Peter Fyllgraf er oprindeligt fra Aalborg, men har base i København, hvor han driver tegnestuen Arkitekttegnet. der arbejder med arkitekttegnede tilbygninger som en særlig faglig disciplin, og det centrale i hans tilgang er, at en tilbygning aldrig bør vurderes isoleret – kun i relation til det hus, den tilføjes. Det er en erkendelse, der lyder selvfølgelig, men som i praksis fraviges i langt de fleste projekter, fordi det er lettere og hurtigere at tegne det nye end at analysere det eksisterende.

Konsekvensen er tilbygninger, der tager dagslys fra rum, der havde det. Tilbygninger, der bryder enbevægelsesstruktur, der fungerede. Tilbygninger, der skaber sokkelniveaumismatch, der ser forkerteud fra gaden, og tagflader, der mødes på måder, der producerer fugt og kuldebroer, fordi sammenbygningen ikke er tænkt konstruktivt fra begyndelsen. Og tilbygninger, der giver ejeren de ønskede kvadratmeter men efterlader dem med et hus, der er sværere og dyrere at bo i end det var.

Det er ikke sjæld; det er faktisk normen, og det er en af grundene til, at en god arkitekt til en tilbygning har en anden og mere specifik værdi end en god arkitekt til nybyggeri. På en tom grund starter man med et blankt ark. I en tilbygning starter man med en lang række præmisser, som huset allerede har sat – tagform, sokkelhøjde, konstruktionsprincipper, planlogik, dagslysforhold – og som alle skal forstås, inden der tegnes noget nyt.

Fyllgrafs projekter afspejler dette direkte. I tilbygningen i Birkerød brugte han genbrugstegl fra den nedrevne carport på den nye facade – et greb, der kræver mere håndværk og mere opmærksomhed end at vælge en ny sten, men som resulterer i en overgang mellem nyt og gammelt, der er næsten usynlig, fordi materialet er det samme. I projektet på Belsmosevej i Højby var opgaven at samle tre separate volumener – hus, tidligere tilbygning og garage – til én arkitektonisk helhed, et projekt, der krævede, at man opgav ideen om at bygge til og i stedet gentænkte hele bebyggelsens struktur. I Birkerød var det køkkenets placering og en ny udgang mod nord, der ændrede hele husets hverdagslogik – et indgreb, der kostede relativt lidt, men som løftede boligen markant.

Det, disse projekter har til fælles, er, at de vigtigste beslutninger ikke handlede om, hvad der skulle tilføjes, men om, hvad det eksisterende hus faktisk havde brug for. Det er en tilgang, der kræver, at arkitekten er villig til at bruge tid på det eksisterende – på opmåling, analyse og en reel forståelse af husets logik og begrænsninger – inden skitserne begynder. Det er tidskrævende og kan virke akademisk i de tidlige faser, men det er altid billigere end at opdage problemerne, når konstruktionerne er beregnet og materialerne bestilt.

En god tilbygning er sjældent spektakulær. Den er præcis. Den gør huset bedre som helhed – bedre i dagslys, bedre i plan, bedre i sin relation til det omgivende terræn og have – og den giver ejeren ikke bare flere kvadratmeter, men et hus, der fungerer bedre, holder bedre og er mere værdifuldt over tid end det var inden tilbygningen. Det er det, arkitektur i den private boligskala kan og bør gøre, og det er den ambition, der driver arbejdet hos arkitekten.

Peter Fyllgraf er arkitekt MAA cand.arch og indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF, med speciale i tilbygninger, ombygninger og sommerhuse for private bygherrer. Han er uddannet fra Royal College of Art i London og Det Kongelige Akademi i København og har arbejdet hos Dorte Mandrup Arkitekter, WERK, Dissing+Weitling, KHR Architecture og Arkitema. Tegnestuen har base på Amager i København og arbejder med projekter i hele Danmark. Kontakt: peterfyllgraf.dk · peter@peterfyllgraf.dk · +45 4252 0011