Aalborg havnefront: Fra genialt til skandale

Vi skal holde op med at være så taknemmelige og turde diskutere byens arkitektur, mener tre lokale, der arbejder med den moderne storby. Sammen med NORDJYSKE har de kigget på omdannelsen af Aalborgs havnefront, og de er både helt oppe og ringe og skuffede.

Et af de mest omdiskuterede steder i Aalborg lige nu, er den nye havnefront. For nogle er den indbegrebet af nytænkende og moderne storby, der afspejler en ny tid for Aalborg. For andre minder de tætte byggerier på Østre Havn om moderne slum - og en endegyldig udvisken af Aalborgs stolte historie som havneby.

NORDJYSKE har taget turen langs havnefronten og bedt tre lokale, der arbejder med byens udvikling, forholde sig til fire steder: Det gamle område ved Limfjordsbroen, Jomfru Ane Parken, Larsen Waterfront ungdomsboliger og AAU Create samt opførelsen af de nye boliger ved Østre Havn. De tre udsendte er konceptudvikler Lars Jeppesen, adjunkt i bydesign Ditte Bendix Lanng, og ingeniør og adjunkt Anne Kirkegaard Bejder. De fortæller her om de tanker, der falder dem ind undervejs på turen langs havnen.

"På den positive side vil jeg fremhæve dét i sig selv, at der bliver bygget. Det er positivt, at man tør og vil noget."

Anne Kirkegaard Bejder, Arkitektur og design, AAU

Limfjordsbroen

Opført 1933

Opført 1933

Ditte Bendix Lanng:- Dette område er den sidste lille uudviklede lomme. Det er sådan her, man kender en havn, og der er en særegen sanselighed her. Broen sætter af fra Aalborg her, i et lille rum. Der lugter af tis, og der er spor efter helt andre typer af urbane praksisser og aktiviteter, end vi ser på resten af havnefronten- det sætter den mere polerede og styrede havnefront i perspektiv. Vi skal ikke romantisere det, men der er noget kulturarv i netop at bevare nogle af lommerne med det mere upolerede. I den lomme ligger en historie om en anden tid, og det er også et rum for at møde andre måder at bruge byen på.

Er det så et overgreb på havnen med ombyggelsen, når det originale historiske havnemiljø bliver undtagelsen?

Ditte Bendix Lanng:- Nej, det er det ikke; noget af det, der er lykkedes så utrolig flot med havnefronten, er, at man giver alle adgang til vandet. Fjorden er det mest signifikante og kvalitetsskabende, vi har i Aalborg, og havnefronten er langt hen af vejen et utrolig åbent byrum, der kan benyttes at mange forskellige. Men når det er sagt, så skal der også være en balance og en forståelse for de mere skrøbelige måder at være i byen på – og for det, der var engang. Det synes jeg ikke har fået særlig meget plads på havnefronten, og det bliver sat i perspektiv med dette lille stykke af fortidshavn.

Lars Jeppesen: -Jeg synes, at der ligger et kæmpe uforløst potentiale i vores bro, der forbinder vores to bydele. Tager man til Lillebæltsbroen, kan man gå hen over den - det er en kæmpe turistattraktion. Det samme har man sørget for i Sidney. Tænk hvis man havde gjort det til en aktivitet her. Det samme gælder passagen under broen. Der mangler nogle store plancher, der fortæller, at man kan opleve sæler ved bropillerne. Tager man ud til Østerådalen, er der store plancher, der fortæller om livet i skoven, åen og strandkanten. På Aalborg havnefront vokser der østers og blåmuslinger på siderne, man kan fange sild og hornfisk og se sæler. Gjorde man opmærksom på det, ville børnefamilier stå og kigge ud og pege "se der!". Det er enkelt og billigt greb, der kunne få folk til at opfatte fjorden anderledes.

- Noget andet er, at havnen ikke er indrettet til, at folk kan komme fra Sverige eller resten af Danmark og lægge til med en glasfiberbåd, med mindre de sejler ud i en lystbådehavn. Bølgerne er for store og kanten for høj. Lagde man rør ud, der kunne tage de værste bølger, kunne lystsejlere lægge til, det ville skabe masser af havneliv. Jeg tror ikke, at den ny havnefront er lavet af folk med lystbåd eller kajak.

"Hvor er mennesket med dets sanser i udviklingen af de nye byrum? Bliver de tænkt som steder, vi skal interagere med? Der ligger en stor udfordring i at være kritisk over for de byrum, vi skaber".

Anne Kirkegaard Bejder, Arkitektur og design, AAU.

Jomfru Ane Parken

Arkitekt: C. F. Møller

Lars Jeppesen: -Parken er fuldstændig genial - hvis det var X-Faktor, blev det et stort ”ja tak” herfra. Den er en miniature udgave af Islands Brygge, og det er dejligt at se, hvordan folk tager byrummet til sig. Om nogle år, når træerne er vokset til, får stedet en vild romantik og intensitet. Det eneste, jeg ikke forstår, er hvorfor, man har lagt iskiosken ved vejen og ikke ved kajkanten. Når folk står og venter i kø, kunne de have fået en fantastisk udsigt imens. Men ellers stor ros.

Ditte Bendix Lanng: - Jeg synes, man har foretaget et ret fint og simpelt greb ved at sænke den to trin ned. Man får skabt et mindre rum, der hænger sammen med den måde, vi organiserer os på i grupper eller alene. Og så får man skabt læ for dem, der sidder i græsset. Man kan se, at det er de studerende -  studiebyen Aalborg, der har indtaget rummet.  Men der er også ældre damer, der lufter hund, og børnefamilier, der bader i havnebadet. Det er en kogekedel af forskellige mennesker, vi ikke normalt ser, og det bliver et nærværende og vedkommende byrum for mange.

Anne Kirkegaard Bejder: - Noget af det, der skaber lysten til at indtage rummet, er, at der er mindre rum i rummene. Og så et mix af flere forskellige materialer, der giver os lyst til at røre og interagere med det. Variationen i beplantningen er også med til at skabe forskellige kvaliteter hen over året.

Hvordan fungerer det at placere en park midt på en havn?

Ditte Bendix Lanng:- Parken skaber den kontrast og brugsværdi på havnefronten, vi har brug for. De bynære parker og grønne byrum i Aalborg er sparsomme, så at gøre havnefronten til et sted, vi gerne vil opholde os, er et klogt greb. Vinden der suser, de råmaterialer, og så parken med masser af grøn stoflighed, der taler til kroppen.

For 40 år siden tænkte man ikke i ”byrum” på havnen. Hvad siger stedet om os som befolkning i dag?

Anne Kirkegaard Bejder: - Det er et udtryk for, at Aalborg udvikler sig. Hvor det før var arbejde og produktion, der fyldte, har folk fået tid til et fritidsliv, og havnene har fået en anden brug end historisk set. Derfor er vi nødt til at gentænke dem og forholde os til, hvilke behov, brugerne har i dag. Vi skal ikke slette al historien, men der er ikke længere nogen fasttømret definition af, hvad en havn skal være.

Ditte Bendix Lanng:- Man kan godt sige, at havnefronten bliver en afspejling af byens demografi. Idéen om Folkets Park har vi haft i mange år, se på Central Park i New York –lavet til alle dem, der ikke havde haver og havde brug for et rekreativt område. I dag er det de studerende i Aalborg, der bor i de små boliger, og så laver man en park til dem. Men det er også en havnefront, der repræsenterer –som kan anvendes til ”pænt brug”, til at promenere på og som byens ansigt til omverdenen.

I Aarhus diskuterer man, om man skal rive bygningen Navitas ned på havnen, fordi den ikke passer ind i arkitekturen. I Aalborg forholder vi os ikke engang til, hvad vi har fået. Det er på industriens præmisser, at byen er vokset, og det ligger i vores arbejder- DNA. Vi er bare taknemmelige over, at der overhovedet kommer noget nyt.

Lars Jeppesen, konceptudvikler

AAU og ungdomsboligerne

Arkitekter: Larsen Waterfront ungdomsboliger og CREATE-bygningen: Henning Larsens Architects.

Ditte Bendix Lanng: - Det springer i øjnene her, at man har bevaret noget af havnens skala. De store åbne rum og de store strukturer giver nogle mindelser om, hvad havnen er for et sted i forhold til middelalderbyen bag os.

Havnefronten vender jo på en måde den forkerte retning i forhold til at lave rekreativeopholdsarealer, så det virker godt, at man har skabt åbenhed, så solen kankomme igennem. Det skaber også nogle visuelt flotte bevægelseslinjer op i byen.
Ditte Bendix Lanng, Arkitektur og design, AAU

Lars Jeppesen: - Jeg vil gerne fremhæve, hvor godt Musikkens Hus kommunikerer med Nordkraft i valg af materialer, der matcher et havnemiljø, især set fra søsiden. Jeg synes også, at Henning Larsens ungdomsboliger er super fyrige, men jeg forstår ikke, at man ikke har udnyttet den kvalitet, der var lagt op til med også at anvende taget. I København spadserer man på alt, fx Amagerværket.

I Aalborg havde man muligheden for at lave et udsigtspunkt ud over hele kulturlandskabet langs fjorden. Det undrer mig, at man får lov til at bygge på så fornem en placering, og at man så ikke giver lidt mere tilbage til byen. Tænk hvis man som kærestepar kunne have set solnedgangen derfra – det havde været Instagram spot nummer et. I mange byer er det krav, at stedet skalgøres offentligt tilgængeligt, hvis bygherrerne skal have den gode plads.

Anne Kirkegaard Bejder: - Det, at de to bygninger får lov at stå for sig selv som monolitter, gør for mig at se, at de mere vender sig ind imod sig selv og deres egen funktion end at spille sammen med den kontekst, de er en del af. Og så betyder materialevalget noget. Som facade på ungdomsboligerne har man anvendt strækmetal plader, der bliver en slags omsluttende hud, der understreger volumenet og den store skala i højere grad end de enkelte etager og den menneskelige skala. Når man kommer tættere på, appellerer den ikke meget til vores sanser. På den måde kommer den til at fremstå lidt hård, og den bliver til en bygning, man fornemmer på afstand, og ikke en bygning, man får lyst til at røre ved.

- Flere af de nye bygninger er desuden opført med pudset facade direkte på isoleringen, som er monteret uden på den bærende betonvæg, hvilket giver en mangel på stoflighed. Den materialediskussion er ikke kun kendetegnende her, men for en stor del af nutidig arkitektur. Der er mange grunde til, at man bygger sådan. Der er strenge krav til energi, indeklima og økonomi, der gør, at man ofte vælger de afprøvede og sikre løsninger. Men det kunne være interessant at se større variation i materialer - måske bygninger i træ - og større fokus på materialers sanselige kvaliteter.

Lars Jeppesen: -For mig at se er Aalborg Universitetsbygning landet fra en fremmed planet. Jeg forstår ikke, man på et sted, hvor man underviser i arkitektur og design, kan lave en bygning, der på ingen måde inkluderer resten af byen. Der er lukkede facader, glasruder med spejleffekt, der står ikke på bygningen, hvad man underviser i, og så er den opført i sort. Når man ser den på afstand fra fjorden, kommunikerer den ikke med resten af byen, hverken Utzon Center eller Musikkens Hus. Stedet lukker sig omkring sig selv, jeg er på nippet til at kalde den en skandale.

Havde man opført sådan en bygning i andre byer, havde der lydt et ramaskrig, men vi er bare glade for,at der sker noget nyt her i Aalborg. Det er ligesom, hvis man er vant til at få kold mad og pludselig får varm mad. Jo tak, men er råvarerne veltilberedte?
Lars Jeppesen, konceptudvikler

Jeg forstår ikke, at de kreative studerende derinde ikke gør oprør. De kan demokratisere området fra bygningen ned til kajkanten, hvor de kan inddrage byens borgere i et fedt kreativt fælles rum- det kunne man oprette et semester i. Eller hvad med at invitere kunstnere ind og male byens historie på murene - Aalborg er kendt for sine gavlmalerier. 

Ditte Bendix Lanng: - Der er rigtig mange mennesker og hensyn her, der spiller ind, når vi i fællesskab skal skabe ”Den gode by”. Det er ikke en statisk størrelse, og der er nogle pejlemærker politisk, fagligt og økonomisk, der løbende ændrer sig. I Aalborg betød finanskrisen i 2008 rigtig meget, og konjunktursvingningerne betyder en masse for, hvordan byen skabes. Den enkelte byplanlægger kommer ofte til at arbejde netværksorienteret og som procesfacilitator, der skal afveje alle de hensyn, der er. Byplanlægning er en meget kompleks proces med mange aktører.

Larsen Waterfront ungdomsboliger

Overfladen tæt på

AAU Create

"Havnepromenaden er blevet et fritids- og forbrugsrum – at sted at se og blive set og hænge ud. Og så er den blevet et helt almindeligt hverdagsrum for folk på vej til arbejde".

Ditte Bendix Lanng, Arkitektur og Design, AAU

Østre Havn

Musikhuskvarteret og Stjernekvarteret - flere arkitekter

Lars Jeppesen: - Arkitektonisk synes jeg, at Stjernekvarteret bliver et rigtig spændende område. De forskellige skalaforhold og materialevalg, de røde murstensbygninger ved siden af nærmest skyskraberlignende bygninger. De ligger meget tæt, og det gør, at der om fem til ti år vil være en bysjæl, og at stedet vil blive omtalt som et kvarter - vent og se.

Anne Kirkegaard Bejder: - Men det at bygge tæt skaber også nogle udfordringer i forhold til det, der skaber det gode liv. I hvor høj grad, får man lukket af for sollys? Hvor meget indkig bliver der mellem de enkelte boliger? Nu er det stadig under opførelse, men bevæger jeg mig ind i området, oplever jeg, at det i høj grad er bygningerne, der er i centrum – som om man har tænkt i, hvordan man får flest mulige kvadratmeter ind. Men uderummene e rjo det, der skaber livet. Hvilken karakter og funktion, de skal indbyde til, er ret vigtig. Det gælder både udformningen af dem, proportionerne og materialevalg, og overgangen mellem bygninger og uderum. Det bliver rigtig spændende at se, hvordan de kommer til at udvikle sig.

Det er positivt, at man tør og vil noget i Aalborg, og der er mange gode områder undervejs. Måske kunne man gøre mere ud af udforske, om der er andre måder at bo på. Fx med haver på tagene og byrum mellem husene, der er taget i brug.
Anne Kirkegaard Bejder, Arkitektur og design, AAU

Lars Jeppesen: - Når jeg går rundt i Musikhuskvarteret, synes jeg faktisk, at det er nogle eksklusive materialevalg. Jeg er ikke sikker på, at mange vil give mig ret lige nu, men på sigt håber jeg, at det er et område, der vil vinde noget kærlighed. Der er så mange katalogbyggerier, de her er noget anderledes. Jeg håber, at man vil tage mod til sig og lave nogle gamle foderstoflogoer på bygningerne lig dem på de gamle siloer som en kunstnerisk og historisk reference. Og jeg er overhovedetikke bekymret for tætheden,tværtimod. Der er ingen der sætter spørgsmålstegn ved tætheden i New York ellerVesterbro i København.

Men hvad med udearealerne – kommer de til at mangle?

Lars Jeppesen: - Der er jo et havnebassin ved siden af. Man kunne lave et magisk åndehul der med flydende haver, der er et kæmpe potentiale i det. Men jeg synes ikke, at denne bydel behøver være et maritimt kvarter.

Ditte Bendix Lanng:- En værdi, der ikke er så synlig, men som måske alligevel er til stede, er den konstante fortolkning af vores kulturarv og debatten om, hvordan vi bevarer og videreudvikler den. Det, man gør her, er jo faktisk at genfortolke de tætte, høje og nærmest snørklede byrum. Umiddelbart ligner det jo et nyt kvarter, men det bærer noget af historien videre alligevel.

Anne Kirkegaard Bejder: - Det bliver interessant at se, hvor bred promenaden bliver, og hvilken brug, den kommer til at invitere til. Nogle steder er overgangen mellem offentligt og privat en smule uklar. Trappesatserne kunne i princippet invitere op, men du bliver samtidig mødt med store blomsterkasser, og når du træder videre ind i rummet, er du faktisk i højde med de boliger, der ligger nederst. Man bliver i tvivl om, hvorvidt man går ind på nogens private område. Det bliver også spændende at se, hvad der kommer til at ske længere ude på Østre Havn. Havnebassinet har et stort potentiale og er interessant med de gamle elementer og nye fortolkninger af det gamle havnebassin.