annoncørbetalt indhold

Soloture og sommerrejser: Spændende nyheder i 2020

Stigende interesse for solo- og sommerrejser får nu Nilles Rejser, som i 2019 blev kåret som Danmarks bedste rejsearrangør, til at præsentere en række spændende nyheder til sæson 2020, der således skal sende endnu flere rejseglade gæster trygt på ferie.

At rejse handler ikke om, hvor langt du bevæger dig, men om hvad du oplever undervejs, og hvem du oplever det sammen med. Sådan lyder budskabet fra Nilles Rejser, der i mere end 70 år har sendt gæster ud i verden eller lige ned ad vejen, og uanset om turen går til Samsø eller Sydfrankrig, tager arrangøren hånd om alle rejsens aspekter undervejs:

- Vi sætter en stor ære i at skabe så meget tryghed på rejsen som muligt. Derfor sørger vi for alt det praktiske, så vores gæster kan læne sig tilbage og nyde ferien. Derudover vægter vi samværet enormt højt på vores rejser, og det betyder, at der altid er nogen at dele oplevelserne med – hvis man ønsker det, forklarer direktør i Nilles Rejser, Miriam Bisgaard Christiansen.

Rekordmange rejser alene

Nilles Rejser er især kendt for det store udvalg af grupperejser til hele verden, men i disse år oplever rejsearrangøren en ny tendens, der ifølge Miriam Bisgaard Christiansen udgør helt op til en fjerdedel af den samlede rejseaktivitet, uanset om det gælder busture, flyrejser eller krydstogter på floder eller de åbne have:

- Vi oplever i disse år en markant stigning i antal enkeltbookinger. Det er en interessant udvikling, der passer rigtig godt til vores kerneprodukt, der netop er grupperejser for alle – hvad enten man rejser som familie, par eller alene, forklarer fortæller Miriam Bisgaard Christiansen.

Nilles Rejser i Dybvad, der i oktober blev kåret til Danmarks bedste rejsearrangør ved Danish Travel Awards, planlægger derfor at introducere solorejser i 2020 på grund af den stigende efterspørgsel.

- Vores danske rejseledere gør deres bedste for at skabe hyggeligt samvær og fælles oplevelser på vores ture. Vi får ofte tilbagemeldinger fra solorejsende, som hævder, at de aldrig føler sig alene, når de rejser med os, fordi rejselederne og ikke mindst de andre gæster er åbne og imødekommende, og det er vi naturligvis rigtig stolte over, fortæller Miriam Bisgaard Christiansen.

Spændende nyheder på vej

2020 byder på flere spændende nyheder fra Nilles Rejser. Den nordjyske rejsearrangør har senest meldt ud, at man vil chartre Great Dane Airlines’ flyvninger til bl.a. Dublin og Edinburgh, og så byder sommeren på helt nye afgange til populære, europæiske destinationer.

- Vores højsæson for fly sydpå er forår og efterår, men vi har de senere år oplevet en stigende efterspørgsel på ture i højsommeren, og det har fået os til at udvide vores rejseudbud til Split i Kroatien som en af vores helt store nyheder næste år, lyder det fra Miriam Bisgaard Christiansen.

Nilles Rejser flyver til Split fra starten af juni til midten af august 2020, hvor det blandt andet vil være muligt at opleve det krystalklare og lune Adriaterhav til søs på et enestående krydstogt i den kroatiske skærgård ombord på et intimt Superior-skib med kun 19 kahytter. Der bliver også rig mulighed for at opleve Dalmatiens smukke kyststrækning med fast grund under fødderne og overnatning på et af områdets charmerende resorts.

- Vi har gæster, der har rejst med os flere gange om året gennem en lang årrække, og som planlægger hele ferieåret ud fra vores årlige katalog. Det er vi meget taknemmelige over, og derfor er det naturligvis også afgørende, at vi formår at forny os og tilbyde nye og spændende destinationer og rejseoplevelser, slutter Miriam Bisgaard Christiansen.

Nilles Rejser er klar med næste års rejsekatalog i december 2019, hvor rejseglade gæster kan søge inspiration til deres næste ferie. I mellemtiden kan man læse mere om sommerens nyheder på Nilles hjemmeside her.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst