Bak op om Limfjordsforbindelse – vi er nødt til at holde trit med udviklingen

FORBINDELSE: I morgen, onsdag 24.3., afholder Vejdirektoratet et orienteringsmøde, digitalt, om den kommende 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg/Nørresundby.

Det er glædeligt, at Vejdirektoratet informerer og giver mulighed for indlæg om 3. Limfjordsforbindelse.

Historisk står vi ved en mulig afslutning på en lang rejse.

Da Limfjordstunnellen blev indviet 6. maj 1969, annoncerede den daværende borgmester i Nørresundby, Robert Christiansen, at nu kunne planlægningen af den tredje forbindelse over fjorden ved Nørresundby/Aalborg godt gå i gang!

Opfordringen blev givet på det grundlæggende argument: Vi skulle sikre, at Nordjylland kunne holde trit med udviklingen erhvervs- og beskæftigelsesmæssigt med det øvrige land, og at tallene for landevejstrafik så ud til at have en årlig vækst på ca. to pct.

I 2021 må man sige, at truslen mod Nordjyllands erhvervsudvikling i høj grad stammer fra „flaskehalsen” ved Limfjorden.

Ifølge Vejdirektoratet passerer der dagligt 120.000 biler fordelt med 90.000 i tunnelen og 30.000 på broen. Tallet 120.000 i hverdagsdøgntrafik er kapacitetsgrænsen for de to forbindelser.

Konsekvensen heraf er, at den forventede yderligere årlige stigning vil udgøre en med og mere belastet flaskehals til skade for udviklingen af den nordjyske landsdel.

Konkret kan dette allerede aflæses ved, at kommunerne nord for fjorden har tilbagegang i befolkningstallet og at virksomheder i stigende grad etablerer sig syd for fjorden, fordi usikkerheden omkring logistikken bliver for usikker.

Lægger man så oven i at vi som befolkning har fået og får større afstand mellem job og hjem, ja, så er betydningen af tidsvarende trafikforbindelser oplagt.

Hertil kan så lægges, at både broens og tunnelens alder forudsætter stadig større reparationsarbejder, som griber ind i den daglige trafik.

Dette er de overordnede betragtninger for det påtrængende behov for 3. Limfjordsforbindelse. Hvorfor så en vestforbindelse? Det korte svar er, at en spredning af trafikken vil mindske sårbarheden.

Hvis en forbindelse er nede, så er der stadig to oppe.

Dertil kommer at udformningen af motorvejene nord for fjorden er oplagte til hver sin forbindelseslinje hhv. øst og vest om ved fjorden, herved lever vi op til at det overordnede vejnet skal passe ind i havnestrukturen med Frederikshavn og Hirtshals som bindeled mellem Europa og Norden.

Heri ligger også svaret på hvorfor vi ikke „kan nøjes” med et tredje rør ved tunnelen.

Læg så oven i dette at tunnelen har tekniske udfordringer i form af sætninger som følge af at det underlag som fjordbunden udgør ikke er optimalt.

Det vil være tåbeligt at påstå, at man ikke vil kunne se den tredje forbindelse; men den VVM, der forligger, gør på sober vis rede for de udfordringer, der vi opstå og for hvordan de kan tackles.

Konflikten i forhold til vandindvindingsområderne syd for fjorden ved Drastrup er der gjort rede for håndteringen af.

Endelig skal et samfund sikre sig mulighed for udvikling. Nogle af de indlæg, der har været fremført om, at intet skal ske, kunne såmænd være brugt, da Limfjordsbroen skulle anlægges i 30’erne som erstatning for pontonbroen. Problemet er blot, at vi ikke ville kunne affinde os med samfærdsel og levestandard fra den tid.

I foråret skal der forhandles om en infrastrukturplan for Danmark.

Vi nordjyder bør støtte op bag kravet om, at 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg/Nørresundby nu skal med. Alt andet er romantik og mangel på ansvarlighed for udviklingsmulighederne for vores del af landet.