annoncørbetalt indhold

Klinik i Hobro bruger konfirmationsbilleder som inspiration

Mange steder i landet er det et stort tabu at få en tandprotese. Sådan er det ikke i Hobro. Her står man ved sit smil, også selvom det ikke er perfekt. Hos byens MinTandtekniker sætter man derfor en stor ære i at få alle de personlige detaljer med fra patienternes gamle smil til deres nye tænder.

 <i>Foto: Bjarne Hyldgaard</i>

Foto: Bjarne Hyldgaard

Hvis man helt selv kunne vælge sig et nyt smil, skulle man næsten tro, at de fleste ville gå efter skinnende, hvide tænder på rad og række. Det er imidlertid ikke tilfældet i Hobro. Her vil patienterne bare gerne ligne sig selv.

- Vores patienter vil gerne bevare diverse små skævheder og farveforskelle, som gør deres smil helt deres eget. De der små, unikke detaljer, som giver smilet personlighed, fortæller klinisk tandtekniker Pia Naimi fra MinTandtekniker i Hobro

MinTandtekniker har 4 klinikker fordelt i Jylland og har bemærket nogle interessante forskelle mellem patienternes ønsker i de forskellige byer.

- For alle vores patienter er det vigtigt, at man ikke kan se, at tænderne er kunstige, så det er blevet vores speciale at lave meget naturtro tænder. I de større byer kommer patienter ofte for at få løst et kosmetisk problem. Hvis de mangler en tand eller hvis paradentose har forandret deres tandstilling, så får de en tandprotese for at få et flottere smil, fortæller Pia og fortsætter:

- I Hobro handler det for mange mere om funktionalitet. De vil gerne undgå smerter eller de vil kunne tygge rigtigt igen. Derfor er de heller ikke interesseret i at få et helt nyt smil, fortæller Pia.

Uanset om man skal have en enkelt kunstig tand, have en del- eller helprotese eller skal have lavet straks-implantater, som tandlægen isætter efter tandudtrækning, så garanterer Pia at ingen forlader klinikken med kunstige smil.

- Det er blevet vores speciale at lave meget naturtro tænder, fortæller Pia. <i>Foto: Bjarne Hyldgaard</i>

- Det er blevet vores speciale at lave meget naturtro tænder, fortæller Pia. Foto: Bjarne Hyldgaard

Konfirmationsbilleder til inspiration

Tværtimod kommer patienterne i Hobro tit ind med gamle billeder, for at komme til at ligne sig selv igen. Billederne kan Pia og hendes kollegaer hos MinTandtekniker bruge til at genskabe en tandstilling ud fra, så den bliver præcis, som den var.

- Nogle gange får vi faktisk et konfirmationsbillede, og det kan vi sagtens bruge, selvom det måske er 50 år gammelt. Hvis det nu var sidst, man var glad for sine tænder, fordi de blev dårlige derefter, så kan vi genskabe smilet, forklarer hun.

Det er meget individuelt, hvad patienterne ønsker og har behov for. Nogen vil gerne have tænderne lidt hvidere men beholde karakteristiske skævheder og mellemrum. Nogen vil omvendt gerne have rettet tænderne op, men beholde alle de naturlige misfarvninger. De fleste vil genskabe deres tænder, præcis som de var engang.

- Det er faktisk rigtig rørende at se, når patienterne reagerer på at se deres nye tænder. De kan ligesom pludselig genkende sig selv, fortæller Pia.

Alt kan lade sig gøre, men det er også et kompliceret håndarbejde at skræddersy et smil. En protese er ikke bare en protese, uanset hvor man går hen og får den lavet.

Tandstilling genskabt ud fra et gammelt foto. <i>Foto: MinTandtekniker Hobro</i>

Tandstilling genskabt ud fra et gammelt foto. Foto: MinTandtekniker Hobro

Tusindvis af tænder på lager

Man kan sikkert sagtens finde en billigere og hurtigere løsning, hvis man skal have en tandprotese, end det de tilbyder hos MinTandtekniker. Det indrømmer Pia hellere end gerne.

- Man kan vælge en fabriksfremstillet variant, men den er typisk mere kunstig og ensfarvet at se på. Vi lægger derimod rigtig meget arbejde i at lave det helt unikt efter patientens ønsker i vores helt eget lab her i klinikken.

Pia forklarer, at de sætter rigtig god tid af til hvert besøg. I første omgang for at finde frem til, hvordan patientens smil skal se ud, og senere hen for at prøve protesen og justere den, så de sikrer den bedste kommunikation og det bedste håndværk. Alt fra tandaftryk, design og udarbejdelse af protesen foregår på klinikkens eget laboratorie.

- Vi har flere tusind kunstige tænder på lager. Der går vi ud og finder de tænder, som vi synes, passer bedst til den enkelte patient og så sammensætter vi på den måde en skræddersyet tandprotese. Der er derfor aldrig to patienter, der går herfra med det samme smil, fortæller Pia.

Alle tænder på lager er naturtro at se på og findes i uendeligt mange forskellige nuancer med hvide, gullige og grålige undertoner.

- Med alderen ændrer farverne sig på tænderne individuelt. Hvis du ser dig selv i spejler, så kan du sikkert også nemt finde forskellige farvenuance på dine fortænder. Den naturlighed kan vi matche, så smilet ser ægte ud og tandprotesen bliver svær at spotte.

Besøg MinTandtekniker på Brotorv 12, 9500 Hobro, hvor du kan få en gratis og uforpligtende samtale om dine tand-drømme. Du kan også kontakte Pia og hendes kollegaer på 98 52 16 89, eller via hjemmesiden https://www.mintandtekniker.dk/afdelinger/hobro/

Pia beskriver, at de sætter rigtig god tid af til hvert eneste besøg på klinik. <i>Foto: Bjarne Hyldgaard</i>

Pia beskriver, at de sætter rigtig god tid af til hvert eneste besøg på klinik. Foto: Bjarne Hyldgaard