen fra Nybolig Hirtshals, der i 2018 oplevede det stærkeste salg de seneste mange år.

Det kan være en dyr fornøjelse at købe bolig med strand, natur og havneliv lige uden for døren. Men i Hirtshals får du havet som nabo og til en pris, som de fleste danskere kan være med på. Sådan lyder det fra Anders Hansen, som er ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Hirtshals:

- Hirtshals har generelt markeret sig som en by med naturen i højsædet. Folk fra hele Nordjylland kommer for at opleve den natur, der omgiver byen, og det tiltrækker også huskøbere, som gerne vil rykke tættere på naturen. Her er det især havet, stranden og miljøet på havnen, der får folk til at flytte til Hirtshals, siger han og fortsætter:

- Samtidig er huspriserne i et leje, som de fleste kan være med på. Og prisen er jo en væsentlig faktor, når man køber hus, da man gerne vil have plads i budgettet til at prioritere de ting, man sætter pris på. Det får man også i Hirtshals, hvor man kan få boligpriserne er lave sammenlignet med de omkringliggende områder.

Nybolig Hirtshals

Hav og havn i baghaven

Hirtshals er omgivet af indbydende sandstrande og store klitplantager, der giver gode muligheder for udendørsaktiviteter. Og det rige naturliv vægter også højt hos mange af de huskøbere, der flytter til Hirtshals, fortæller Anders Hansen:

- For mange købere er det vigtigt at bo i en by med direkte adgang til hav og strand. Det finder man i Hirtshals, hvor naturen er lige uden for døren. Her kan man eksempelvis snuppe sig en tur på mountainbiken i klitplantagen eller gå en hyggelig tur på havnen og kigge på skibe eller langs stranden, hvor man også kan bade om sommeren.

Kulturlivet i Hirtshals er også et stort trækplaster for byen, som befinder sig i toppen af Danmark. Det gælder blandt andet tilbagevendende events som Naturmødet i maj, hvor mere end 20.000 deltog i 2018, og Hirtshals Fiskefestival, som er en af Nordjyllands største madbegivenheder. Derudover er musikscenen i Hirtshals også begyndt at blomstre blandt andet med den årlige festival med navnet Musik Under Trappen.

- Hirtshals byder på utroligt mange oplevelser, som passer til folk i alle aldre. Her er der gode muligheder inden for natur- og kulturoplevelser, som faktisk ofte smelter sammen i Hirtshals, da mange kulturinstitutioner og begivenheder tager udgangspunkt i havet. Det er alt fra Nordsøen Oceanarium, Bunkermuseet og Hirtshals Fyr til vores årlige Naturmøde. Og vi oplever også, at det store udbud af kulturelle oplevelser trækker mange huskøbere til byen.

Nybolig Hirtshals

Bedste salg i mange år

2018 var også et travlt år hos Nybolig i Hirtshals, da mange købere ifølge Anders Hansen har fået øjnene op for byens mange kvaliteter:

- Sidste år steg antallet af solgte boliger markant, hvis man sammenligner med de sidste mange år. Det skyldes især de mange unge, der kommer fra Hjørring Kommune, som flytter tilbage igen efter endt uddannelse. Det gør sig også gældende i Hirtshals, hvor tilflyttere er unge mennesker, som er vokset op i byen. Men derudover flytter der også mange naturglade mennesker til byen, som gerne vil bo tæt på havet.

Ifølge tal fra Finans Danmark ligger koster et parcelhus inden for Hirtshals’ postnummer 6.028 kroner per kvadratmeter, mens kvadratmeterprisen for huse i postnummer-Hjørring er på 8.801 kroner. Og de lave boligpriser i Hirtshals er også med til at trække mange huskøbere til, lyder det fra Anders Hansen:

- Prisen er næsten 50 % lavere i Hirtshals og omegn sammenlignet med huse i Hjørringområdet. Og kigger man alene på boligerne i Hjørring midtby, er forskellen jo endnu større. Her kan man få meget mere for pengene i Hirtshals, og det er også en af grundene til, at folk vælger at flytte til byen.

Drømmer du også om et hus tæt på vandet og til en god pris? Så gå på opdagelse på Nybolig Hirtshals hjemmeside og find den bolig, du går og drømmer om:

Se mere på vores hjemmeside

Nybolig Hirtshals

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!