Annoncørbetalt indhold
annoncørbetalt indhold

Tendens i boligmarkedet: Flere og flere nordmænd køber huse i Nordjylland

I Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner foregår en ejendomshandel ikke længere kun på dansk. Flere norske huskøbere ser nemlig mod Nordjylland, når de skal finde drømmehuset. Det oplever man hos ejendomsmægleren EDC Morten Brix i Brovst, der forklarer tendensen med et fald i de danske huspriser, en kort færgetur til Norge og et blomstrende byliv, som er omgivet af skøn og alsidig natur.

Norge er kendt for at have nogle af verdens højeste leveomkostninger, og det er måske årsagen til, at flere og flere nordmænd søger til Danmark – nærmere betegnet Nordjylland. For godt ti år siden var der stor norsk efterspørgsel på de nordjyske huse, men et fald i den norske krone i 2014 satte en midlertidig stopklods for de norske huskøbere. Nu oplever EDC i Brovst igen en øget efterspørgsel fra Norge.

Ifølge ejendomsmægler Morten Brix fra EDC Brovst har de lave danske huspriser skabt stor interesse for, at nordmændene igen ser mod de nordjyske byer, og det giver travlhed hos den lokale ejendomsmægler:

- Vi kan helt sikkert mærke en stigende norsk efterspørgsel på boliger i Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner, og det er især de købestærke, modne norske par, der søger drømmehuset i det nordjyske. Mange nordmænd tiltrækkes nemlig af områdets smukke natur med brede sandstrande, smukke klitter og Limfjorden, fortæller Morten Brix og fortsætter:

- I den seneste tid har vi oplevet, at flere nordmænd især er interesserede i Brovst og omegn, da her er et idyllisk byliv med naturrige områder. Og ofte har nordmændene et ganske tæt forhold til Nordjylland, fordi de har været på ferie eller har familie her. Derudover er færgen inden for kort afstand, så de nemt kan besøge Danmark.

SONY DSC

SONY DSC

Både feriehus og helårsbolig hitter

Ifølge EDC i Brovst søger nordmændene både feriehuse og helårsboliger. Faktisk mener ejendomsmægleren Morten Brix, at der har været en stigning i efterspørgslen på helårsboliger i området, og ifølge ham, er nordmændene glade for mange forskellige typer ejendomme, hvis bare prisen er den rigtige:

- De seneste år har vi oplevet, at flere norske huskøbere især leder efter en helårsbolig. Ofte er nordmændene særligt interesserede i boligerne til omkring en million danske kroner. Prisen for et standard parcelhus i Brovstområdet er gennemsnitligt 500-700.000 kroner lavere end et tilsvarende hus i Aabybro og endnu lavere i forhold til norske huspriser. Derfor oplever nordmændene, at de kan få flere kvadratmeter for færre penge, forklarer Morten Brix og fortsætter:

- Nordmændene har desuden også i mange år været begejstrede for at købe feriehuse i Nordjylland, da det danske klima ofte er lidt bedre end i Norge. Derudover er sommerhuspriserne mindre end i vores naboland Sverige, hvilket tiltrækker flere af de norske sommerhuskøbere til Danmark, slutter Morten Brix.

Målrettet markedsføring tiltrækker endnu flere nordmænd

Antallet af norske købere er blevet så stort, at EDC Morten Brix i Brovst har indgået et samarbejde med Lars Alstrup i Løkken, der står bag hjemmesiden Finn Hus i Danmark og kundeklubben Nordmenn i Danmark. Her har førstnævnte et indgående kendskab til, hvordan nordmænd køber ejendomme i Danmark, og dermed kan firmaet hjælpe med formidlingen af de rette huse til de norske købere.

- Vi har på det seneste haft en meget stor interesse fra Norge, og derfor var det nødvendigt at få en specifik platform til markedsføring, således de norske huskøbere nemt og enkelt kan finde deres drømmehjem. Derfor indgik vi samarbejdet med Finn Hus i Danmark, der kunne give os et netværk i Norge, fortæller Morten Brix.

For at købe feriehus i Danmark skal norske borgere søge om tilladelse hos Justitsministeriet. Her vurderes ansøgningen på baggrund af tilknytning til Danmark i forhold til familie, økonomi og erhverv. Af den grund mener Morten Brix, at Finn Hus i Danmark og EDC i Brovst er et vellykket samarbejde, der tager godt hånd om de norske huskøbere:

- Finn Hus i Danmark gør det rigtig godt med markedsføringen og formidlingen af vores huse til de norske købere. De hjælper nordmændene med at finde den rigtige ejendomsmægler og guider køberne igennem det praktiske; alt fra offentlige papirer og forsikringer til selve købshandlen. Det giver en god og tryg oplevelse for både køberne og os, når vi ved, at vores kunder er i trygge hænder, siger Morten Brix.

Står du og skal sælge et hus, så besøg EDC Morten Brix i Brovst eller hjemmesiden: www.edc.dk/brovst. Måske er det en heldig nordmand, der får lov til at købe netop dit hus.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst