1

Kommer folk i det vestlige Hasseris til at bo i sundhedsskadelig støj?

Svar: Ja – de, der bor tættest på, vil opleve sundhedsskadelig støj, ifølge WHO.

+

Giver støjen blodpropper?

Støj er generende, og det er videnskabeligt anerkendt, at støj over et vist niveau kan være sundhedsskadeligt.

Risikoen for at få en blodprop i hjertet begynder at stige, når man lever i støj på 53 dB Lden og derover. Det fandt forskerne bag en større WHO-rapport i 2018.

Er støjen oppe på 59 dB Lden, er risikoen for en blodprop i hjertet fem procent højere.

Sådan måles støj

Når man snakker om mængden og størrelsen af støj, gør man det i et vægtet gennemsnit kaldet dB Lden. Det er et vægtet gennemsnit, der tillægger støj om aftenen og natten mere værdi – fordi støjen på de tidspunkter er mere generende. Danmarks vejledende støjgrænse ligger på 58 dB Lden.

Flere beboere i Hasseris Enge og Sofiendal Enge kommer til at leve med støj på mellem 53 og 58 dB Lden, ifølge VVM-undersøgelsen. Støjen her kan altså være sundhedsskadelig ifølge WHO-rapporten. Men hvor stor den forøgede risiko er i spændet mellem 53 og 59 dB Lden, ved man stadig ikke med sikkerhed.

Man kan stadig kigge på støjværn, placeringen af støjværn og muligheden for at dæmpe støjen yderligere, selvom linjeføringen ligger fast.

Thomas Kastrup-Larsen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

- Det kan godt være, der er behov for noget mere støjafskærmning, end der er sat op i den VVM-undersøgelse, der er lavet nu. Det synes jeg, vi skal have lavet en meget grundig debat om og analyse på, når der ligger en beslutning på 3. Limfjordsforbindelse, sagde borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), da Nordjyske spurgte i begyndelsen af marts 2021.

Ifølge WHO-rapporten vil de allernærmeste borgere altså leve i sundhedsskadelig støj. Men hvor sundhedsskadelig det egentlig er, er stadig uafklaret.

Vil du læse mere om støjen er her vores artikel om netop den problematik.


2

Udrydder vi lysbuget knortegås, hvis vi bygger 3. Limfjordsforbindelse?

Svar: Næppe.

+

Forsvinder gæssenes mad?

Lysbuget knortegås er en truet fugl, Danmark er juridisk forpligtet til at passe på. Store dele af bestanden bor i dele af året i Limfjorden – også omkring Egholm. Derfor har gåsen også været et af argumenterne blandt modstanderne af linjeføringen.

Fuglene lever især af ålegræs, som der lige nu er rigtig meget af i Limfjorden.

Men ålegræs er ikke vild med det sedimentspild, der vil ske, når man begynder at grave i fjordbunden for at bygge en tunnel. Og hvis ålegræs først er væk, så tager det lang tid, før det kommer tilbage igen.

Der er rigeligt med ålegræs i det fredede område vest for linjeføringen. Det vurderer myndighederne. Men ålegræsset kan man ikke være sikker på bliver ved med at være der.

- Vi har set i både Mariager Fjord og Nissum Fjord, hvordan store områder med ålegræs og andre bundplanter forsvandt nærmest som dug for solen, og lige præcis de to steder var de vigtigste rasteområder for de lysbugede knortegæs for 40 år siden. De har med andre ord været tvunget til at søge andre græsgange, og fandt i den forbindelse området omkring Egholm og Nibe-Gjøl Bredninger, der i dag om foråret huser op mod 80 procent af hele bestanden, fortalte forsker Preben Clausen til Nordjyske i marts.

- Indtil vi har set, at den store mængde ålegræs fastholdes i Limfjorden, så kan jeg være nervøs for om vi, ligesom vi har set andre steder, vil se ålegræsset forsvinde igen.

Ja, der er en risiko for at noget af ålegræsset kan forsvinde – men, som det ser ud nu, er der rigeligt med mad, og den lysbugede knortegås har gennem tiden flyttet sig for at finde de bedste områder med mest mad.

Vil du læse mere om den lysbugede knortegås, og hvorfor den er noget særligt, kan du blive klogere i vores artikel om fuglen her.


3

Bliver drikkevandet ved Drastrup forurenet?

Svar: Nej, vi har teknikker til at undgå det.

+

Er der en risiko under byggeriet?

Motorvejen går ved Drastrup gennem et område med særlige drikkevandsinteresser, forkortet OSD. Området er vigtigt for Aalborgs nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning.

Når man bygger forbindelsen, skal man lokalt nogle steder langs linjeføringen lave grundvandssænkninger, og de er ikke uden risici.

Når man laver en grundvandssænkning, kan man risikere, at allerede eksisterende forureninger spredes, eller at der sker en øget nedsivning, så den naturlige grundvandskemi ændres

Vejdirektoratet fortæller dog, at de forventer, man kun skal sænke grundvandet, i de grundvandsmagasiner, der ligger tættest på overfladen, og ikke i de magasiner vi får vores drikkevand fra.

Grundvandssænkningerne vil desuden kun ske i et begrænset omfang i drikkevandsområdet.

Mulige forureninger, og hvad man specifikt ender med at gøre for at undgå dem, er dog noget man først ser nærmere på, når politikerne har besluttet sig for at bygge forbindelsen. Det er også først her, man vil se på, i hvor høj grad det bliver nødvendigt med grundvandssænkninger, og hvordan de i så fald vil påvirke grundvandet.

Særlige drikkevandsområder

Området ved Drastrup er et såkaldt område med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

Her kommer en del af Aalborgs drikkevand fra, så derfor skal man passe ekstra godt på grundvandet i området.

Beskyttelse af drikkevandet er faktisk også en af grundene til, man ikke har flyttet motorvejen endnu længere mod vest og væk fra Hasseris Enge.

Hvad kan man gøre?

Der findes alternative byggemetoder, man kan bruge, hvis det skulle blive nødvendigt, fortæller Vejdirektoratet.

Der findes også tekniske løsninger, der sikrer drikkevandet, hvis man bliver nødt til at lave grundvandssænkninger.

Drikkevandet er ikke i fare, vurderer Vejdirektoratet.


4

Hvordan kommer den nedgravede asbest til at påvirke byggeriet?

Svar: Nedgravet asbestholdigt affald bliver ikke en stopklods.

+

Hvad skal der ske med asbesten?

Lige nord for Nørholmsvej ligger et gammel eternit-deponi, der tidligere har fået en del opmærksomhed. Det ligger dog øst for linjeføringen, og Vejdirektoratet forventer ikke, de skal håndtere forureningen i det område.

Til gengæld kommer 3. Limfjordsforbindelse til at gå gennem et område ved Dall, hvor der ifølge miljøkonsekvensrapporten er et specialdepot med risiko for indhold af asbest.

Nærmere undersøgelser af jorden i linjeføringen, og hvad der eventuelt skal gøres med den, bliver der først set på, når politikerne har besluttet, at forbindelsen skal bygges.

Hvis der bliver fundet asbestfibre i jorden, bliver den gravet op og fjernet. Håndteringen sker i samråd med Aalborg Kommune, fortæller Vejdirektoratet.

På spørgsmålet om nedgravede asbestfibre kan være en stopklods for projektet er svaret fra Vejdirektoratet nej, det kan det ikke.

Vejdirektoratet vil altså undersøge jordforholdene, og asbestforurenet jord vil blive bortskaffet på forsvarlig vis.


5

Er ét ekstra tunnelrør ikke en både bedre og billigere løsning?

Svar: Den er billigere, men ikke nødvendigvis bedre.

+

Har Vejdirektoratet undersøgt et venderør?

At man med et såkaldt venderør kan få en bedre løsning til den halve pris, er et argument, der jævnligt bruges af både borgere og politikere mod Egholmlinjen. SF vil have undersøgt muligheden for en øst-løsning, og de radikale har også snakket om muligheden for at undersøge det nærmere.

I Vejdirektoratets oprindelige forslag fra 2011 til en østløsning var der to rør – altså en fordobling af det nuværende antal. En løsning, som flere siden har kritiseret for at være overdimensioneret – og hvor argumentet er, at et enkelt venderør vil kunne klar opgaven.

Et venderør forstås på den måde, at man nøjes med at bygge ét nyt rør, og så kan det midterste rør have trafik mod syd om morgenen og mod nord om eftermiddagen.

Blandt modstandere har der også været en del kritik af, at Vejdirektoratet ikke har undersøgt den mulighed – men det har de faktisk.

Vejdirektoratet har set nærmere på idéen, der tidligere gik under navnet ”Den bedste vej”. Det skete efter et høringssvar i 2011 havde foreslået et enkelt venderør og en mindre udbygning af E45.

Ifølge Vejdirektoratet er det ikke nok bare at bygge et nyt rør – hele motorvejsstrækningen rundt om Aalborg skal i så fald udbygges. Problemet er ikke kun mængden af plads nede i røret, men også vejen derhen. Der er særligt problemer ved Motorvejskryds Vendsyssel og de øvrige tilslutningsanlæg.

Hvad koster det?

Et venderør med udbygning af E45 er også dyrere end de 3,5 milliarder kroner, som nogle gange bliver nævnt i debatten, vurderer Vejdirektoratet.

4,7 milliarder ville projektet koste i 2011, vurderede styrelsen dengang. Fremskriver vi den pris med samme indeks som for Egholmlinjen, 113,09, bliver prisen i 2021 5,315 milliarder kroner. Til sammenligning koster Egholmlinjen, med det forløb der bliver anbefalet, 7,013 milliarder kroner.

Løsningen med ét rør er heller ikke holdbar i forhold til trafikken. Ifølge Vejdirektoratet ville en sådan løsning kun have en kapacitetsmæssig restlevetid på 6-9 år efter 2020 – de mener altså ikke, at løsningen er fremtidssikret.

Ifølge Vejdirektoratet er løsningen med ét rør ikke holdbar, og den koster mere end tilhængerne af løsningen tror.