annoncørbetalt indhold

Virkelighedsnær undervisning ruster skoleelever til erhvervslivet

På Handelsgymnasiet Aalborg er der ikke langt fra skolebænken til erhvervslivet. Her bliver eleverne nemlig præsenteret for virkelighedsnær undervisning og spilbaseret læring, som bidrager til øget trivsel, motivation og hukommelse.

For eleverne på Handelsgymnasiet Aalborg er virkelighedsnær undervisning et centralt nøgleord, som i høj grad præger skolegangen. Med en HHX får eleverne nemlig rig mulighed for at kombinere teori med konkrete problemstillinger fra erhvervslivet, som øger motivationen og giver en større virksomhedsforståelse.

- Generelt oplever vi en klar tendens til, at eleverne får den bedste forståelse for undervisningen ved at koble teorien på noget konkret. Det kan være virkelige problemstillinger fra erhvervslivet eller specifikke situationer fra elevernes studiejobs, som vi arbejder med i undervisningen. Når problemstillingerne bliver konkrete og virkelighedsnære, får eleverne ofte den her aha-oplevelse, hvor teorien pludselig giver mening, lyder det fra Jørn Dahl, som er uddannelseschef på Handelsgymnasiet Aalborg.

Spilbaseret læring øger motivationen

På HHX skal eleverne blandt andet prøve kræfter med anvendelsesorienterede spil i undervisningen, hvor eleverne i hold driver egen virksomhed og konkurrerer mod hinanden. Det er med til at øge elevernes trivsel, motivation og hukommelse:

- Spilbaseret læring er en meget brugbar undervisningsform, som aktiverer og motiverer eleverne til at deltage i undervisningen. Samtidig giver anvendelsesorienterede spil en god faglig forståelse for områder som markedsføring, økonomi, salg og logistik, samt hvordan forskellige elementer i en virksomhed spiller sammen, og hvilke konsekvenser de enkelte beslutninger kan have, forklarer Gitte Størup, der er lektor på Handelsgymnasiet, og som har været med til at udvikle økonomispillet ”Tour de Economy”, som alle 1.g-klasser på skolen skal igennem. Hun fortsætter:

- Vores erfaring viser, at simulationsspil kan fange stort set alle elevtyper, både piger og drenge. Elever, som måske har tendens til at være stille og knap så aktive i undervisningen, lever sig også ind i spillene og får pludselig en øget motivation til at deltage i undervisningen. Derudover giver spillene også gode samarbejdsevner, som er meget brugbare, når eleverne senere skal ud på arbejdsmarkedet.

Tæt samarbejde med erhvervslivet

Handelsgymnasiet Aalborg har generelt et tæt samarbejde med erhvervslivet, hvilket afspejler sig i undervisningen på samtlige studieretninger. Skolen samarbejder blandt andet med Spar Nord, Beierholm og Blue Water, som bidrager med alt lige fra cases og foredrag til virksomhedsbesøg.

- Det giver eleverne et reelt indblik i, hvordan virksomhederne arbejder, og hvilke problemstillinger der kan opstå. Det er vores klare erfaring og oplevelse, at eleverne på den måde bliver klædt godt på til at begå sig i erhvervslivet, forklarer Jørn Dahl.

Underviserne i de økonomiske fag har desuden det særlige kompetencekrav, at de som minimum skal have to års erhvervserfaring. Kravet skal være med til at bringe undervisningen endnu tættere på elevernes fremtidige karrierer.

Læs mere om Handelsgymnasiet Aalborg på https://www.ah.dk/hhx.html

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.