Kong Svend den Farverige skænker sin sidste øl

Hvem er gal - eller genial - nok til at åbne en pub i en lille landsby på den yderste kant af vestkysten?

Matts Lindblad, mandolin, Kaj Bertelsen, harmonika, og Rune Skjold Mikaelsen, trommer, er for nylig gået sammen i trioen "The Fairy Hills", som netop har spillet på Fishermans Rest for første gang, og synes stemningen er herligt uformel. Kaj Bertelsen har spillet i pubben adskillige gange før med et andet band, og er glad for stedet, fordi der altid er et publikum at spille for - oven i købet et lydhør publikum, der også kommer for at høre musikken.

Solnedgang, skeletter og luftstrømme

- Så er det ud. Det er et pænt sted, det her!
Sådan lyder svaret, hvis du forvilder dig ind i Fishermans Rest og uforvarende beder om en Grøn Tuborg eller en anden mere eller mindre inferiør flaskeøl.
Det kan da godt være, du får et lidt mere diplomatisk svar, hvis manden i baren vurderer, at du ikke er i humør til den grove version, men en flaskeøl kan du ikke få.
Det her er ikke stedet, du skal tage hen, hvis du har ambitioner om at oparbejde en billig brandert. Der serveres kun kvalitetsøl på fad. Det er ikke billigt, og godt det samme, for kæppen i øret kan hurtigt blive en pind i din ligkiste, hvis du i en brandert vakler ud for at se en paraglider, der lander lige uden for døren til pubben, eller vil se solen synke ned i Vesterhavet fra toppen af klinten. Der er noget i retning af 40 meters frit fald ned til stranden ganske få meter fra p-pladsen og bagdøren til Fishermans Rest.

Lige midt i mellem

Så vidt vides, er der endnu ikke en kunde, der er vaklet ud over kanten, selv om de fleste ikke bliver siddende i pubben hele aftenen, hvis ellers vejret er nogenlunde hæderligt.
Det er jo Nr. Lyngby. Det naturlige sceneri kan næsten ikke blive flottere.
Men mens alle kender Løkken og Lønstrup, er der mange, der ikke har været i Nr. Lyngby. Det gamle fiskerleje ligger lige midt i mellem de to større turistmagneter og lever en forholdsvis ubemærket tilværelse.
Dog ikke mere ubemærket, end at nogle af verdens bedste paraglidere både har hørt om stedet og også kommer der for at dyrke deres sport. De er ikke ubetinget populære blandt beboerne i området, for de lander ikke altid, hvor de bør, men det er et flot syn, når de farverige skærme glider lydløst gennem luften fra Furreby nord for Løkken til klinten i Nr. Lyngby.

Hold musen over spørgsmålstegnene for at finde oplysninger om Nr. Lyngby.

Spektakulære motiver

Folk flokkes og fotograferer i vildskab, når paragliderne lander i Nr. Lyngby, og det gør de også, når der er mulighed for at se solnedgangen. Og når de går tur på stranden. Især hvis de er så ”heldige” at få øje på skeletdele, der stikker ud af klinten, fordi den gamle kirkegård lige ved siden af Fishermans Rest er hårdt ramt af kystnedbrydningen og når endnu et stykke af kirkegården skrider, følger gravene med de jordiske rester af for længst afdøde Nr. Lyngby-borgere med.
Nogle gange ligger der knogler i sandet nedenfor klinten, og personalet ved kirken har været nødt til at påtale ”knogleturisme”.
Nej, selvfølgelig må du ikke tage skeletdele med hjem som souvenir. De skal genbegraves på den nye kirkegård længere væk fra kysten.
Derimod må du gerne studere klinten indgående. Det er en del af Lønstrup Klint og der er ganske få steder i verden, hvor man så tydeligt kan aflæse klintens lag og se, hvordan landet er opbygget gennem årtusinder.

Slutningen nærmer sig

I geologiens verden er Nr. Lyngby en kendt lokation, og på grund af kystnedbrydningen er tværsnittet af klinten hele tiden frisk.
Til gengæld betyder nedbrydningen også, at det gamle fiskerleje i Nr. Lyngby snart vil være helt væk, hvis ikke der kystsikres.
Så sent som midt i september måtte et gammelt sommerhus på toppen af klinten fjernes, fordi det var kommet for tæt på kanten.
Nu står Fishermans Rest først i køen. Det giver en fabelagtig udsigt. Samt en overskuelig restlevetid.
- I værste fald har pubben kun 10-15 år tilbage, hvis der ikke kystsikres, gætter pubejer Svend Hvorslev.
Det stemmer meget godt overens med fagfolks vurdering af, at uden kystsikring er det gamle fiskerleje helt væk om mindre end 20 år.
Da Svend Hvorslev åbnede Fishermans Rest for 20 år siden, lå ejendommen på tryg afstand af kanten. Men der var andre ting at slås med.

Kampen om udendørs servering

Svend Hvorslev har haft sommerhus i Nr. Lyngby siden 1972. Dengang var han bare en af mange sommergæster i området. Men så købte han grillbaren, Nr. Lyngby Grill & Café, og så var freden forbi.
Det var i 1997, og Svend Hvorslev sparede ikke på noget, da han byggede caféen om til autentisk pub efter engelsk forbillede og gav den navnet Fishermans Rest.
Det var før øl blev en drik for feinschmeckere i Danmark, og længe før nye mikrobryggerier begyndte at skyde op både hist og pist. Dengang var det et glas vin, man hyggede sig med, hvis man ville tages lidt seriøst.
- Vi tænkte på at åbne en pub i England, og det havde måske gjort livet lidt mindre kompliceret. Men vi ville kun have en sommerforretning, fortæller Svend Hvorslev.

Det sidste sted i verden

At det lige blev Nr. Lyngby, der kom til at huse Fishermans Rest, skyldtes ikke så meget beliggenheden på toppen af klinten, som at Svend og hans lillebitte, skotske kone, Mabel, kendte og holdt af stedet efter mange ferier i sommerhuset.
- Det er ellers omtrent det sidste sted i verden, man ville åbne en engelsk pub. Folk rystede også på hovedet af mig, men jeg er her endnu, og jeg er ikke gået fallit. Tværtimod stiger min omsætning stadig, fastslår Svend Hvorslev stolt.

Men det gik ikke stille af sig, da pubben kom i gang, for det viste sig, at der ikke måtte være udeservering, og det er jo ikke supersmart for en restauration i sommerlandet.
- Grillen havde altid haft udeservering, så det faldt mig overhovedet ikke ind, at det ikke kunne fortsætte, da jeg åbnede Fishermans Rest, fortæller Svend.
Men han fik det daværende Nordjyllands Amt på nakken, for pubben lå og ligger inden for kystbeskyttelseslinjen og klos op ad en gammel kirkegård.
Desuden klagede et par naboer over larm fra pubbens terrasse, og det fik også den daværende Løkken-Vrå Kommune på banen.
- Men det var især det med kirkegården, de slog på, husker Svend Hvorslev.

Da Svend ville ruske tremmer

Mange år gik med juridisk tovtrækkeri, retssager og bøder for ulovlig udeservering.
- Bøderne var ikke så store, men der var jo også udgifter til advokaten, så det løb da op, siger gerningsmanden.
Dengang truede han faktisk med at sidde bøden af i arresten frem for at betale, men det gjorde han nu ikke alvor af. Han betalte pænt og ordentligt.

Sagen trak ud i det uendelige, sådan føltes det i det mindste. Men efter syv-otte år faldt brikkerne på plads. Svend Hvorslev måtte selv betale for en ny lokalplan, men tilladelsen til udeservering kom i hus, ikke mindst takket være varme anbefalinger fra det lokale foreningsliv i form af Nr. Lyngby Grundejerforening og Lyngby Borgerforening.
- I dag bakker alle i området op om Fishermans Rest, også de naboer, der var lidt skeptiske i starten, forsikrer Svend Hvorslev.
Han kan stadig blive arrig over slagsmålet med amtet, her mange år senere. Det skjuler han ikke, men han har ikke mere at sige om det. Og da slet ikke til citat.
- Vi vil ikke tænke på det mere. Nu ser vi fremad, fastslår Mabel bestemt.

Mabel og Svend
og de tre små ord

Der er rygende travlt ved frituregryderne i Fishermans Rest ved spisetid, især når der er levende musik og buffet på programmet.
Svend Hvorslev har lært sig selv at lave mad, og både han og hans kone arbejder i højt tempo, selv om de har passeret de 70 år. Man kan godt mærke, at parret har været gift længe.
- 100 år, siger Mabel med et skævt smil.
- 32, siger Svend.
De to mødtes i Teheran, Irans hovedstad, i 1978. Det var lige før shahens fald, og Iran var vestligt orienteret og en af USA’s allierede i regionen. Svend arbejdede som sælger.
Han er født i Bjerringbro, men hans handelsuddannelse førte ham ud i verden, og han har været udlandsdansker det meste af sit voksne liv.
- Fra 1968 til 1970 boede jeg i Australien, derpå i Frankfurt i Tyskland, beretter han.
Efter Tyskland huserede han i Mellemøsten i en årrække. Han havde adresse i Kuwait i én periode, og i den græske hovedstad i en anden.
- Bagefter boede vi i England i 10 år. Det var dér jeg opdagede, hvor hyggelig stemningen er på en engelsk pub, fortæller Svend.
Hans sidste job som lønmodtager var for Aalborg-firmaet Emborg. Han solgte fødevarer til de amerikanske styrker i England, Grækenland og Tyrkiet.
- Det levede jeg godt af i mange år. Jeg har altid levet af at sælge, bemærker han.

Fra England til Skotland

Efter England bosatte familien sig i Mabels hjemland, hvor de fortsat bor i byen Inverurie ikke så langt fra havnebyen Aberdeen, når de altså ikke er i Nr. Lyngby og servicerer kunderne i Fishermans Rest.
Det gør de 120 dage om året fra påske til sidst i september. Fra starten var det dog ikke meningen at sæsonen skulle være så lang.
- Vi overvurderede det, og troede vi kunne tjene pengene på tre måneder. Det kunne vi ikke, erkender Svend Hvorslev.
Så han og konen klør på det meste af sommerhalvåret, og arbejdet har trods alt ikke været spildt. Det er gået stille og roligt fremad for Fishermans Rest. Nogle år har omsætningen stagneret.
- Men vi har ikke haft nogen nedture, og de sidste fem år har været ren optur. Trods tre elendige somre i træk, pointerer Svend Hvorslev.
Han lyder næsten som en turistbrochure, når han skal beskrive sin pub: Fishermans Rest er autentisk indretning, hyggelig atmosfære, øl, musik og fish & chips.
Men når han skal forklare, hvordan man gør en forretning som hans engelske pub til en succes, er svaret tre små, kyniske ord:
- Salg, salg, salg! Det er det jeg har levet af hele livet: At sælge varen, fastslår han.

Venner og kunder

Det gælder også stamkunder og venner. Svend Hvorslev skelner ikke skarpt mellem kunder og venner, for mange kunder tænker han efterhånden på som venner.
- Men der er ingen venner, der ikke betaler for deres drinks, understreger han.
Fishermans Rest sælger på den gode side af 10.000 liter øl i løbet af en sæson, og rigtig mange gæster kommer også for at få noget at spise.
- Vi er berømte for vores fish and chips. Før var det spareribs vi var kendt for, men vores fish and chips kommer folk helt fra København for at spise. Vi bruger halvandet tons frisk fisk på en sæson, oplyser Svend Hvorslev, der hverken tænker på sig selv som restauratør, bartender eller krofatter. Han foretrækker naturligvis det gode engelske begreb landlord.
Som en ægte landlord nyder han også selv de gyldne dråber, især de mørke.
- Jeg drikker til husbehov, siger han, og anslår det til tre-fire fadøl om dagen.

Kan du huske, hvad jeg drak sidst?

Lene og John Larsen fra Tømmerby ved Brønderslev kommer hen til baren, hvor Lene forklarer, at hun gerne vil have det samme som sidst. Det var noget mørkt, men hun kan ikke huske navnet.
- Spørg Torben. Han kan sikkert huske det, foreslår hun.
Det gør bartenderen, og et øjeblik senere fremviser han et glas beregnet til en belgisk munkeøl - Westmalle.
- Er det den?
Det er det.
- Det er noget munkene går og laver, når de keder sig. Skal du køre hjem? lyder det fra bartenderen.
Det skal hun ikke.
- Jeg kan godt lide mørk øl, og den her har en god eftersmag, siger Lene.
- Det er bare for at slippe for at køre hjem, driller hendes mand og beder om en pilsner.

- Vi føler og så godt tilpas her. Vi har kun været her én gang før, men vi følte os rigtig velkomne, så nu er vi her igen. Det bliver ikke sidste gang. Her er en fantastisk atmosfære. Her er stemning, dejlige mennesker og maden er også god.

Lene og John Larsen, Tømmerby ved Brønderslev

Ny mand ved ølhanerne

Stamkunder har udråbt Svend Hvorslev til ”Kong Svend den Farverige”, og det synes han godt nok om til, at det hænger på væggen i Fishermans Rest.
Men sidste weekend i september er der afskedsfest. 73-årige Kong Svend abdicerer efter 20 år på toppen af klinten i Nr. Lyngby.
- Jeg glæder mig faktisk, indrømmer han.
Han har længe forsøgt at sælge, men der var vel ingen, der havde modet.
Mabel og Svend Hvorslev har en datter, Lisa på 32 år, som har arbejdet i pubben i sine helt unge dage. Men hun har valgt en veterinær karriere og arbejder med fødevarekontrol. Hun vil ikke overtage pubben efter sine forældre.

10 meter tilbage

I dag ligger pubben knap 10 meter fra afgrunden. Statistisk set er der stadig nogle år at løbe på, men man ved jo aldrig, hvad Vesterhavet kan finde på. Havet har før taget en bid på 10 meter af kysten i én mundfuld.
Alligevel er det lykkedes at finde en ny ”landlord” til Fishermans Rest - i skikkelse af Svend Hvorslevs nevø, 51-årige Torben Hvorslev.
- Han har fået det til en god pris, så han kan nå at tjene investeringen hjem på 10-15 år, afslører Svend.
Både han og hans efterfølger håber naturligvis på en vellykket kystsikring. Så går pubbens beliggenhed fra en rigtig gyser til en klokkeklar 10’er.
Torben Hvorslev ligner grangiveligt en landlord på en engelsk landsbypub, men han er uddannet elektriker og har indtil nu arbejdet i vindmøllebranchen. Som sin onkel har han arbejdet meget i udlandet, men han er hjemmehørende i Rødkærsbro mellem Viborg og Silkeborg.
- Men jeg har en lejlighed sammen med en kammerat ovre på hotellet, og nu har jeg også købt et hus i nærheden, så jeg ikke har så langt på arbejde, fortæller Torben.

Et helt andet klientel

Hans erfaringer med pub-branchen indskrænker sig til besøgene hos sin onkel i Nr. Lyngby.
- Jeg har selvfølgelig været på værtshus, men det her er noget helt andet. Det er et helt andet klientel. Når man står på den anden side af baren kan man føre samtaler med folk fra alle samfundslag. Fornuftige samtaler. Og det skyldes simpelt hen, at min onkel har fravalgt flaskeøl, mener Torben Hvorslev.
Også han vil udelukkende sælge kvalitetsøl fra fad.
- Det løfter det op på et helt andet niveau. Vi får et helt andet klientel, når vi kun har fadøl. Hvis vi serverede Tuborg, ville folk jo sidde og drikke af flaskerne. Det vil vi ikke have på Fishermans Rest. Dem, der kun vil drikke Tuborg, bliver væk, og det gør ikke noget, fastslår Torben Hvorslev.
- Jeg skal ikke til at lave en hel masse om. If it ain't broken, don’t try to fix it, siger den nyslåede pubejer.
Hvis folk kommer ind på Fishermans Rest og beder om en Tuborg, morer stamgæsterne sig kongeligt, når Svend Hvorslev afleverer sit standardsvar:
- Kan du komme ud! Det er et pænt sted, det her.
- Jeg ville nok bare sige, ”desværre, det har vi ikke”, men Svend kan jo holde masken, så folk ikke aner, hvordan de skal reagere, fortæller Torben grinende.

Svend løber ikke af pladsen

Svend Hvorslevs fans kan trøste sig med, at afskedsfesten sidste lørdag i september ikke betyder farvel for evigt.
- Jeg kommer jo stadig til at gå og hjælpe lidt til, lover Svend Hvorslev.
- Svend løber ikke af pladsen. Han siger han vil til at gå på pension ligesom prins Henrik, men han er så stor en del af stedet, at han ikke kan slippe det helt, mener Torben Hvorslev.
Nu bliver det spændende, om stamkunderne hænger ved, og nye kommer til.
- Det er jo en forretning, der skal drives, det er de kolde facts, påpeger Torben Hvorslev.
Men han hygger sig lige så meget som Svend med at gå og sludre med gæsterne.
- Det hænger nok sammen med, at vi begge to har rejst meget og er vant til at omgås mennesker af alle slags over alt i verden, mener Torben.
Han er også glad for Nr. Lyngby med den dramatiske natur.
- Det her sted gror på én. Det gør det. Og hvis der kommer kystsikring, jamen - happy days.

Åbent fra påske til og med september
Cirka 8 medarbejdere
19 ølsorter og en cider, alle på fad
Plads til i alt 120 siddende gæster
Levende musik fredag og lørdag aften