Behov for mere nordjyske sindighed i minksag

CORONA-HÅNDTERING: Jeg skrev et læserbrev i indignation og frustration over, at alt for få tog minkavlernes parti og anfægtede den ekstremt hårde nedlukning af Nordjylland, vi var vidne til. Mit indlæg kom i NORDJYSKE (tirsdag 10.11.) og mange tak for det. Tingene har som bekendt udviklet sig siden. Min mavefornemmelse af, at nogen forsøgte at forcere eksekveringen af en forhastet beslutning, holdt desværre stik. Alt det har jeg tillid til nok skal komme frem nu.

Pandemiloven – det at give en så snæver kreds omkring vores nordjyske statsministeren beføjelser til at træffe så vidtgående beslutninger - var bedømt på den her sag en klar fejl.

I skrivende stund fastholder statsministeren på tv, at beslutningen var rigtig. Javel.

Selvfølgelig har jeg ikke hverken indsigt i bevæggrunde eller dokumentation og slet ikke evner til at bedømme det.

Men jeg vil have lov til at mene, at så vidtgående beslutninger bør træffes af vores folkestyre – dem, der repræsenterer os alle sammen.

Når denne ulykkelige beslutning senere skal skrives ind i historien, kan jeg selvfølgelig ikke udelukke, at beskrivelsen bliver den heltegerning, der reddede verden. Men i min verden har den med lige så stor sandsynlighed potentiale til at blive århundredes økonomiske fejlbeslutning, som får konsekvenserne af finanskrisen, udbytteskatte-skandalen, Britta Nielsen m.fl. til at ligne notitser om underslæb i et lokalt vandværk. Alene af den grund er det komplet tosset, at en beslutning af sådant omfang ikke blev truffet i bredere enighed af folkestyret.

Argumentet for hastværket er, at folkesundheden var/er truet - som havde det været en rapport om et indkommende atommissil på radaren. Der er åbenbart og desværre en – spændende fra rød til blå blok - helt gennemgående, og helt ude af proportioner, kritikløs respekt for det ultimative argument: Folkesundheden er truet - Javel! Men hvis folkesundhed?

For min personlige andel i folkesundheden kunne jeg sagtens have tålt, at handling havde ventet syv uger i stedet for de seks uger, der var gået siden cluster-5 blev konstateret – Ventet mod, at vi havde tilgodeset minkavlerfamiliernes folkesundhed, at argumenter, folkestyre og interesseorganisationer var blevet hørt, at SSI’s bedømmelser var blevet udfordret, og at der var blevet truffet en beslutning, som langt flere kunne have set sig selv i.

Ulykkeligvis anser alle, inkl. minkavlerne selv, at løbet er kørt. Skammeligt!

Vi kunne i den grad have brugt lidt af den nok så berømte nordjyske sindighed.