Annoncørbetalt indhold

Start din internationale karriere i Hobro

Fra september er det muligt at læse en professionsbachelor i Eksport og Teknologi på UCNs nye uddannelsesstation i Hobro – en uddannelse, som åbner døre for mange mulige karriereveje både nationalt og internationalt.

Drømmer du om at tage en uddannelse, der gør hele verden til din arbejdsplads, er der godt nyt. Fra den 1. september udbyder UCN nemlig en professionsbachelor i Eksport og Teknologi på stationen i Hobro, hvor du kan kombinere teknologisk viden og forretningsforståelse:

- En professionsbachelor i Eksport og Teknologi er en uddannelse, som giver mulighed for at berøre mange forskellige områder. Uddannelsen kan ses som et bindeled mellem teknologi og forretningsforståelse og gør dig klar til at arbejde med eksport på verdensplan gennem fag som produktudvikling, kvalitets- og materialeforståelse, marketing og kommunikation, fortæller studieleder Karen Rubæk.

Indhold leveret af UCN

Uddannelse i vante omgivelser

Uddannelsen tager sammenlagt 3,5 år, hvoraf de første tre semestre foregår på Tradium Mariagerfjord i Hobro. Herefter færdiggøres uddannelsen i Aalborg. Selvom holdet i Hobro må skifte fysisk placering for at færdiggøre uddannelsen, er der ifølge Karen Rubæk mange fordele ved at starte ud i Hobro:

- I Hobro optager vi kun et mindre antal studerende, da vi ønsker at holde klasserne små og undervisningen intens. Vi tror på, at sådanne rammer skaber tryghed og gode sociale relationer, og det er en vigtig forudsætning for at lære noget, siger Karen Rubæk og fortsætter:

- Derudover er det en god mulighed for de kommende studerende, som gerne vil blive i lokalområdet, eller som måske ikke er helt parate til at flytte hjemmefra. De kan bruge den første tid på at fokusere på studiet uden samtidig at skulle bekymre sig om at finde sin plads i en ny by langt væk fra deres trygge rammer.

Lokal efterspørgsel

Ligesom alle andre uddannelser på UCN er professionsbacheloren i Eksport og Teknologi tæt koblet til den virkelighed, de studerende efterfølgende skal ud i. Derfor er hele 5. semester afsat til praktik i en konkret virksomhed – og lokalområdet i Mariagerfjord Kommune står klar til at tage imod de nye studerende:

- Produktionsvirksomhederne i Mariagerfjord Kommune er stærkt afhængige af hele tiden at tilføre nye indsigter og færdigheder inden for teknologi og eksport. Derfor ser de lokale virksomheder frem til at få glæde af passionerede studerende, som både har en forståelse for den tekniske kompleksitet i produkterne og samtidig har markedsforståelsen, siger Karen Rubæk.

Indhold leveret af UCN

International arbejdsplads i Hobro

Uddannelsen i Eksport og Teknologi åbner op for mange forskellige jobmuligheder både nationalt og internationalt. Nogle af de typiske stillinger, som dimittenderne ender i, er eksport- eller produktionskonsulent, indkøber eller projektleder, men mulighederne er mange og verden lille:

- Uddannelsen giver mange muligheder for at arbejde i både ind- og udland. Vi håber selvfølgelig på, at en del af de studerende, som starter deres uddannelsesrejse i Hobro, vender tilbage til lokalsamfundet for at gøre karriere, når eksamensbeviset er i hus, slutter Karen Rubæk.

Er du blevet nysgerrig på at læse en professionsbachelor i Eksport og Teknologi, kan du læse mere om adgangskrav og optagelse her: www.ucn.dk/uddannelser/eksport-og-teknologi/

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!