Lokale kræfter trak unge ud af farlige eksperimenter

Til fodboldtræning registrerede den 21-årige træner Christoffer Olsen i foråret 2017, at nogle unge spillere begyndte at blive væk.

- Nogle unge begyndte at droppe træning, og snakken gik om, at de drak og eksperimenterede med stoffer, siger Christoffer Olsen, der med tiltagende bekymring fulgte de unge.

- Jeg drak også, da jeg var i deres alder, men det skræmte mig virkelig, at der også blev eksperimenteret med stoffer. Og at det var ældre unge mellem 18 og 25 år, der solgte det til dem. Jeg har svært ved at forstå, at man kan være så ligeglad, og at de kunne få sig selv til det. Som 15 – 16 årig er man jo stadig et barn, siger Christoffer Olsen, der fik fortalt, at stofferne blev solgt fra biler, og at der har været forsøg på at få de unge til at sælge stoffer til hinanden indbyrdes.

Også på Hals Skole mærkede lærere og skoleleder Per Bødker Andersen konsekvenserne af eksperimenterne hos en lille gruppe af unge i dagligdagen.

- De kom trætte og uoplagte, og vi mistænkte hash, fortæller Per Bødker Andersen.

Skolen afholdt møder for forældrene til de berørte børn, hvor både skoleledelsen og medarbejdere fra SSP, politi og Socialforvaltningen var til stede, og skolen fortalte her om det, de så.

- Vi advarede om særlige områder i byen, hvor det var oplagt, at de holdt de unge væk fra. Vi havde også en mistanke om, at der blandt nogle få blev eksperimenteret med hårdere stoffer, men da det mest var på rygtebasis, blev oplysningerne givet videre til politiet, fortæller han.

Samtalerne med forældrene var i det hele taget en balanceakt. På den ene side skulle de informeres og advares, på den anden side kunne han ikke nævne nogen navne på de involverede.

- Vi har gjort meget for ikke at hænge nogen børn ud – vi har holdt deres identitet hemmelig hele vejen, så nogle gange har vi danset om den varme grød for at gå til unge uden at komme til at udlevere andre. Sagen er, at vi kender dem som gode unge, der uheldigvis har eksperimenteret med nogle kraftige ting uden for skolens regi, men det betyder ikke, at de ikke har en fremtid.  Hvis vi udstillede dem, ville vi ikke skubbe dem i den rigtige retning.

I efteråret 2017 intensiveredes frustrationen over de unges opførsel i byen. I løbet af oktober og november blev byens solcenter hærget, der blev smadret ruder på parkerede biler og hoppet på dem, og der blev tændt ild i skraldespande. I SuperBrugsen hyrede man sidst i november en vagt efter tyverier og overfusning af personalet, fortæller Thor Dørup Sørensen, uddeler i SuperBrugsen i Hals.

- I en periode var der unge, der rev varer ned fra hylderne. Da jeg overtog posten i november, greb jeg ind, da flere unge blandt personalet følte sig utrygge, fordi en gruppe på omkring syv 14-20-årige truede dem, når de sad ved kassen. Busterminalen ligger tæt på SuperBrugsen, og de var bange for at der skulle ske noget, når de skulle hjem.

Sladderen spredte sig efterhånden i byen og bidrog ifølge flere kilder, NORDJYSKE har talt med, til en oprørt stemning og snak om selvtægt. Bag skolens mure og i hjemmene arbejdede forældre, skole, SSP, Aalborg Kommunes Familieenhed og politiets forebyggelsesenhed samtidig på højtryk.

- Problemerne startede omkring en lille gruppe af drenge, der måske har kedet sig og har haft det svært derhjemme af forskellige årsager, og som havde held til at samle en større gruppe af drenge omkring sig. Ved at sætte hårdt ind på den lille kerne, havde det positiv effekt på hele gruppen. Vores store fokus på det fik medløberne - de såkaldte boblere - til at miste pusten, fortæller politikommissær Henrik Taagaard, der lagde vægt på at tale bredt med lokale for at få en fornemmelse for, hvad der foregik blandt de unge.

- Nogle ringede løbende ind og anmeldte hærværk og fortalte, hvor de unge mødtes og drak. Men de rvar også en stor gruppe af lokale, der var svære at få i tale. Der har været en lokal kultur i Hals omkring at holde problemerne for sig selv og selv løse dem og en skepsis over for at tale med os. Vi har skullet arbejde hårdt for at skabe tillid og få folk til at forstå, hvorfor det er vigtigt, at vi kommer ind omkring det hele. Det er måske en konsekvens af, at nærpolitiet har fjernet sig lidt, og de har skullet indse, at vi stadig er til stede, selvom landbetjenten er væk, fortæller Henrik Taagaard, der blandt andet stødte på frygt for, at betroelser om forteelser ville føre til sigtelser af unge.

- Det er vigtigt for os at vide alt, hvad de unge foretager sig. Også hvis de stjæler i butikker. Ikke for at rejse sigtelser, men for at tale med dem om konsekvenserne. Nogle gange betyder det noget, at det er os og ikke SSP-medarbejdere, der siger nogle ting, og vi kan lægge et tryk på de unge, andre ikke kan.

På Hals Skole var der ikke længere elever involveret, de var gået ud, men SSP-læreren gik rundt i klasserne og fortalte, hvad man vidste, for at hindre, at nye unge ville tage tråden op. Der blev sendt orienteringer rundt til forældre til børn og unge i 6. til 9. klasse med opfordringer til at holde øje med, hvor de unge færdedes i fritiden, og så blev der skabt nye væresteder.

- Vi var nødt til ikke bare at snakke, men gøre noget aktivt og give de unge flere alternativer, så vi valgte at oprette et tilbud fredag aften for unge over 15 år, fortæller Marianne Skaarup Andreasen.

For at appellere anderledes til de unge, blev der hyret to unge klubmedarbejdere fra lokalområdet, den ene fodboldtræner Christoffer Olsen.

- Jeg synes, at det ville være så ærgerligt for dem, hvis de skulle blive hængende i noget, og jeg sagde tit, at de ikke behøver at være så seje, det er jo det, det handler om idag – at de skulle være med og imponere de andre. Og det var der så nogle udefra, der udnyttede.

I starten blev der sat voksne frivillige ”vagter” på, der kunne afvise potentielle uromagere i døren, men det viste sig ikke nødvendigt. Udover fredagstilbuddet indførte man fra december 2017 udvidede åbningstider i ungdomsklubben samt den lokale sportshal. 11. januar blev der på Hals Skole afholdt et arrangement for alle 7., 8. og 9. klasser samt de, der netop havde forladt skolen fra tre større skoler i området. Arrangementet blev støttet med 40.000 kr. indsamlet af Hals Samråd fra lokale fonde, hvilket gav skolen mulighed for at booke organisationen DrugRebels, hvor en læge og unge tidligere stofmisbrugerefortalte realistisk om konsekvenserne ved brug af alkohol og stoffer. Der blev i anledningen doneret fællesspisning for alle 350 elever og planlagt aktiviteter, så de kunne møde hinanden på tværs af skoler.

Udover skolens initiativer gik en gruppe i Hals Samråd i december sammen om at oprette en lokalafdeling af Natteravnene. Gruppen afventer fortsat, at de sidste aftaler med Fonden for Socialt Ansvar falder på plads, og mønstrer lige nu 25 frivillige blandt forældre og pensionister.