DEBAT Klima og miljø

Bekymrende, at vi er parate til at plante flere nåletræer i klimaet navn

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Flemming Thorning-Lund,tidligere vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, Tranebærvej 12, 9981 Jerup ftl@mail.dk

BIODIVERSITET:Kan klimagevinst og biodiversitet gå hånd i hånd med en forøget træproduktion?

Den igangværende og noget ensidige debat, der finder sted i aviser og på tv om de flersidede gevinster, der kan opnås ved en forøget tilplantning med nåletræ frem for at anvende arter løvtræ, kan bekymre mig.

Jeg kan have forståelse for, at et større økonomisk udbytte kan opnås ved at tilplante nye/eller nyligt afdrevne arealer med ”robuste/mindre næringskrævende” arter af nåletræ på magre/sandede jorder i det vestjyske på bekostning af en tilplantning med hjemmehørende arter af løvtræ.

Den stigende anvendelse af vore to ege-arter samt af bøg til brug ved såvel ny skovrejsning som ved tilplantning efter afdrift i stort set hele landet og på meget forskellige jordbundstyper har været synlig igennem en længere årrække.

Denne tendens har allerede medført og vil fremover formentlig i endnu højere grad medvirke til, at de pågældende arealer vil kunne udgøre levesteder for en mere varieret flora og fauna end den, der hidtil har domineret store dele af landets skove, og dermed medvirke til at begrebet ”biodiversitet” får voksende betydning.

I en tid med en allerede igangværende omstilling bort fra den massive anvendelse af beton og jern, vi oplever inden for ikke mindst byggeindustrien, til en voksende satsning på anvendelse af tømmer af arter af gran og fyr, kan der på visse typer af næringsfattigt substrat formentlig være en økonomisk gevinst at hente. Især tilplantning med arter som rødgran og sitka-gran, der begge er relativ hurtigt voksende, vil være tillokkende.

Blandt vore hjemmehørende arter af løvtræ er det vel kun bøgen, der nogenlunde kan klare sig i den konkurrence, men den har sine begrænsninger, desto større jo dårlige næringsforholdene er.

Ved på en intelligent måde at anvende en kombination af løvtræ med bøg som hovedtræart sammen med f.eks. arter af poppel som en ”mellemafgrøde” kan der i mange tilfælde opnås en tidlig gevinst ved at høste mellemafgrøden og efterlade bøgen til fortsat vækst i endnu en årrække indtil den når hugstmoden alder. Fordelene ved at anvende flere løvtræarter i blanding er indlysende.

”Mellemafgrøden”, i det her omtalte tilfælde poppel, vil med sin hurtige vækst virke som ”ammetræart” for bøgen samtidig med, at der næsten øjeblikkelig skabes forskelligartede habitater for fremkomst og udvikling af et rigere og mere varieret plante- og dyreliv, end tilfældet vil være ved udelukkende at tilplante med en renkultur af rødgran eller sitka-gran.

Endnu et aspekt overses, for mig at se, i den aktuelle debet.

Det drejer sig om anvendelse af ikke mindst vore to ege-arter som stormstabiliserende faktor i vindudsatte nålebeplantninger og dertil som bærere af diversitet af liv i de tilplantede ”lommer af løvtræ”, der for talrige arters vedkommende enten har meget vanskelige vilkår i de lidet attraktive og ”mørke” skove – eller som slet ikke forekommer.

Alle er formentlig bekendt med, at rene nåleskove, byder på en væsentlig ringere biodiversitet end løvskove, der udgøres af fortrinsvis hjemmehørende arter, gør det.

Hvor er nuanceringen i debatten?

På samme tid, og det er ikke mindst her debatten kan virke foruroligende, slås der i den standende debat på, at klimagevinsten, dvs. at evnen til at oplagre CO2 er større for nåleskoves vedkommende , end den er for løvskovenes.

Den påstand kan meget vel være korrekt for de hurtigt-voksende nåleskoves vedkommende, som vi kender dem fortrinsvis fra store dele af Vestjylland.

Derimod føler jeg mig overbevist om, at arter af ædelløvtræ som bøg, eg, ask og lind er fuldt konkurrencedygtige som kvælstofbindere på den bedre til gode bund, som er fremherskende på øerne, i Østjylland og mange steder i Vendsyssel og Thy.

Siden oprettelsen af Skovrådet, hvor jeg i rådets første mange år repræsenterede Danmarks Naturfredningsforening, for øvrigt sammen med foreningens daværende vicedirektør (frem til 1996 for mit vedkommende), var et af de store, gennemgående sagspunkter at få formuleret strategier, herunder kompensationsordninger, som havde til formål at fremme ikke kun den lovbesluttede skovrejsning, men i meget høj grad også at fremme en væsentlig større anvendelse af ædelløvtræ. Som bekendt lykkedes det op igennem 90-erne og de første årtier af indeværende århundrede, ikke mindst inspireret af disse tilskudsordninger, at få udlagt ganske betydelige arealer med hjemmehørende arter af løvtræ.

Er de tilskudsordninger med de seneste udmeldinger nu under angreb?

Skulle det ske, vil det kunne få afgørende uheldige konsekvenser for vore bestræbelser på at fremme biodiversiteten i vore skove.

Da det altoverskyggende problem, som ikke kun vi herhjemme, men kloden står over for, er de voldsomme vejrmæssige forandringer, der finder sted på grund af den fortsat voksende udledning af CO2 og de dermed forbundne temperaturstigninger, skal alle sider af samfundet bidrage med løsninger. Det gælder også for driften af de nuværende skove og af fremtidens skove.

Også på dette område er det bydende nødvendigt , at der udtænkes intelligente løsninger, hvor klimahensyn samt hensynet til de skove, som også tjener et produktionsformål, kan gå hånd i hånd med bevaring af et rigt plante- og dyreliv dvs. den højest opnåelige biodiversitet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.