Annoncørbetalt indhold

Populære julefrokoster på havnefronten

Knap er efteråret indtruffet, før årets julefrokoster står for døren. Hos restauranterne på Aalborgs havnefront finder du både klassiske julemenuer og nye moderne koncepter og aalborgenserne er allerede i fuld gang med at booke.

Årets julefrokoster nærmer sig, og traditionen tro er mange allerede godt i gang med planlægningen for at sikre sig de bedst mulige rammer for en festlig og smagfuld oplevelse.

Det mærker man især hos flere restauranter på Aalborgs havnefront, hvor bookingerne tikker ind med jævne mellemrum:

- Julefrokosterne er uden tvivl på dagsordenen rigtig mange steder i Nordjylland - det mærker vi tydeligt. Vi har dog stadig plads til flere selskaber ombord, selvom nogle aftener allerede er fuldt booket, fortæller Annette Skøt, der er restaurantchef hos Prinses Juliana.

Hun tilføjer desuden, at deres menu-sammensætning i år tager højde for de klassiske juleretter tilsat et mere spændende og moderne twist. Menuen bestående af seks retter byder blandt andet på bagt torsk, confiteret and, oksemørbrad og vaniljeis med kirsebærsorbet og kirsebærsauce tilsmagt gran.

Nye koncepter og moderne julemad

Udover Prinses Juliana er Bistro V, Restaurant Fusion og Restaurant JØRN på havnefronten også i fuld gang med forberedelserne til den kommende juletid. Og generelt set er de klassiske julemenuer blevet opgraderet med mere inspirerende retter end den klassiske sild, steg og risalamande:

- Det er vores opfattelse, at folk efterhånden bliver mættet af de klassiske juleretter og derfor foretrækker at sætte tænderne i mere spændende udgaver af julemaden. Derfor har vi valgt at beholde de traditionelle råvarer, men tilberede dem på en utraditionel måde, fortæller restaurantchef hos Bistro V Pernille Bertelsen og fortsætter:

- For eksempel tilbyder vi en otte-retters menu, hvor man blandt andet får serveret røget laks, okseinderlår med trøffelcreme og kirsebæris med hvid chokolademousse. Nogle af de otte retter er portionsanrettet, og nogle serveres som delemad - eller social dining, om man vil.

Bistro V tilbyder desuden dobbelt op på cocktails og øl fra klokken 21.00 til 01.00 hver weekend i juleperioden.

Fællesskab omkring bordet

Konceptet social dining er omdrejningspunktet for julefrokostmenuen hos Restaurant JØRN i Utzon Center, og der er dermed lagt op til, at gæsterne kan hygge sig med at dele retterne, når de serveres på fade på bordet:

- Hos os kan gæsterne sammen nyde vores hjemmelavede julemad, som er sammensat af lokale råvarer af høj kvalitet. Der er både sild, julemedister, svinenakke og oste på menuen, men det er tilberedt i en moderne stil, og så kan man hygge sig med at dele det med hinanden, fortæller Tina Jakobsen, der er køkkenchef hos Restaurant JØRN.

Ingen trængsel og alarm

Trods forskellige julemenuer er de fire restauranter på havnefronten enige om, at der skal være god tid til at nyde maden og hygge sig i fornøjeligt selskab hele aftenen.

Indhold leveret af Gastronomi på Havnefronten
Hyggestemning på Restaurant Fusion

Hos restaurant Fusion kan både omgivelserne og de kulinariske oplevelser imponere selv den mest kræsne julefrokostgæst. Der er også mulighed for at nyde festlighederne efter maden, hvor DJ Michael "Beatchugger" Linde spiller op til dans i de stemningsfyldte lokaler med hyggelig belysning og direkte udsigt til fjorden.

- Det er vigtigt, at julefrokostgæsterne føler sig velkomne og kan blive i restauranten, så længe de har lyst. Vi lægger selvfølgelig vægt på, at de kan nyde en eksklusiv og velsmagende gourmet-menu, men det gør heller ikke noget, at den gode oplevelse ikke slutter her. Derfor sørger vi for, at aftenen kan fortsætte med lækker musik og mulighed for at udfolde sig på dansegulvet, siger restaurantchef hos Fusion Kim Holmsgaard Toft.

- Og så er der selvfølgelig mulighed for at forkæle sig selv og sine venner med drinks og lækker champagne, som vi i anledning af højtiden har nogle skarpe priser på, lyder det afsluttende.

Indhold leveret af Gastronomi på Havnefronten
Hos flere restauranter på havnefronten får julemenuen et mere moderne islæt

Alle de fire restauranter på havnefronten tilbyder også julefrokostmenuer som take away. Læs mere om menuerne og koncepterne på deres hjemmesider:

Prinses Juliana: www.prinsesjuliana.dk

Bistro V: www.v-bistro.dk

Restaurant JØRN: www.utzoncenter.dk

Restaurant Fusion: www.restaurantfusion.dk

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!