Debat samfund

Coronakrisen kommer til at gøre ondt – men hvor ondt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Jens Neustrup Simonsen,landsformand, Business Danmark, Hobrovej 73, 9000 Aalborg, jns@businessdanmark.dk, www.businessdanmark.dk

EFTER CORONA: Det kommer til at gøre ondt – men hvor ondt afhænger af tre instanser: Politikerne, virksomhederne og medarbejderne

11. marts lukkede regeringen med Mette Frederiksen ved roret Danmark ned.

Medarbejdere blev sendt hjem ved ugens udgang, og hurtigt derefter gik arbejdet med hjælpepakkerne i gang. Stor cadeau for denne resolutte handling, som helt sikkert har været årsag til, at pandemien ikke udviklede sig, som vi har set det i mange andre lande.

Lønkompensationsordninger blev delt ud for at sikre, at virksomhederne ikke massefyrede. Og det var jo alt andet lige den helt rigtige beslutning, men lønkompensationerne varer ikke evigt, og når de slipper op, er de færreste virksomheder i samme gear, som før coronabølgen skyllede ind over landet.

Og meget tyder på, at en del medarbejdere godt er klar over, at de risikerer at blive mødt af en fyring. En undersøgelse gennemført halvanden måned efter nedlukningen viser, at cirka en fjerdedel af den danske arbejdsstyrke frygter at miste jobbet i løbet af 2020, hvilket understøttes af, at såvel a-kasser som fagforeninger i coronatiden har haft rygende travlt.

Men hvad sker der, hvis bare halvdelen af de frygtede fyringer bliver til virkelighed? Så vil vi stå med et problem, som vi endnu ikke kender omfanget af, men som med sikkerhed vil få kolossale samfundsmæssige konsekvenser.

En tidligere undersøgelse gennemført i efteråret 2019 af Userneeds for Business Danmark afslørede, at en stor del (38 pct.) af arbejdsstyrkens identitet udleves gennem jobbet, og det viser tydeligt, hvilke udfordringer - udover de økonomiske - vi risikerer at stå over for.

Vi kan ikke undgå fyringer, men vi kan måske sørge for at perioden bliver tålelig, og at det ikke ender op i en samfundsmæssig krise, som af nogle er blevet spået til at blive langt værre end den, vi oplevede i forbindelse med finanskrisen. Det kræver dog, at tre grupper tager ansvar, og her taler jeg både om virksomheder, politikere og så selvfølgelig om medarbejderne.

Virksomhederne skal tænke sig om og ikke fyre medarbejdere hovedkulds, bare fordi man ikke når de opsatte mål første år efter krisen. Virksomhederne må heller ikke glemme, hvor mange ressourcer de før coronatiden brugte på at rekruttere og onboarde medarbejdere. Hvis en virksomhed vælger at sige farvel til en medarbejder lige nu, for så at skulle onboarde en ny person seks måneder senere, så er det bestemt ikke nogen gratis omgang. Det koster at skille sig af med en medarbejder, ligesom det koster at rekruttere en ny medarbejdere og at onboarde en medarbejder – og dertil skal lægges den tid, det tager fra andre ting og før en ny medarbejder er i fulde omdrejninger.

Det politiske system har allerede udstedt en del hjælpepakker - og endnu flere er på vej. Men måske er det ikke den eneste sti, vi skal ned ad? Jeg mener, at det politiske systems allervigtigste opgave lige nu er at holde gang i forbruget. Vi har i løbet af få år gennemgået to store kriser – finanskrisen og nu coronakrisen - og når sådan noget indtræffer, og folk frygter for deres job og økonomi, så begynder de at spare op. Og hvis vi alle sidder og gemmer på pengene og ikke køber noget, så bliver virksomhederne langsomt udmagret.

Derudover kan den enkelte medarbejder også selv gøre en del. Det er altafgørende at man i disse tider ikke bare læner sig afventende tilbage og lægger sin skæbne i virksomhederne eller politikernes hænder.

Prøv i stedet at gøre en ekstra indsats. Hvis der lige nu er ekstra tid - og det er der for mange - så hiv nogle af skuffeprojekterne frem og se, om det ikke kan skabe nogle resultater. Hvis du gør det, så viser du dig samtidig frem på en god måde som en, der gerne vil have, at vi alle kommer bedst muligt igennem denne tid.

Vi har under coronakrisen været gode til at stå sammen om at holde afstand. Nu er det tid til, at vi hver især bliver enige om at forfølge et fælles formål, nemlig at Danmark kommer bedst og hurtigst muligt gennem coronakrisen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.