Jagten på tyvfiskere

Årets sidste måneder får ofte tyvfiskere til at tage ulovlige midler i brug for at fange flere fisk i fjordene.

Solen har besejret den sidste morgendis over Mariager Fjord, og strålernes genskær i det blikstille vand gør det nødvendigt at knibe øjnene sammen, når man står på bredden.

Den umiskendelige duft af saltvand hænger i luften, mens vinden står helt stille. En lille båd med påhængsmotor tøffer forbi på fjorden. I få minutter er båden en del af udsigten, mens motorens taktfaste rumlen bryder stilheden. Lyden svinder ind, bliver lavere, for til sidst at forsvinde og efterlade fjorden stille igen. Kun det urolige vand fra bådens rute vidner om, at der har været trafik.

End ikke lyden fra Hobros bymidte og hovedvej, der ikke ligger langt fra fjordens ende og lystbådehavnen, kan høres.

Roen på overfladen står i skærende kontrast til den hektiske aktivitet, der i årets sidste måneder vil herske under vandoverfladen. Her tager tusindvis af ørreder turen fra havet op i fjorden, hvor mange i sidste ende vil finde tilbage til det åløb, hvor de selv kom til verdenen, for selv at gyde.

De mange ekstra fisk i fjorden får år efter år tyvfiskere til at sætte ulovlige garn for at øge chancerne for en god fangst. Det viser Fiskerikontrollens erfaringer, der igen i år regner med flere ulovlige net.

De holder i år et ekstra øje med Mariager Fjord, da der sidste år blev oprettet 22 sager indenfor kort tid. Det skete sidste sommer.

- De mange sager i fjorden sidste år har betydet, at vi i år har haft et øget fokus på Mariager Fjord. Den har været en af vores højrisikozoner, og derfor kommer vi også til at patruljere mere i årets sidste måneder, siger Claus Wille, vicefiskeriinspektør i Fiskerikontrollen.

Ifølge loven er det forbudt at sætte garn op tæt på kysten. Helt præcist skal garnet placeres 100 meter derfra.
Derudover er der regler, der skal sikre, at fisk, som bevæger sig fra vandløb ud i havet, skal kunne gøre det frit. Derfor er der fredningsbælter, hvor man ikke må fiske. Fredningsbælterne er der, hvor åer og bække løber ud i hav og fjorde.

Al fiskeri i fredningsbælterne er forbudt, og de sikrer fiskene frit lejde i en radius af 500 meter fra udløbet til fjorden.
Nogle fredningsbælter er gældende hele året, mens andre gælder fra 16. september til 15. marts.
Det er de regler, som tyvfiskere har for vane at se bort fra i de kommende måneder, viser fiskerikontrollens erfaringer.

De blå halvcirkler markerer fredningsbælter, der fungerer hele årer, mens de røde gælder fra 16. september til 15. marts. Grafik: havørred.com

De blå halvcirkler markerer fredningsbælter, der fungerer hele årer, mens de røde gælder fra 16. september til 15. marts. Grafik: havørred.com

Overvågningsdrone
Fiskerikontrollens nye våben

Det er fiskerikontrollens opgaver at holde øje med, at det fiskeri, der foregår i danske fjorde og søer, sker i henhold til de regler, som er på området.

Det betyder, at de regelmæssigt sejler ud og tjekker, at fisketegnet er betalt, og at den enkelte fisker ikke har sat for mange net eller ruser op. Men det er jagten på de reelle tyvfiskere, som optager dem mest, når det gælder kontrollen med fritidsfiskeriet.

- Vi tager et par stikprøver af forskellige ruser og net ude på fjorden, hver gang vi er ude. Men det er tyvfiskerne, vi har det største fokus på. De, som bevidst sætter net op i fredede områder, og ikke dem, der bare har glemt at betale fisketegnet, eller måske har sat redskaberne en smule for tæt, siger Claus Wille.

Det kan dog virke som en uoverskuelig opgave at holde øje med ulovligt fiskeri i en hel fjord, og det er ikke altid, at en båd er det mest hensigtsmæssige fartøj, når der skal undersøges i en afstand af 100 meter fra kysten, hvor de ulovlige net står.

Derfor har fiskerikontrollen taget endnu et våben i brug i jagten på at komme det ulovlige fiskeri til livs. For med en drone kan de langt hurtigere undersøge et større område.

- Dronen er en ny teknologi for os. Vi har prøvekørt den i et års tid for at se, om der er områder, hvor den kan hjælpe os. Her er fjordene et godt eksempel, hvor vi med bådene kan have problemer med at komme ind på de lavvandede områder, hvor der kan foregå en masse ulovligt fiskeri. Her kan en drone lynhurtigt screene, om der står nogle ulovlige fiskeredskaber, og hvis der gør det, skal vi have bådene i vandet, siger Claus Wille.

Netop dronen har Christian Nielsen lige sendt på vingerne, eller propellerne er det vel rettere. Han er en af fiskerikontrollens dronepiloter, og han står på bredden af fjorden. I dag er det perfekt vejr til at gøre brug af dronen, fortæller han. Der er vindstille, ingen krusninger på vandet og sollyset forstyrrer ikke billedet på den skærm, han står og kigger på.

Den viser ham, hvad dronen fanger med kameraet, og han kan flyve nærmere, hvis noget fanger hans interesse.
Dronens brummen hænger i luften, den minder om en forvokset humlebi. Lyden bliver svagere, og til sidst kan man ikke længere høre den.

Praktisk talt har dronen ikke en maksimal rækkevidde, og der kan derfor kontrolleres et ret stort område, uden at sætte bådene i vandet. Men Christian Nielsen har det nu alligevel bedst med, at han kan se dronen i luften, når han letter blikket fra skærmen.

Mens han står på bredden og styrer dronen henover vandet, får han ikke øje på noget usædvanligt, men det gjorde han kort forinden. Fiskerikontrollen var blevet tippet om et ulovligt garn, hvor det var oplagt at sætte dronen ud fra båden.

- Vi kunne se garnet klart og tydeligt på skærmen, og så kunne vi sejle ind og fjerne det med det samme, siger Christian Nielsen.

Se nettet, som Christian Nielsen fangede med dronekameraet i videoen herunder.

Fiskerikontrollens drone fangede et ulovligt garn, som er sat op inde fra bredden. 

Selvom det selvfølgelig var en succes at få fjernet det ulovlige garn, så illustrerer fangsten også et af fiskerikontrollens store problemer. Der er nemlig ofte tale om symptombehandling, fordi redskabernes ejermand ikke er i nærheden.

- Vi spolerer en enkelt fangst for gerningsmanden, men i princippet kan de bare tage ud og sætte et nyt ulovligt garn op et andet sted, siger Claus Wille.

I fiskerikontrollen er de overbeviste om, at de fisk, som bliver fanget på ulovlig vis, bliver solgt billigt på havne, på arbejdspladser eller i foreninger.

- Vi har set forskellige sider på Facebook, hvor der bliver annonceret, at der kan købes billig fisk, men vi er overbeviste om, at meget også foregår skjult, siger Claus Wille.

Det er hændt, omend meget sjældent, at fiskerikontrollen har overværet en handel med ulovligt fangede fisk. Men det er også det eneste tidspunkt, de kan stille noget op.

- Vi skal se, at der sker en transaktion med penge, ellers kan vi ikke gøre noget. Vi har eksempelvis fået forklaringer på, at en person skyldte en anden nogle fisk, og den bliver vi nødt til at købe, hvis vi ikke har set pengene skifte hænder, siger Claus Wille.

Nordjyske øjne hjælper med kontrollen

Mens vandet inde omkring Hobro var blikstille, er historien en anden midt ude i fjorden omkring Hadsund. Vinden er taget til, og det skaber bølger, der gør det svært for fiskerikontrollens både at ligge stille i vandet. Vejret egner sig ikke til droneflyvning, og mere gammeldags metoder må tages i brug.

Der er lejlighed til at tjekke, om der er betalt fisketegn for et par åleruser, der står midt i fjorden ikke langt fra Hadsundbroen. De er markeret med flag, og derfor ikke svære at få øje på, og alt er da også, som det skal være.

Langt sværere er det for fiskerikontrollen at få øje på de ulovlige redskaber. Dem bliver der ikke skiltet med på samme måde, og tyvfiskerne er ofte kreative. Flydedelen, der skal holdet nettet oppe mod overfladen er ofte af gennemsigtige plastflasker, som kan være svære at få øje på.

Og selv med hjælp fra dronen er det snart sagt umuligt for fiskerikontrollen at holde øje med de 7300 kilometer kystlinje, Danmark er begavet med.

Sidste år oprettede kontrollen 538 overtrædelsessager om ulovligt fiskeri med redskaber, og i mange af de tilfælde var det muligt, fordi de havde fået et tip fra en, der var stødt på noget ulovligt.

720 anmeldelser i 2014, 573 i 2015 og 820 i 2016. Af de tal bidrog nordjyderne til 109 i 2014, i 2015 var tallet 118, mens 154 indberettede ulovligheder i 2016.

- Vi er meget afhængige af andre folks øjne i de her sager. Derfor tager vi alle henvendelser meget seriøst, og vi vender tilbage til indberetteren i langt de fleste tilfælde for at høre nærmere om, hvad de har set, siger vicefiskeriinspektør Claus Wille.

- Vi tager kontakt, når vi får en anmeldelse. Derfra kan vi vurdere, om det er ulovligt, og om det er noget, vi kan nå ud til. Er det fx et net eller en ruse, som står forkert placeret, så er det noget, vi undersøger.

En fjerdedel af alle de anmeldelser, fiskerikontrollen modtager, giver resultat i den forstand, at der er begået en ulovlighed, som fiskerikontrollen kan sætte ind over for.

- Vi får også henvendelser om ulovligheder, der foregår lige nu og her, og så kan vi selvfølgelig ikke gøre så meget, hvis vi først ser beskeden dagen efter, siger Claus Wille.

Kamp mod fælles fjende

Den ulovlige aktivitet i fjordene går ud over sportsfiskere og fritidsfiskere. Sportsfiskere er dem, der bruger håndredskaber fx en fiskestang, mens fritidsfiskere gør brug af større redskaber, såsom net, ruser eller lignende.

Det er ingen hemmelighed, at de to grupper ikke altid er enige om, hvordan fiskeri skal foregå. Sportsfiskerne kan ikke se idéen i at bruge redskaber, som man kun tjekker i ny og næ, mens fritidsfiskerne nogen gange er trætte af, at sportsfiskere skal gøre krav på at fiske i hele fjorden, og ofte ser sig sure på de udsatte redskaber.

Men når det kommer til ulovligt fiskeri kan de dog begrave stridsøksen og blive enige om, at tyvfiskerne udgør en trussel for alle fiskere i fjordene.

- Der er ingen diskussion om, at ulovligt fiskeri skal stoppe. Ingen tvivl om det, siger Michael Jensen, bestyrelsesmedlem i Hobro Sportsfiskerforening.

- Det er sørgeligt, når man støder på et garn, der fylder hele åbningen til et å-indløb. Det kan jo få fatale konsekvenser for fiskebestanden.

Derfor er alle medlemmer blevet opfordret til at indberette, hvis de støder på ulovligt fiskeudstyr.

- Vi har et godt samarbejde med de lokale fiskerikontrollanter, og vi er meget opmærksomme på at give lyd fra os, når vi oplever ting, som ikke er i orden, siger Michael Jensen.

Samme tone lyder fra Finn Frandsen, han er næstformand i Dansk Lystfiskerforening og lokalformand for afdelingen i Mariagerfjord.

- Vi tager selvfølgelig skarp afstand fra det ulovlige fiskeri, og vi sørger for at indberette til kontrollen, når vi støder på noget, som er bevidst ulovligt grovfiskeri, siger han.

Han understreger, at foreningen har et godt samarbejde med fiskerikontrollen, og at han deltager i to årlige møder med dem. Han indskærper også overfor medlemmerne, at de skal huske at følge reglerne, og at de hellere skal sætte garnet tyve meter længere ude, hvis de er i tvivl.

- Jeg kan godt blive lidt træt af, at det er redskabsfiskere, der får skylden, for det hænder også, at der står en med fiskestang for tæt på land. Reglerne gælder også for dem, men de er jo hurtigt væk og bliver ikke i vandet på samme måde som et garn, siger Finn Frandsen.

- Når det er sagt, så skal alle, der har glæde af fjorden, fiske efter reglerne, huske hinanden på at overholde dem, og give kontrollen besked, hvis vi opdager noget, siger han.