Annoncørbetalt indhold
annoncørbetalt indhold

SuperBrugsen i Løkken inviterer igen til populær vinfestival

SuperBrugsen i Løkken har netop slået dørene op til forretningens årligt tilbagevendende vinfestival. Coop-supermarkedet har tømt 150 kvadratmeter af butikken for at få plads til et hav af spændende vine og gode tilbud.

Fredag den 4. oktober åbnede Nordjyllands største SuperBrugsen dørene til butikkens store vinfestival. Det er tredje gang, at lokale og turister i Løkken kan kigge forbi og gøre et vinkup:

- Vi har de seneste år inviteret hele byen til vinfestival – og med stor succes. Derfor har vi igen i år samlet en række gode tilbud på massevis af spændende varianter af rødvine, hvidvine, rosévine, portvine og bobler, fortæller Ulrik Troldborg, som er souschef i SuperBrugsen i Løkken.

I SuperBrugsen i Løkken har man ryddet butikkens indgangsparti på 150 kvadratmeter, som nu er tætpakket med vine fra hele verden:

- Kunderne kan forvente at finde et bredt sortiment til vores vinfestival. Vi lægger stor vægt på, at vinene er spændende og ikke normalt kan findes på hylderne i et supermarked, siger Ulrik Troldborg.

Vinfestivalen kan besøges til og med søndag i uge 42.

Populær blandt turister og lokale

Ud over en loyal, fast kundekreds i Løkken, betjener SuperBrugsen i Løkken også rigtig mange turister hele året rundt. Faktisk kan forretningen i sommerperioden bryste sig med titlen som den største Coop-forretning i hele Danmark på grund af antallet af turister.

Vinfestivalen er populær blandt både faste kunder og turister, og det er naturligvis med i SuperBrugsens overvejelser og planlægning af vinfestivalen:

- Vi oplever en kæmpe interesse blandt de lokale fastboende, men det er i lige så høj grad turisterne, som gerne vil have lækker vin til deres ferie. Det er blandt andet en af grundene til, at vinfestivalen er placeret lige omkring efterårsferien, hvor Løkken summer af liv fra de mange turister, fortæller Ulrik Troldborg.

Til vinfestivalen kan du, foruden et imponerende udvalg af vine, blandt andet glæde dig til at møde SuperBrugsens egne engagerede vinspecialister samt en række leverandører og samarbejdspartnere, som i weekenden står klar med gode råd og lækre smagsprøver på både vin og råvarer.

- I butikken har vi fast en stor vinafdeling, hvor man hver dag kan få rådgivning i det store sortiment fra vores kompetente medarbejdere. Med vinfestivalen ønsker vi at fremhæve netop dette, så vores kunder også bliver opmærksomme på afdelingen i det daglige, forklarer Ulrik Troldborg.

Det er primært vinmanden Ole Olsen, som i samarbejde med uddeler Mogens Knudsen og souschef Ulrik Troldborg har ansvaret for, at afdelingens sortiment afspejler ønskerne om et spændende og bredt udvalg:

- Ole er en moden herre, som har en stor og brændende passion for vin. Han elsker at smage og udforske, og det kommer os til gode, da han på den måde sikrer et spændende udvalg på hylderne. Ole har i kraft af sin alder og passion stor erfaring med i rygsækken, som han står klar til at trække på, når kunderne efterspørger gode råd, fortæller Ulrik Troldborg.

Vinafdelingen i SuperBrugsen i Løkken har et stort sortiment blandt landets Coop-butikker. Det er blandt andet muligt, fordi forretningen arbejder med leverandører, der leverer varer uden om Coops normale sortiment.

Hold dig opdateret på vinfestivalen og de mange gode tilbud på SuperBrugsen Løkken facebookside her.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst