Uafhængig ekspertise i høreapparater
I 2003 åbnede den første butik i Aalborg, og siden er Høreapparatet - Ørelægernes Hørecenter vokset til en hel kæde af nordjyske specialister i hørelse og høreapparater.
Opdateret 18. oktober 2017 kl. 13:44
I løbet af de 14 år, der er gået, siden Høreapparatet - Ørelægernes Hørecenter åbnede butikken i Aalborg har konceptet bredt sig til en håndfuld flere nordjyske byer og er i dag repræsenteret i Frederikshavn, Hobro, Brønderslev, Hjørring og senest også i Aars, hvor Høreapparatet åbnede butik i 2016. Fælles for alle butikkerne er, at de besidder en ekspertise, der sikrer deres kunder den bedst mulige løsning i høreapparater. "Vi har lokale ørelæger med i ejerkredsen i alle butikker, og det har været et helt bevidst valg fra vores side, at vi ikke har villet åbne butik i en by uden at have minimum én ørelæge med. Det giver os en unik ekspertise i hørelse og høreapparater," fortæller audiologiassistent Ronni Mølgaard fra butikken i Aalborg.
Gratis høreprøve
"Et høreapparat hjælper personer med nedsat hørelse til at høre så godt som muligt, men det kan ikke give dem deres normale hørelse igen, som mange fejlagtigt tror. Men med nutidens høreapparater kan man kompensere for så meget af høretabet, at det kan have en enorm effekt for hele ens livskvalitet," fortæller Ronni Mølgaard. Ofte er det en lang proces at erkende, at det kniber med hørelsen. Men når man efterhånden synes, at alle omkring en mumler og taler lavt, og man måske ligefrem undgår sociale arrangementer, fordi man er bange for ikke at kunne følge med i samtaler, er det ifølge Ronni Mølgaard en god idé at få tjekket hørelsen. Og hos Høreapparatet - Ørelægernes Hørecenter kan man gratis få foretaget en grundig høretest. "Når vores kunder kommer ind til os for første gang, foretager vi en høretest og tager en snak om, hvornår og hvordan de oplever hørenedsættelsen. Hernæst finder vi så et høreapparat, som kunden kan afprøve i en periode. Og hos os er det sådan, at man gratis kan prøve høreapparatet, indtil det er justeret, så det passer kunden optimalt " forklarer Ronni Mølgaard.
Tilskud til høreapparat
For at få ret til offentligt tilskud til høreapparat, skal man have bekræftet behov for høreapparat hos en ørelæge. Medmindre man i forvejen har et apparat, der er mere end fire år gammelt, fortæller Ronni Mølgaard. "Tidligere skulle man altid omkring ørelægen først, hvis man skulle have høreapparat. Det skulle man for at sikre sig, at vi ikke solgte noget til nogen med midlertidig hørenedsættelse, der kunne behandles. Men i dag er det sådan, at hvis man har et høreapparat, der er mere end fire år gammelt, kan man komme til os uden henvisning fra ørelæge." Personer der skal have høreapparat for første gang, skal dog en tur forbi en ørelæge for at få høreapparater med tilskud fra det offentlige. Og køber man det privat, fx hos Høreapparatet - Ørelægernes Hørecenter, er det tilskud i dag på godt 6.500 kroner. "For det beløb man få et par ganske udmærkede høreapparater, men man kan også vælge en lidt mere avanceret løsning og så selv betale det resterende beløb. Herudover kan man få op til 85 pct. af prisen dækket, hvis man opfylder kommunens krav til helbredstillæg, ligesom Sygeforsikringen "danmark" også giver tilskud," fortæller Ronni Mølgaard.
Uafhængig forhandler
Ud over den almindelige garanti på 4 år, som bl.a. omfatter gratis udskiftning af filtre og dutter, har Høreapparatet – Ørelægernes Hørecenter inkluderet en udvidet garanti på alle deres høreapparater. Det betyder, at hvis man mister sit høreapparat, eller det bliver beskadiget, kan man få et helt nyt uden beregning – ud over en selvrisiko på 500 kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.