Brug pinsedagene på at gå en lang tur

Af Robert Olesen, Parkvej 3, 9700 Brønderslev, robert.olesen9700@gmail.com

NATUR:Indtil i går havde jeg et lille stykke ”urørt natur” i vores have i Brønderslev.

Jeg holder af naturen og at lade den råde. Har bl.a. tilladt, at vi, som en af de få i nabolaget, har et par store gamle træer i vores ellers lille have – Ikke nødvendigvis helt velset – men nu står de der jo.

Efter overenskomst med min kone har vi ét bed – en lidt skyggefuld plet, hvor kultur og orden skal råde.

Men naturen har det jo med at tage over, så her stod skvalderkål igen til at vinde kampen.

Mens jeg i dag lå på knæ og omhyggeligt lugede alle skvalderkål væk, og lod storkenæb, akelejer, forglemmigej og høstanemoner få et forspring, var der god tid til at fundere over den næste katastrofe, som vi nu skal forholde os til – at biodiversiteten nu angiveligt er i frit fald. (referat fra møde 28.4. vedr. Naturnationalpark Tranum under ”Viden og Fakta”)

Jeg har en alder, hvor jeg er så heldig at have fået det første corona-stik og var så småt begyndt at se frem til enden på den daglige dosis bekymrede virus eksperter.

Men nej, nu kommer der så et nyt hold eksperter til - biologer, som helt åbenbart er tilsvarende bekymrede.

Det er jo alt sammen helt sikkert alvorligt nok, og mit ærinde er hverken at bagatellisere problemerne eller beklikke vores dygtige eksperters bekymringer.

Men ind imellem kunne man godt savne en lille positivt pip om den verden vi, og ikke mindst vores børn og børnebørn, skal leve videre i.

Måske skylder vi vores børn og svagelige sjæle et lille lys for enden af tunnellen, som gør at de kan få lov til at opleve glæden ved et ubekymret øjeblik.

Nu skal biodiversiteten reddes med alle midler fra tv-indsamlingsshow til at udlægge Tranum Klitplantage til ”urørt natur”. Læst bogstaveligt – at vi mennesker skal holde os væk.

Men nej-nej.

Biologerne har allerede planerne for, hvordan deres version af ”urørt natur” skal etableres.

Så Tranum Klitplantage kommer helt sikkert til at gennemgå den mest gennemgribende forandring, der er set, siden vores oldeforældre møjsommeligt standsede sandflugten – en naturkatastrofe som deres forfædre forårsagede.

Sagen er nok, at vi mennesker har en ubændig trang til at kontrollere naturen – Hvordan den skal bruges, udnyttes og udvikle sig. Og at vi hver med vores fokus ser helt forskelligt på det. Hver gang med naturen som det tålmodige offer, der løbende må tilpasse sig.

Arter kommer og arter må vige for vores ageren - tænker måske, at nogle også ville anse mine akelejer for ukrudt, der skulle luges væk – Jeg synes at de er smukke.

Går jeg en tur omkring Brønderslev, som ellers er fattig på skov, kan jeg mindst tre steder høre spurvehøgen skrige – som den plejer – og afgjort lykkeligt uvidende om og på trods af, at den nu er rødlistet og truet.

Min tur til vores sommerhus i Tranum går oftest igennem Store Vildmose. Gerne via Ørnefennevej (navngivet efter de kongeørne som opgav området, da det blev opdyrket for ca. 100 år siden) Én gang har jeg været heldig at se kongeørnen, som nu igen yngler i området – et faktum, som i min ungdom var en utænkelig utopi. Videre ud gennem Toftegårds enge – rørhøgen, der stryger lavt over engen, viber, sanglærker, engpibere, bomlærker. Gennem Udholm Mose og Tranum Klitplantage, hvor jeg jævnligt ser traner, som igen er ynglefugl i området. Også ofte kronvildt -

Da jeg var ung, var der ikke vildtlevende kronvildt nord for Limfjorden.

Alene i Tranum-området skønnes der nu at være over 500. Fremme ved sommerhuset kan jeg fra terrassen se gøgeurt, følge guldsmedens jagt og høre ravnens hæse røst fra Tranum og Langdal plantager.

Det er muligvis uansvarligt, men rigtige naturoplevelser gør det altså svært at mobilisere kriseberedskabet og forholde sig til, at naturen er i frit fald - at dommedag skulle nærme sig.

Jeg tillader mig for det meste at glæde mig over de positive udviklinger, jeg har oplevet igennem mit liv.

Æren herfor skal vi helt sikkert tilskrive vores lokale naturforvaltere, som har formået at give naturhensynet mere plads, men samtidig har bevaret et helhedssyn på, at vi, som oprindeligt skovland, selvfølgelig har en forpligtelse til, at producere en anstændig andel af det vi som danskere forbruger. - Fortsæt endelig det gode arbejde!

Slutteligt og velvidende, at jeg gør naturen en bjørnetjeneste, vil jeg opfordre alle til for en stund at glemme de bekymrede eksperter.

Brug noget af pinsen på en lang gåtur i vores fantastiske nordjyske natur.

Den bliver ikke skønnere end her i maj. God tur!

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.