Annoncørbetalt Indhold

Træhuset vinder indpas

Æstetik og miljøfordele. Det er de to primære årsager til træhusets popularitet ifølge den nordjyske virksomhed Green House, der har grundlagt sin forretning på at bygge træhuse i Nordjylland.

Efterspørgslen på træhuse er stor. På landsplan er flere store boligbyggerier i træ i disse år på tegnebrættet, og senest har Ingeniøren - under overskriften: Træ er tilbage - sat fokus på den stigende tendens til at anvende træ som konstruktionsmateriale

I Nordjylland har Arden virksomheden Green House siden starten i 1994 specialiseret sig i husbyggeri i træ, og her mærker man også den øgede interesse for materialet.

- Vi har siden starten haft stor tiltro til træhusets kvaliteter både i forhold til æstetik og boligens funktionelle egenskaber. Generelt set har det været vores opfattelse, at efterspørgslen på nybyg i træ har fulgt den generelle tendens for boligmarkedet, men vi har gennem de seneste år mærket den øgede opmærksomhed, som træbyggerier har fået, fortæller fabrikant hos Green House Niels Svendsen.

Green House har det seneste år bygget hele 40 træhuse - hovedsageligt i Nordjylland, men virksomheden har også ordrer på Sjælland. Green House producerer selv træhusene på egen fabrik, hvorefter elementerne opsættes på byggepladsen.

- På den måde sikrer vi en høj produktkvalitet, da vi har fuld kontrol med hele processen, siger Niels Svendsen.

Store miljømæssige fordele

En af hovedårsagerne til den stigende interesse for træhuse er materialets mange klimavenlige egenskaber. Ifølge Ingeniøren medfører produktionen af 1 ton beton nemlig mellem 0,5-1 ton CO2-udledning, hvor byggeri i træ derimod lagrer CO2. Overordnet set kommer 75 procent af klimabelastningen i forbindelse med nybyggeri fra materialeforbruget af beton, isolering, stål og glas. Træ er altså et klimavenligt alternativ.

- Fokuset på bæredygtighed og generelle miljøhensyn fylder, ligesom det er tilfældet for hele samfundet, også mere og mere inden for byggeri, og derfor er mange øjne nu rettet mod træbyggerier. Træ er nemt at forarbejde, det er bæredygtigt, og træhuse er billige og hurtige at varme op. Derudover giver træhuse også et fantastisk indeklima, da huset hurtigt fordeler varmen i rummene, forklarer Niels Svendsen og fortsætter:

- Vores træhuse er naturligvis bygget efter bygningsklassen BR15, men boligerne får heller ingen problemer med at leve op til kravene for den kommende bygningsklasse BR20. Det kræver blot et energimæssigt supplement i form af solceller eller en varmepumpe. Derfor behøver du ikke at frygte for dit hus fremtidige værdi. Tværtimod er boligen klar til at møde fremtidens krav, fastslår han.

Træhuse fra Green House fremstilles af svensk træ og leveres desuden med lavenergiglas, der yderligere bidrager til at trække energiforbruget ned.

Træhusenes helt særlige stemning

Foruden de miljømæssige kvaliteter sætter mange danskere også pris på træhusenes æstetiske muligheder, og det er netop derfor, at Green House har kunnet opbygge en forretning centreret om træhuse.

- Vi oplever, at mange af vores kunder har et helt særligt forhold til træhuset og den unikke stemning, det skaber. Træhuse forbindes ofte med noget hyggeligt, og desuden er materialets arkitektoniske muligheder store, forklarer Niels Svendsen.

Han fortæller supplerende, at Green House både producerer typehuse og træhuse efter individuelle ønsker. Green House tilbyder derudover også fritidshuse.

Skalmuring mindsker kravene til vedligehold

Men hvad med vedligehold?

Træ skal som bekendt vedligeholdes, og her er det særligt facaden, der kræver et løbende fokus. Men det er der råd for.

- Man skal blot vælge en facadebeklædning, der kræver minimal opmærksomhed, og på den måde kombineres træets gode egenskaber med en vedligeholdelsesminimal løsning, siger Niels Svendsen.

Green House tilbyder i alt tre hustyper; træhuse, bjælkehuse og træhuse til skalmuring.

Læs mere om Green House på www.greenhouse.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden