Kroen der blev hip i sølvbryllupsalderen
Meget mere end en kro
Året 1992 huskes af mange danskere nok bedst som året, hvor Peter Schmeichel, John ”Faxe” Jensen og de andre fodboldhelte sikrede en dansk EM-sejr.
Men 1992 var også året, hvor otte familier i den lille by Halkær, cirka 30 kilometer sydvest for Aalborg, slog sig sammen og købte Halkær Kro. Og selvom Halkær Kros 25-års jubilæum fik knap så meget medieomtale som 25-året for EM-sejren, blev det i efteråret fejret som en sand folkefest i landsbyen.
Halkær Kro er i dag et af landets førende spillesteder for folke- og verdensmusik og et af Danmarks første økologiske spisehuse. Blandt mange andre arrangementer er kroen også hjemsted for den årlige musik- og økologifestival, FolkeKøkken og Halkær Kvindenetværk.
Men Halkær Kro er også en fortælling om en landsby, der har kunnet markere sig, fordi frivillige har lagt de nødvendige kræfter i. En kro, der for nogen føles som et andet hjem, og et sted hvor idéer opstår og føres ud i livet, fordi de simpelthen ikke kan lade være.
Tag med en aften på Halkær Kro - blandet med et lille tilbagekig på nogle af de øjeblikke, som NORDJYSKES fotografer har fanget gennem årene.
Hvad ethvert orkester ønsker sig
Der vil ikke rigtig komme hul igennem til musikanlægget på Halkær Kro en lørdag aften i december. Musikbooker Eskil Romme forsøger at finde årsagen til problemet, mens bandet Dissing & Las gør instrumenter og nodestativer klar på scenen i koncertsalen. Om tre timer skal den danske trio optræde med Bob Dylans sange på den nordjyske kro.
At det lige blev folke- verdensmusik, som gik hen og blev profilen for Halkær Kro, skyldes Eskil Rommes eget kendskab til musikgenrerne og ikke mindst det netværk, han via blandt andet mange år på Tønder Festival har skabt sig.
Når han ser tilbage på de 25 år, hvor musikken har fyldt Halkær Kro op med liv – og fyldt liv i landsbyen – er det 25 år, som er gået godt. Og det til trods for den store konkurrence, som Halkær Kro oplever som musiksted. For selvom resten af verden virker langt væk der, ude midt i noget, som for mange vil betegnes som ”ingenting”, er der kommet andre musikalske tilbud inden for en radius af 30 kilometer gennem kroens levetid, forklarer Eskil Romme.
- Vi prøver at være originale og præsentere noget, de andre ikke har. Og jeg synes, det går ret godt, siger Eskil Romme, som også fremhæver et højt musikalsk niveau og en skarp udvælgelse af bands som en årsag til kroens fortsatte popularitet.
For det intime spillested, hvor alle kan vade lige ind i backstageområdet, ér populært, forklarer Eskil Romme. Og det både blandt publikum med interesse for folke- og verdensmusik samt danske og udenlandske kunstnere. Han får således henvendelser fra mange musikere i den store verden, som ønsker at spille på Halkær Kro - de tiltrækkes af den seriøsitet, der er for koncerter, forklarer Eskil Romme.
- Peter Bastian, der døde i foråret, kom meget på Halkær Kro og sagde, at her er det ideelle publikum, fordi de er nysgerrige, vil udfordres og er gode til at lytte. Det er, hvad ethvert orkester ønsker sig, siger Eskil Romme om kroen, der blandt andet har haft besøg af Sivuca fra Brasilien og Fiddlers Bid fra Shetlandsøerne.
Når noget går godt, forsøger mange at overgå sig selv. Men står det til Eskil Romme, skal Halkær Kro som musiksted ikke udvikle sig så meget mere end at blive ved med at gøre det, de er gode til.
- God kvalitet er tidløs, og vi har ikke behov for at vende det hele på hovedet og lave et ”moderne” setup, hvor vi finder på noget nyt bare for at finde på noget nyt, siger Eskil Romme.
Tiden er med spisehuset
I køkkenet på Halkær Kro er kokken Ditte Werner i færd med at forberede aftenens hovedret til de koncertgæster, der har valgt at spise på kroen før aftenens koncert. De skal blandt andet have braiseret kalvekød med masser af rodfrugter, jordskokkartoffelmos samt græskar i både den råsyltede, stegte og purerede form.
Når der er arrangementer inklusiv mad, hyrer Halkær Kro kokke ind, men køkkenet drives af kroen. Den form har kørt i nu mange år, men tilbage i 1992 startede det som à la carte-restaurant.
- Men det er jo ikke nogen boulevard, vi ligger på, og det fandt vi da også ud af. Det kostede nogle penge, men det var skide sjovt, siger Peter Søndergaard, der er koordinator på Halkær Kro.
Flere af medlemmerne i de otte familier, der købte Halkær Kro i 1992, var økologiske landmænd, og derfor var det naturligt, at økologien skulle være i højsædet. Dengang var markedet for økologi ikke stort og var båret politisk af venstrefløjen, lyder det fra Peter Søndergaard. Der har da også ligget en udfordring i at ”opdrage” folk til at ville betale for økologi, men han mener, at Halkær Kro nu har tiden med sig, fordi folk i højere grad er mere bevidste om mad- og fødevarekvalitet.
- Folk har både lyst og evne til at betale for det, og på den måde er det nemmere at være spisehus nu. Så vi oplever jo noget i sølvbryllupsalderen, som mange ikke prøver, fordi det lige pludselig er blevet populært eller almindeligt med økologi. Det er rigtig fedt, og det vil vi gerne bygge ovenpå, siger Peter Søndergaard.
Idéer til, hvordan der skal bygges ovenpå, er ikke en mangelvare på Halkær Kro, og visionen er at blive et ”madforsamlingshus”. Kompetencer om økologi og mad, opbygget over 25 år, skal bringes i spil sammen med landbrug, de mange tilknyttede køkkenfolk samt forbrugerne - madkulturen skal udvikles.
- Vi har lavet mad til nordjyderne i 25 år. Nu vil vi lave mad sammen med nordjyderne de næste 25 år. Både amatører og professionelle, siger Peter Søndergaard, som mener, at Nordjylland har masser af gode produkter at byde på.
Og spørger man ham om, hvorfor de føler, at det netop er Halkær Kro, der skal være med til at mikse folket med maden, er det enkle svar, at de simpelthen ikke kan lade være. Det gælder også det bryghus, der er ved at blive samlet penge sammen til via crowdfunding.
I det hele taget er der opstået en iværksætterånd i lokalområdet, mener Peter Søndergaard. Folk ryster ikke på hovedet af skøre idéer, og der er en tro på, at drømme kan lade sig gøre.
- Det er naturligt herude, fordi vi har prøvet det før og har set, at ting kan lykkes. Hvis man tager udgangspunkt i noget, der er nært og lokalt, så bliver det nemmere bæredygtigt, fordi folk kærer sig om det, siger Peter Søndergaard.
Hvor gode mennesker samles
- Hvor længe jeg har været frivillig her? Uh, næsten lige så lang tid, som kroen har eksisteret, siger Esta Nielsen fra Valsted, inden hun suser ud gennem køkkenet med anrettede tallerkener til de godt 30 gæster.
Esta Nielsen er en af dem, der er uundværlige for Halkær Kro, ligesom de omkring 50 andre, der er tilknyttede som frivillige. I de første 24 år af kroens levetid var den udelukkende drevet af frivillige, mens Aalborg Kommune i 2016 valgte at støtte økonomisk med en deltidskoordinator for en treårig periode. Men de frivillige er stadig det bærende for Halkær Kro, og kroen ville ikke have eksisteret uden, mener bestyrelsesformand Susanne Mortensen.
Selvom der er frivillige fra både Aalborg og Randers, bor størstedelen af de hjælpende hænder i en radius af 5-10 kilometer om Halkær. Og Susanne Mortensen medgiver, at mange udenforstående i kroens første leveår nok havde et billede af, at kroens folk var en flok hippier.
- Men jeg oplever, at det billede er mere udvisket nu, fordi verden flytter sig. Men myter bliver ved med at være der, og jeg tænker, at det bedste er, at folk kommer herud og oplever det, siger Susanne Mortensen.
På grund af kroen er Halkær ikke bare en landsby ligesom alle de andre, mener Susanne Mortensen. Hun tror, at kroen er afgørende for, at det har været forholdsvis let at sælge de huse, der har været til salg i Halkær, og fortæller, at det ofte er unge par med børn, der flytter til den lille by - til trods for at der hverken er skole eller forretningsliv i Halkær.
Men for lokallivet har det også været en luksusfølelse at have kultur af høj kvalitet så tæt på sin hverdag i 25 år, mener Susanne Mortensen. Og med al den tid, som hun i løbet af årene har lagt i kroen, er kroen blevet hjemlig og folkene bag som en ekstra familie. Hendes yngste barn var således kun tre dage gammel, da hun første gang kom med på kroen.
- Det er der, hvor samlingen af alle gode mennesker er. Det er et sted, hvor man hører til, siger Susanne Mortensen.
Til den årlige musik- og økologifestival i juni er det attraktivt for unge med interesse for folkemusik at være frivillige på Halkær Kro, men resten af året har de fleste frivillige passeret et halvt århundrede, vurderer hun. Og folkene bag Halkær Kro forsøger da også at eksperimentere med, hvordan de unge får øjnene op for kroen og lokkes til. Her har anskaffelsen af et stort kørekort og en bus, der kan samle folk op på Nytorv i Aalborg, været et af tankeeksperimenterne.
- Vi har en følelse af, at hvis folk først kommer herud, vil de rigtig gerne være her. Det er sådan noget, vi har i baghovedet, men faktisk tror jeg ikke, at vi har tænkt nok over det med unge. Jeg tror, at 2018 skal være året, hvor vi gør noget særligt for at tiltrække de unge, siger Susanne Mortensen.
Generationsskiftet skal nok komme
De små, runde borde i koncertsalen på Halkær Kro er ved at være besat af aftenens publikum, og bag bardisken står Lars Christensen fra Aalborg i færd med at lange de sidste økologiske øl over disken, inden lyset slukkes, og Dissing & Las går på.
Blandt Halkær Kros bestyrelsesmedlemmer er de grå stænk i hårtoppene måske nok begyndt at indfinde sig, og derfor var de da også hurtige til at få overtalt 29-årige Ellen Marie Drastrup til først at blive suppleant og nu medlem i bestyrelsen, da hun i januar vendte hjem igen til Halkær efter at have studeret i København.
Halkær Kro står som en fast del af Ellen Marie Drastrups barndom, og hendes forældre var en af de otte familier, der gik med på idéen om at købe kroen. Dengang var Ellen Marie Drastrup fire år gammel, og det er i kroens køkken – i færd med at hjælpe sin far med opvasken til et musikarrangement – at hendes første minde om byens samlingssted blev skabt. Og barndommens mange timer på kroen har givet hende en opdragelse i, at alle giver et nap med.
- Jeg tror, at det underbevidst har bygget noget op i os børn, der er vokset op der. I min opvækst har jeg set, hvordan voksne mennesker med stor gejst har gidet at arbejde frivilligt og bruge tid og kræfter på kroen, fordi det er fedt og giver værdi, siger Ellen Marie Drastrup.
For hende handler det om at tage del i det, der er i lokalområdet og være med til at give det værdi, og betydningen af barndommens kro blev især tydelig, da hun boede i København.
- Det giver meget at have et sted, hvor man kender nogen og er med. I København kan du være frivillig og engagere dig tusind steder, og der er altid en anden, der kan overtage din plads. Men den plads, man udfylder på kroen, kan komme til at betyde meget og gøre en forskel, for hvis ikke man var der, ville mange ting ikke blive gjort, siger Ellen Marie Drastrup.
Hun er klar over, at det kræver et generationsskifte, hvis Halkær Kro om 25 år skal kunne fejre 50-års jubilæum. Men den unge kvindes tro er stærk på, at det nok skal lykkes.
- Der er et større og større fokus på madvarer, og jeg tror, at mange gerne vil bo uden for de store byer. Og et meningsfuldt fællesskab, det har Halkær Kro i hvert fald, siger Ellen Marie Drastrup og fremhæver en deltagelse i Halkær Kro som en oplagt mulighed for at føre gode idéer ud i livet.
For der er plads på kroen til, at unge kommer med idéer til foreksempel en festival eller ungdomskursus. Og måske bliver det ikke alle børnene, der selv voksede op på Halkær Kro, som bliver en del af et generationsskifte – men så kommer andres børn nok forbi, tror Ellen Marie Drastrup.
Fotos:
Bente Poder, Laura Guldhammer, Henrik Bo, Torben Hansen, Lars Pauli,
Michael Koch, Grete Dahl og Jens Morten
