DEBAT Børn

2020 har udsigt til at blive børnenes år

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Kirsten Hein, samfundspolitisk engageret med rod i 70’ernes kvindebevægelse og 80’ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til seks og cyklist. E-mail-adresse: heinaalborg@gmail.com.

Bedre vilkår for børn. 2020 bliver børnenes år. Hvis det vel at mærke går sådan, som statsministerens bebudede i sin nytårstale. Børn skal have bedre vilkår og flere rettigheder. Flere børn skal tvangsfjernes fra forældre, der ikke magter forældrerollen, og flere børn skal tvangsbortadopteres.

TVANGSFJERNELSER og tvangsbortadoptioner er yderst komplekse sager, og myndighederne kan ikke fjerne børnene fra deres forældre uanset hvor dårlig fungerende, de måtte forekomme, uden at der er både tungtvejende og veldokumenterede årsager til det drastiske indgreb.

Der er ingen tvivl om, at statsministerens hjerte banker for de udsatte børn, og når hun taler om, at børn skal have flere rettigheder, bliver de spændende at se, hvilke bud socialministeren har på forslag og lempelser i loven, som giver flere børn tidligt i deres liv ret til nye og bedre forældre.

DER ER utvivlsomt børn, der burde været fjernet fra deres forældre tidligere, end de er blevet. I 2018 blev knap 3900 børn anbragt uden for hjemmet.

Knap en tredjedel af disse børn er under 12 år. Det er nemt at forestille sig, at en del af de over 12-årige er blevet fjernet for sent. At de er blevet flyttet til nye og mere trygge rammer på et tidspunkt i deres liv, hvor de er så skadede, at den ene familiepleje efter den anden må give op, og at diverse opholdssteder ikke er den optimale løsning. Selvfølgelig kan der også være tale om problemstillinger, der først er dukket op i de tidlige teenageår. De er kommet ud i misbrug, er en del af et problematisk gadeslæng, pjækker fra skole, og har mange konflikter med forældrene.

Så er det nemt at være bagklog og mene, at de burde have haft bedre vilkår 5 eller 10 år tidligere.

DEN KOMMENDE opgave bliver at spotte de børn, som lever i familier med vold, misbrug og omsorgssvigt tidligere i deres liv. Den opgave kan kun ligge hos de fagpersoner, der er i kontakt med børnene og deres familier. Jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger og lærere skal på banen fra dag eet for at give de udsatte børn en håndsrækning.

En del skal sikkert uddannes bedre til at se tidlige tegn på svigt i barnets liv, men de skal også have de ressourcer, der er nødvendige, for at de kan give børnene det nærvær, der skal til for at skabe tryghed og tillid, så barnet har mulighed for at betro sig.

Og så skal kommunerne selvfølgelig have ressourcer til at tage hånd om de underretninger, der indløber til de kommunale sagsbehandlere. Kommunerne skal kunne reagere på den første underretning og ikke først, når underretningerne står i kø og blinker rødt, så de ikke længere kan overses.

ALLE BØRN fortjener den bedst mulige start i livet, og det er rigtig set, når statsministeren vil se på børns rettigheder frem for forældrenes. I dag har børn over 12 år ret til deres egen advokat i sager om tvangsfjernelse. Et step på vejen til at give børn flere rettigheder er at sætte aldersgrænsen ned til 6 eller 8 år, så børn rent faktisk bliver hørt ikke bare i forbindelse med tvangsfjernelse, men også i forbindelse med samvær i skilsmissesager. Også her kommer mange børn ulykkeligt i klemme. At lave måltal for flere tvangsfjernelser og flere tvangsbortadoptioner vil være en katastrofe, som meget vel kan føre mange ulykkelige sager med sig, og give sig udslag i at en kommende statsminister engang om 25 år skal sige undskyld til en gruppe børn, der blev frataget muligheden for at kende deres biologiske ophav.

STATSMINISTERENS nytårstale er blevet fulgt op af en video om uligheden i børns vilkår. Og ja – børn har ligesom alle andre mennesker ulige vilkår.

Der er mange børn, hvis mor ikke har en universitetsuddannelse, der har en arbejdsløs mor eller far, der ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme, der har følt sig fattige eller bor i et udsat boligområde.

De fleste af disse børn lever et godt liv med gode forældre, og får skabt et godt grundlag for et vellykket voksenliv. At give børn mere lige vilkår handler ikke bare om økonomi, men først og fremmest om en god skolegang for alle. En skole, der kan sætte fokus på det enkelte barns ressourcer og udviklingsmuligheder, og som er i stand til at understøtte både den faglige, personlige og sociale udvikling hos alle børn.

DEN socialdemokratiske undervisningsminister har besluttet at lukke den nationale enhed, der skulle støtte undervisningen af den højt begavede børn.

Enhedens 60 millioner kroner skal spredes, så hele folkeskolen kan få et løft.

Det er socialdemokratiske lighedstanke, når den er værst. Selvfølgelig kan man skabe lighed ved at trykke dem ned, der rager op, men det er nu engang bedre at skabe grobund for dem, der halter lidt bagefter. De 60 millioner forslår som en dråbe i havet på den enkelte folkeskole, og de højt begavede børn risikerer at blive taberne.

Børn, der keder sig hele deres skolegang og ikke får den faglige stimulering, som de har brug for, kan faktisk også udvikle adfærdsproblemer, som der skal gribes ind overfor.

STATSMINISTEREN har gjort 2020 til børnenes år, og har tegnet motorvejen op for årets politiske prioritering. Børnenes statsminister har meldt ud, og børnene fortjener opmærksomheden. Så må de storpolitiske dilemmaer vente, klimaet må de unge tage sig af, og Arne kan glæde sig over, at han er tæt på efterlønnen.

På den måde bliver 2020 også hans år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.