I sneglefart

Når man møder omgivelserne i pedalfart, viser naturen og menneskene sig fra nye sider.
Plus har pakket cykeltaskerne, for at tage på en odyssé for at opdage Nordjylland på ny.
Første dag bliver en fysisk og mental udfordring...

Det lød som en god idé, at hoppe på cyklerne og opleve Nordjylland i sneglefart, for at opleve det, som mange turister møder hvert år, når de cykler rundt i landsdelen: Udsigt til solskin, føl på engen, et glas køligt hvidvin til frokost, et roligt tempo og mødet med de lokale.
En opgave, som lugter lidt af ferie.

Indsæt selv fuglekvidder.

Sådan virker det ikke, da vi bliver sat af udenfor Nibe med blygrå skyer hængende over hovedet, mens vinden hyler i flagliner og giver vand i øjnene. Vi ser på hinanden med et ja-ja-det-går-nok-smil, der ser noget tilstræbt ud.
Det er pludselig meget virkeligt, at Søren Skov ikke har cyklet siden 1983, og jeg selv kun lufter cyklen få gange om året.
Vi ser efter bilen, der kører bort.
Der er 51 km. foran os, inden vi er fremme ved overnatningssteddet. Måske skulle vi have bedt om at blive sat af lidt tættere på? 51 km er sådan set ret langt.

Billedet er fra dag to. Så meget solskin var der ikke første dag.

Billedet er fra dag to. Så meget solskin var der ikke første dag.

På sporet

Turen langs Limfjorden på cykelstien er smuk, men vinden er lige mod os, så vi ser frem til at dreje ind på cykelrute 29 mod Hvalpsund, hvor der kan blive mere læ.
Det er heldigt, at vi har et digitalt kort med os, og ikke er afhængige af de blå skilte, for de putter sig godt i træerne eller så slidte, at man skal stoppe op for at se, hvilken vej pilen vender. Det viser sig, at skiltene i Aalborg Kommune bliver de eneste på turen, der er i så dårlig forfatning.

Ruten følger delvist gamle jernbanespor mellem Nibe og Hvalpsund, hvor de første tog kørte i 1899. Det var slut med banen igen i 1969, og de mange nye stationsbyer blev efterladt uden sjæl, alt i mens banelegemerne blev pløjet op.
Heldigvis er store dele af stien udlagt til cykelsti. Fordelen er, at de tidligere jernbanespor er flade og løber ugeneret væk fra veje lige ude i naturen.

De cyklende reportere føler sig ikke som udrangerede gamle damptog: Benene er nu varmet op, der er af og til læ og udsigterne til Halkær Bredning og den genoprettede Halkær Sø er vidunderlige. Der er hele tiden noget nyt at se på, og benene kører op og ned som stempler.

Slalomkørsel mellem vinbjergsnegle på ruten. Mon denne indhenter os lidt senere, når vi bliver trætte?  Foto: Britt Kristensen

Slalomkørsel mellem vinbjergsnegle på ruten. Mon denne indhenter os lidt senere, når vi bliver trætte?  Foto: Britt Kristensen

Kulturelt stop

Halkær Mølle bliver første stop. Ikke fordi vi allerede har brug for pause efter så få kilometer. Nej, det ville jo være pinligt at indrømme. Her er en del at se på:
Den charmerende vandmølle drejer stadig, og det er pudsigt at se vandspejlet fra møllesøen, der ligger højere end huset, og en lille udstilling om møllen og landbruget kan man godt bruge en halv time på.

Halkær Mølle. 
Video: Britt Kristensen

Gamle overdrev og naturenge ligger rundt om den gamle gård, og det er en de fineste naturtyper, når det gælder om at sikre biodiversiteten. På gode solskinsdage er her fyldt med alverdens sommerfugle og et fint blomsterflor, så det hele summer af sol og sommer, men med det dårlige vejr lige nu, er sommerfuglene søgt i læ og mange blomster har lukket sig om sig selv. Men blandt de græssende køer, kan vi alligevel se orkideer i blomst.

På turen nyder vi godt af Søren Skov store viden om især fugle. Uden at se en eneste fugl, hører han dem, og konstaterer: Nattergal. Gransanger.
Hans cyklende kollega havde gættet på solsort.

Vi må tage pauser for at stå i læ for regnen. Foto: Britt Kristensen

Vi må tage pauser for at stå i læ for regnen. Foto: Britt Kristensen

Regnen pisker ind i mellem ned, men ikke værre end at vi stiller os i læ under træer, og nyder de små pauser. Vinden tørrer os hurtigt igen.

Det spanske lyn

Langt bag os kommer noget neongult hastigt mod os. Cykeltaskerne afslører, at der ligesom os, er tale om en cykelturist. Men af en noget sejere slags. Nu kan vi også høre ham, for på styret spiller mobiltelefonen hittet "Despacito", og benene på den senede spanier trækker godt fra.
José Hizpusva Caral er fra Santander i det nordvestlige Spanien og er i færd med en tur på seks uger gennem Europa på 4000 km.
- Jeg tog flyet til Berlin og cyklede op til Estland, så med færgen til Stockholm, videre til Oslo, Kristiansand og så til Hirtshals, forklarer han.
I dag går turen fra Aalborg til Viborg, så videre mod Hamborg og Paris for at ende i Santander. Ca. 100 km om dagen.

Foto: Søren Skov

Foto: Søren Skov

- Det er dejligt at cykle i Danmark. Her respekterer bilisterne cyklisterne i trafikken, og der er gode cykelruter, forklarer han.
Det hårde er ikke fysikken, fortæller han de måbende reportere. Den veltrænede spanier cyklede sidste år Spanien rundt, og tidligere var det en rute langs Middelhavet og tilbage gennem bjergrige lande.
-Det mentale er sværest, når man cykler alene. Jeg taler kun spansk og fransk, så der er ikke så mange, jeg kan tale med her, forklarer han. Der hjælper musikken, om det så er Led Zeppelin, flamenco eller klassisk.
Vi spørger til det trælse danske vejr med regn og vind, som giver os så meget selvmedlidenhed, men han synes at det er perfekt. I Norge havde det været koldt, blæsende og regn, så han synes dette er en dejlig udvikling.
Cyklen er godt læsset, for han sover i shelters og på vandrerhjem, hvor han kommer frem, men det ser ikke ud til at holde ham tilbage, da let træder cyklen op i fart og forsvinder ud af syne.

Vores tempo er anderledes tungt, og den stride modvind blæser modet ud af os.

Søren Skov smiler tappert, men trætheden begynder at tære på ham. Foto: Britt Kristensen

Søren Skov smiler tappert, men trætheden begynder at tære på ham. 
Foto: Britt Kristensen

Nu kan vi begge mærke, at vi er i er ude i form, men jo mere træt, Søren Skov bliver, jo mere tager jeg overskuds-hatten på og laver sjov. Vi taler ikke om, at det føles tungere og tungere, når der skal trampes i pedalerne, for taler vi først om, hvor hårdt det er, bliver de sidste kilometer hårde.
Jeg ved også, at vi fra nu af også skal køre i bakker - noget jeg nok har holdt lidt skjult for min kollega...
Han kæmper uden så mange ord uden brok, og jeg er imponeret over, hvor godt han klarer det. Det er først op af en lang, sej bakke på Lovns halvøen, han stiger af og trækker for første gang - og jeg gør ham gladeligt følge. Bilisterne, der overhaler, smiler på en irriterende måde. Men nu står skiltet der: ”Anna Solveigs Grønne Logi". Synet giver nye kræfter og udsigten over Lovns Bredning er betagende. Der, lige ud til vandet, skal vi overnatte.

Logi for mennesker og får

Vores vært, Anna Solveig Skov Rosengren, er en travl kvinde med både Bed & Breakfast, økologisk fåreavl, fårehunde samt et par islandske heste. Derudover er hun netop blevet færdig med sin uddannelse til lærer.
Fårene er alle af den gamle race, hvidhovedet marskfår, der i lighed med mange andre gamle husdyrracer nu er sjælden. Ligesom sjældne dyr og blomster i naturen bør de gamle, sjældne husdyrracer også sikres for eftertiden, mener Anna Solveig.
- Marskfåret passer ikke til nutidens standardiserede produktion med lammekøller, der skal have samme størrelse. Hos marskfårene er dyrene ikke ens, men det er en god, robust race. Marskfår har meget uld ned af benene og på bugen og kan gå ude på strandengene året rundt, påpeger vores vært, der er kritisk over for nutidens strømlinede husdyrproduktion.
Hun er sidste generation på slægtsgården, som hun vendte tilbage til i 2005 efter at have boet i København samt på Ærø og Samsø. Men har ingen unødig veneration over, at hun er det sidste led. Det er nu en gang sådan, at det er.
- Det betød meget for min mor, at det er en slægtsgård, men for mig har det ikke den store betydning, siger hun.

Anna Solveig Skov Rosengren viser rundt blandt fårene.
Video: Britt Kristensen

Den naturlige træthed sidder stadig i hele kroppen, da vi snakker efter maden og gør det oplagt at gå tidligt i seng. Der er også ca. 40 km cykeltur dagen efter - og vejrudsigten melder om vestenvind. Udenfor kan vi allerede høre bladene på træerne, der rasler i den hårde vind.

Tekst og foto: Søren Skov og Britt Kristensen
Kortgrafik: Jette Klokkerholm
Video og Shorthand: Britt Kristensen

Læs også:

"Klar til cykelferie" giver gode råd til cykel, kort og oppakning