Corona har lært os noget om håb og fællesskab

PANDEMI: I de her dage ser vi glæden i øjnene, når børnene igen må komme til spejder, fodboldfans må igen mødes i fællesskabet på stadion, den ældre på plejehjem kan få besøg, fordi vaccinen beskytter hende.

Kirkegængere kan igen åbne samlebogen og synge sammen. For ikke at tale om alle de børn og unge som er oppe af sofaen og tilbage hos klassekammeraterne.

Vi ser håb. Og vi ser fællesskab, der tydeligere end nogensinde har været savnet i vores hverdag.

Samtidig ser vi en økonomi, der går langt bedre end frygtet.

Styr på corona har været en forudsætning for styr på økonomien. Også selvom mange har haft det svært undervejs.

Men også her har fællesskabet været der med lønkompensation i stedet for fyreseddel. Og med hjælp til den selvstændige, så livsværket havde bedre chancer for at overleve.

Det seneste år med corona viser tydeligt, at politik gør en forskel.

Vi kunne have valgt en anden vej. Det er der andre lande, der har gjort.

Men i dag ser vi, at vi herhjemme både har færre dødsfald i coronaens skygge, og at dansk økonomi har taget et mindre fald end andre landes.

En global pandemi er alvor, det har vi alle mærket. Og nogle har mistet jobbet, og nogle har mistet kære. Men som land har vi klaret os igennem, og det har vi alle en del af ansvaret for.

Arbejdsmarkedets parter har taget ansvar ved igen og igen i det seneste år at sætte sig om bordet og forhandle trepartsaftaler.

Historiske aftaler om eksempelvis lønkompensation, der har reddet folks arbejde og virksomheder. Og har gjort det muligt, at mere end tre gange så mange ufaglærte er gået i gang med en faglært uddannelse.

Jeg har selv siddet om det bord og set ansvarligheden og villigheden til at finde fælles løsninger. Til gavn for Danmark.

Folketingets partier har taget ansvar ved at indgå en lang række brede aftaler.

Virksomhedsejeren har holdt igen med fyresedlerne.

Medarbejderne har været fleksible, og rigtig mange har passet deres arbejde til trods for svære rammer.

Vores børn og unge har holdt sig hjemme og væk fra venner og fællesskab til trods for voksende ensomhed og mistrivsel. Det samme gælder vores ældre.

Vi har stået sammen som land.

Det kan vi være stolte af. Men vi kan også lære af det.

For når vi kan tage store politiske beslutninger og i fællesskab gå op imod en pandemi, så kan vi også, når det kommer til centraliseringen, uligheden og klimaforandringerne.

På trods af corona er vi allerede nået langt, men vi er ikke i mål. Vi har lavet en bred aftale i Folketinget om 20 flere nærpolitistationer, der skaber større tryghed lokalt.

Her i Nordjylland får vi nyt nærpoliti i Vesthimmerland og Brønderslev Kommune.

Vi har lavet en udligningsreform, som sikrer, at der er bedre råd til ordentlig velfærd i hele Danmark.

Og så har regeringen netop præsenteret et infrastrukturudspil, der binder Danmark bedre sammen og baner vejen for den 3. limfjordsforbindelse over Egholm.

Vi står også over for at gøre noget ved udfordringerne med lægedækning. Vi skal styrke det lokale liv – både i provinsbyerne, de små bysamfund og i landdistrikterne.

En anden ting, der betyder enormt meget lokalt, er gode uddannelsesmuligheder.

Om kort tid præsenterer jeg som uddannelsesminister regeringens ambitiøse bud på, hvordan vi skaber bedre muligheder for at tage en uddannelse lokalt.

Det må aldrig været noget, der er forbeholdt indbyggere i de store byer.

Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at det bliver en plan, som vil få stor positiv betydning for uddannelser i hele Danmark i de kommende mange år. Naturligvis også Nordjylland, hvor vi har en stærk grobund for endnu flere uddannelsespladser lokalt.

Lad aldrig nogen bilde os ind, at politik ikke gør en forskel. At solidaritet og lighed er i modsætning til velstand. Eller at vi er stærkere alene end i fællesskab.

Det sidste år med corona har vist os det modsatte. Glædelig 1. maj.